For selv om forskning og administration er de primære mål for besparelser på universiteterne i regeringens og Dansk Folkepartis spareplan, så går undervisningen ikke fri.

Undervisning rammes også
"Spareplanen vil også få konsekvenser for undervisningen. Når der er færre penge til at ansætte forskere, så er der også færre til at undervise," siger rektorernes formand Jens Oddershede.

I forvejen er uddannelserne underfinansieret, sådan som McKinsey-rapporten viste sidste år. Derfor bruges forskningsmidler også i stort omfang på undervisning.

Presset på finansieringen af uddannelserne har allerede inden regeringens spareplan brudt en stor del af tabuet om brugerbetaling.

Debatklimaet er ændret
I et notat fra sammenslutningen af europæiske universiteter (EUA) bliver det slået fast, at den økonomiske krise har skabt debat om behovet for brugerbetaling over alt i Europa.

"Der er sket ændringer selv i de nordiske lande, hvor der tidligere har været bred enighed i samfundet og blandt politikerne om, at videregående uddannelser udelukkende skal finansieres af det offentlige," skriver EUA således.

De studerende vil ikke spises af med store forelæsninger med 200 studerende nogle få timer om ugen. Det bliver ikke bedre af svækkede investeringer, og det vil skabe et øget pres for brugerbetaling.

Nina Smith
Professor i økonomi

Og regeringens spareplan puster mere ilt ind i debatten. Det fastslår en af de fremmeste fortalere for brugerbetaling på kandidatuddannelserne herhjemme, økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet.

Vil øge presset
"De studerende vil ikke spises af med store forelæsninger med 200 studerende nogle få timer om ugen. Det bliver ikke bedre af svækkede investeringer, og det vil skabe et øget pres for brugerbetaling," siger Nina Smith.

Hun mener dog, at det sker på en trist baggrund.

"Det bliver svært at sælge til befolkningen og vælgerne, hvis det bare skal lukke et sort hul. Pointen skulle jo netop være, at brugerbetaling skulle sikre mere og bedre uddannelse til de unge," siger Nina Smith.

Hos erhvervslivets organisation DI deler man Nina Smiths vurdering. DI er netop nu ved at afslutte interne drøftelse om, hvorvidt organisationen skal tone rent flag og springe ud som klare tilhængere af brugerbetaling.

"Der findes gode argumenter for at indføre brugerbetaling. Og disse besparelser vil øge deres vægt. Det vil være en ærgerlig baggrund at indføre brugerbetaling på, men det er bedre end udsultede uddannelser, for det er jo skræmmende så lidt undervisning, nogle studerende har," siger Charlotte Rønhof, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI.

SU kan også komme i spil
Hun peger dog også på andre hidtil utænkelige løsninger end direkte brugerbetaling.

"En anden mulighed er at se på SU'en. Den kunne man skære i for i stedet at give universiteterne flere midler til undervisning. I dag er der nogle studier, hvor udgiften til SU er højere end til undervisning," siger Charlotte Rønhof.

På Christiansborg har samtlige partier hidtil stået vagt om gratis offentlig uddannelse som en hellig ko. Men inden for det seneste år har forskellige ideer om delvis brugerbetaling vundet indpas.

Også politisk bevægelse
Først lancerede daværende videnskabsminister Helge Sander (V) sin ide om at etablere private universiteter med brugerbetaling. Det blev støttet af både Konservative og Dansk Folkeparti.

I forrige uge var det så S og SF, som foreslog en såkaldt kandidatpant, rettet mod de studerende, som drager til udlandet i en længere årrække efter endt uddannelse.

Rektorernes formand Jens Oddershede håber dog ikke, at Nina Smith og kompagni får ret i deres forudsigelser om et øget pres for brugerbetaling som følge af regeringens spareplan.

"Så viser det bare, at brugerbetaling kun skal bruges til at fylde huller. Så kommer vi ikke videre med at komme i verdensklasse, men flytter bare omkostningerne fra fællesskabet til den enkelte," siger Jens Oddershede.