Rasmus Nielsen: Sparsommelighed som politisk dyd

KLUMME: Den politiske kamp handler som regel om "flere penge til os". Derfor er det befriende at få sparetips fra civilsamfundets foreninger, skriver udgiver Rasmus Nielsen.

Politik er som bekendt et blodigt erhverv, som står på skulderen af den mindst ringe styreform, demokratiet.

Alle aktører vil have flere penge eller færre regler - det er de sat i verden for, men det må være trættende indimellem at være finansordfører eller andet folkevalgt og skulle lægge ører til det.

Derfor er det så befriende, når nogen står frem og hjælper til, hvordan noget kan løses billigere eller med mindre forbrug. Det hører vi for lidt om i debatten.

Forleden lyste en artikel op. Den er at finde på Altingets såkaldte Civilsamfundets Videnscenter. Journalistik er ikke svaret på alt, og hér giver redaktionen konkrete gode råd og værktøjer til, hvordan foreninger bedre kan virke i det frivillige Danmark.

"Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret", lyder den tillokkende overskrift. Artiklen af Julie Hjerl Hansen gennemgår informativt og nøgternt, hvordan man kan komme afsted til Bornholm med kost og logi uden at bruge mere end til daglig.

Siden det første, uskyldige folkemøde i 2011 har den årlige politikfestival gennemlevet en udvikling nærmest som et spejl af et samfund. Først var festivalen det vilde vesten, hvor de mest ærgerrige tog de priser, de kunne - og de var høje. 

Så kom foreningen Folkemødet til, og den udstikker regler, begrænsninger og afgifter og vil endda også gerne bestemme, at debatter om klima er vigtigere end for eksempel vækst. Heldigvis kan debatrammen på Folkemødet ikke dikteres. Det skal de fremmødte, "markedet", nok klare.

Landbrug & Fødevarer var en af de store organisationer, der først så potentialet i Folkemødet, og det blev bemærket, hvor mange penge erhvervets talerør smed efter festivalen i Allinge. Hvem har ikke spist og drukket på landbrugets regning dér?

I den sammenhæng forstår man godt, at Landbrug & Fødevarer selvregulerer sit budget ned.

Og hér er vi ved pointen: At det er godt for enhver at skære til en gang imellem. Hvordan kan vi bruge lidt færre ressourcer og midler?

Artiklen fra Civilsamfundets Videnscenter fortæller, at Spejderne sender cirka 70-80 mand afsted til Bornholm og har et folkemødebudget på omkring 300.000 kroner.

“Jo mindre fine fornemmelser man har, jo bedre er det i forhold til at holde udgifterne nede,” siger Frej Elbæk Schjeldal, der er kommunikationschef hos Spejderne, som er paraplyorganisationen for Danmarks fem spejderkorps og repræsenterer mere end 70.000 medlemmer.

Han giver dette råd om transporten:

"For os kan det faktisk bedst svare sig at leje en bus og køre den til færgen i Ystad, fordi vi sender så mange mennesker afsted. Og så tager vi i øvrigt ikke bussen med, men tager færgen via almindelig landgang og så offentlig transport på Bornholm."

Alkohol & Samfund har dette tip:

“Vi sparede penge ved at køre over i en almindelig bil med en kasse med habengut på taget. Da vi nåede færgen, proppede vi kassen ind i bilen, så vi sad med den på skødet. På den måde kunne vi undgå at betale en dyrere færgebillet for en større bil," siger kommunikationskonsulent Anna Yding Berthelsen.

Om indkvartering siger Spejdernes Frej Elbæk Schjeldal:

"Det er dyrt at leje et sommerhus, men hvis der er en tilpas stor have, kan man jo slå telte op og skabe sin egen lille lejr, hvor man deler køkken og bad. Man skal finde den indre lejrstemning, sangbogen og det gode humør frem og så have en fest sammen i stedet for at savne hotellets morgenmadsbuffet."

Et sidste spejdertip fra Frej Elbæk Schjeldal lyder: Hav is i maven.

“Jeg har i alle årene oplevet, at der i den sidste uge op til Folkemødet var ledige pladser i sommerhuse eller ledige senge rundtomkring,” siger han.

Hvad angår maden, kan man vist godt spise sig gratis igennem et folkemøde - især da, hvis man står tidligt op:

"Et godt råd er at gå ind mod festivalpladsen om morgenen, og så vil der være masser af morgenmadsinitiativer fra blandt andre partierne. På den måde kan man både få billig morgenmad, en god snak og måske udvidet sit netværk," siger Operation Dagsværks kampagneleder, Charlotte Hedevang Nielsen, i værktøjsartiklen til civilsamfundets mange aktører.

Man kan næsten høre den traditionelle tillidsmand eller økonomichefen sige, at vi kan ikke leve af at spise gratis hos hinanden. Alt sammen rigtigt.

Men sympatisk er det at sænke ambitionerne for forbruget lidt og tænke over, hvordan man kan få mere demokrati og folkeoplysning for færre penge. Det vil klæde Folkemødet i særdeleshed og folkestyret i almindelighed. 

Forrige artikel Rasmus Nielsen: Teknologi er udviklingspolitikkens gamechanger Rasmus Nielsen: Teknologi er udviklingspolitikkens gamechanger Næste artikel Rasmus Nielsen: Vil Anne, Bosse og Thorborg fremover stole på staten? Rasmus Nielsen: Vil Anne, Bosse og Thorborg fremover stole på staten?
Manglende svar fra regeringen forstærker presset på dansk økonomi

Manglende svar fra regeringen forstærker presset på dansk økonomi

CORONA: Uklarhed om, hvad der skal til, før samfundet genåbnes, forværrer den onde cirkel, dansk økonomi er på vej ind i. Det vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard. Samtidig stiller økonomiprofessor Mogens Fosgerau spørgsmål ved, om nedlukningen af Danmark er sundhedsfagligt begrundet.