Læge: Måske burde de politikere, der vil indføre aktiv dødshjælp, selv give sprøjten?

Man må heller ikke negligere risikoen for en anden glidebane: At tilbuddet bliver et påbud; at folk presses til ikke at være en fortsat byrde for familie og samfund og føler, at de anses som kainsmærkede, hvis de tillader sig at sige nej.

Ved ikke at have en kur, men et effektivt middel til at fjerne problemet, daler motivationen for finansiering af forskning og engagementet hos forskningsinteresserede til at vie deres faglige liv til dødshjælpsberettigede tilstande.

Havde man eksempelvis for 150 år siden vedtaget, at mennesker med hjertesygdomme, sukkersyge eller livmoderhalskræft kunne tilbydes dødshjælp, er det ikke sikkert, at man havde behandlingerne, der trods alt findes idag.

Hvem skal udføre drabet?

Hvis aktiv dødshjælp legaliseres, bør der være klare regler for hvem, der afgør, om en person er habil i forhold til at takke ja til tilbuddet, om man skal inddrage læger, jurister, politikere og repræsentanter for almenbefolkningen.

At være uddannet til livsredende procedurer og så hjælpe folk til at dø, kan blive en byrde. Man er nødt til højt oppe i forvaltningen at gøre sig overvejelser om, hvordan man vil imødegå dette.

Politikere er vant til at arbejde med op- og nedprioriteringer og således vant til at tage beslutninger, der kan koste menneskeliv.

Jan Holten Lützhøft
Speciallæge i almen psykiatri

Spørgsmålet er også hvem, der skal udføre den aktive procedure, og om man som ansat i sundhedsvæsenet kan sige nej.

Det siges, at man i Småland tilbage i tiden havde en slægtskølle, som den ældste søn havde pligten til at bruge til at slå de gamle i familien for panden, når de var blevet for affældige.

Måske er det en myte. Men en mulighed ved en eventuel vedtagelse af retten til at udøve aktiv dødshjælp er at give familierne til alvorligt syge redskaberne til drab på den syges ønske.

En anden mulighed er, at man – inspireret af Hitchkocks film 'Strangers on a Train' – kan lade familier bytte mål.  

Lad politikerne give giften

En tredje mulighed er, at lade politikere fra de partier, der stemmer for lovforslaget, udføre opgaven.

Man kan kombinere ceremonien, hvor nyvalgte medlemmer af Folketinget skriver under på, at de vil overholde grundloven, med et tretimers kursus i anlæggelse af venflon (nål i en vene) og i virkningen af de mest nådige gifte.

I og med at målgruppen sikkert udvides, kan man inddrage regionsrådsmedlemmerne. Politikere er vant til at arbejde med op- og nedprioriteringer og således vant til at tage beslutninger, der kan koste menneskeliv.

Den fjerde mulighed er, at man i Danmark – i stedet for at følge lande som Holland, Canada og Schweitz – vælger en egen vej og siger: Vi vægter smertelindring ved terminalt syge højere end en hypotetisk livsforlængelse, men målbevidst at dræbe, det gør vi ikke.