Spin frit svævende i luften

Det er en myte, at Fogh vandt i 2001, fordi han var bedre til spin. Om så SR-regeringen havde haft verdens ti bedste spindoktorer på lønningslisten, og Venstre kun havde haft en studentermed-hjælper fra fjerde kartoffelrække, havde Fogh vundet alligevel. VKO's sejr i 2001 skyldtes politiske årsager.

Erik Holstein
Journalist og forfatter

Spin ser ud til at være et emne med en uopslidelig fascination. Emnet dominerer tv-serier, artikler, talkshow og en stribe bøger, og interessen er forståelig. For det er altid spændende at afdække ting, der ikke er, hvad de giver sig ud for. Men spin bliver forfladigende, hvis det isoleres fra politikken, så processerne i sig selv bliver omdrejningspunktet.

Netop det er et hovedproblem ved den nye bog, "Da Spin erobrede Danmark". Bogen er skrevet af journalisterne Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard, og det er lykkedes de to at få en hel stribe spin-koryfæer til at stille op. Scoopet i den forbindelse er Tony Blairs forkætrede spindoktor, Alastair Cambell, der dog ikke bidrager med noget epokegørende.

Bogen har tonsvis af citater fra spindoktorer, journalister og politikere, men der mangler  selvstændige konklusioner og dybere analyser. Der er for mange steder, hvor diskussionen om spin blot bliver reduceret til en række smarte floskler.

Midterkurs ingen succes
Et godt eksempel er netop interviewet med Alastair Cambell, der var i front med at lancere Blairs "New Labour". Forfatterne spørger fiffigt Cambell, om det vil fungere, hvis Thorning sagde "Det Nye Socialdemokrati". Et spørgsmål der demonstrerer, hvorfor det er helt uden mening at diskutere spin løsrevet fra den politiske kontekst.