Statsligt embedsværk i trist tillidsderoute

MON IKKE EFTERTIDENS samtidshistorikere vil dyrke disse år og konstatere, at værdierne for alvor fik et skud for boven?

Globaliseringen og Europas flygtningetilstrømning påvirker alle stærkt, og holdninger, der før sad godt fast, krakelerer og omkalfatres. Man kan stå og sludre med en gammel ven, som pludselig har andre grundholdninger, end hun ellers altid havde. F.eks. til EU, ligestilling, vold, moskeer, økonomisk råderum og skattelettelser, ytringsfrihed, Sverige osv.

Også i forholdet mellem borger og stat sker der hér i midt-tierne store skred. Tilliden og dermed sammenhængskraften er ikke, hvad den var. Det er bekymrende. For hvad betyder det for fremtidens skattevilje, fremtidens civile ulydighed?

JEG KRIDTER DET op for at kommentere en af Altingets friske meningsmålinger. Udover det klassiske, månedlige politiske indeks udfører det anerkendte, norsk-familieejede institut Norstat målinger til vores mange netaviser om mere specifikke spørgsmål. Ofte med tankevækkende resultat, som vores journalister skriver nyheder ud fra med inddragelse af sektorernes aktører.

På den sektor-tværgående netavis Altinget: embedsværk har redaktøren Sine Riis Lund for anden gang spurgt om tilliden til statens embedsværk. Og bekymrende nok er den stærkt dalende. Så kraftigt, at der på blot et år er flyttet mange holdninger, så et flertal af et repræsentativt udsnit af danskerne nu har begrænset tillid til embedsmændene i de danske ministerier.

I målingen svarer 56 procent af de adspurgte, at de har begrænset tillid, mens blot 37 procent udtrykker tillid. For blot et år siden havde 48 procent begrænset tillid, mens 42 procent havde tillid. Så stor en holdningsvandring er ikke bare statistisk sikker, den er markant. Og hvor står vi til næste år?!

Et sandsynligt gæt er, at Skat har et stort medansvar for embedsstandens tillidsnedtur. Returmoms for milliarder til udenlandske kriminelle er bare én af de sager, der koster på hele embedsværkets renommé. 

NØGTERNT ER DER overordnet ikke grund til skepsis. Danmark har et af verdens mest u-korrupte embedsværk - men, som professor i Aarhus Peter Munk Christiansen siger:

"Så det er et lidt mystisk fænomen med den lave tillid, men måske det kan have noget at gøre med den almindelige politiske mistillid, herunder til regeringen, som smitter af på embedsværket." Han påpeger, at de færreste har direkte kontakt til ministeriers embedsmænd og derfor svarer på andre faktorer.

Det kunne være interessant at spørge danskerne om deres tillid til deres lokale, kommunale embedsmænd. Hvis tilliden også hér er på retur, er der virkelig grund til bekymring. For hvis ikke vi stoler på den offentlige sektors repræsentanter, hvordan kan samfundet så regne med, at borgerne på sigt vil fortsætte med at bakke op med skattebetaling og bidrage til almindelig sammenhængskraft?

Formanden for de offentlige chefer i Djøf, Henning Thiesen, er da også både overrasket og bekymret i Altingets artikel om meningsmålingen. Han hæfter sig ved regeringens kodeks for god embedsførelse, som kom for et halvt års tid siden. Det fremhæver syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – blandt andet lovlighed, saglighed og faglighed.

"Det er et fortrinligt initiativ, der skulle være med til at forbedre tilliden fra befolkningens side til det politiske system, men også til embedsmændene," betoner Thiesen.

DET SÅKALDTE BO Smith-udvalg anbefaler i sin dagsordenssættende rapport også en række tiltag, der skal øge tiltroen til statens ædlere dele. Der skal være større gennemsigtighed og åbenhed om embedsstandens faglige arbejde. Udvalget vil have ministerierne til hvert år at lave en faglig status for deres hovedområder, at flere data og analyser lægges frem på nettet, og at der indføres løbende pressebriefinger om ministeriernes sager.

Det haster med disse tiltag om åbenhed, så borgernes lodder flyttes tilbage fra skålen for mistillid til den gode for tillid.