
Stephanie Lose (V) er parat til at pakke sydfrugterne i Region Syddanmark og stoppe som regionsformand, hvis hun bliver minister i SVM-regeringen.
Det fortalte hun på onsdagens doorstep, hvor hun og Troels Lund Poulsen meldte sig som henholdsvis næstformand og formand i Venstre.
Adspurgt hvad en eventuel ministerpost i SVM-regeringen ville betyde for hendes rolle som regionalpolitiker, svarede Lose:
"Det vil betyde et farvel til regionsrådet i Region Syddanmark."
Stephanie Lose har sammen med Troels Lund Poulsen (V) i et fælles opslag meldt deres kandidatur som Venstres topfigurer, efter Jakob Ellemann-Jensen trak sig som formand for Venstre og forlod dansk politik.
Under Ellemanns sygemelding tidligere på året varetog hun posten som økonomi- og indenrigsminister.
Regional stemmesluger
Bliver Stephanie Loses ønske om en ministerpost en realitet, mister Venstre en borgerlig stemmesluger i Region Syddanmark.
Ved regionsrådsvalget i 2021 fik hun 147.486 personlige stemmer. Det var flest af alle kandidater i hele landet.
Hun har været medlem af regionsrådet i Region Syddanmark siden 2006. I 2015 overtog hun formandsposten efter Carl Holst.
Derudover var Stephanie Lose formand for Danske Regioner fra 2018 til 2022. Frem til hun tiltrådte som økonomiminister i SVM-regeringen under Ellemanns sygemelding, var hun næstformand i organisationen.
I oktober 2021 blev hun valgt som Venstres næstformand med særligt ansvar for partiets organisation.
Omtalte personer
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang


















































