
Stine Bosse (M) skal forhandle EU's Biotech Act for Europa-Parlamentets liberale gruppe, Renew Europe.
Det oplyser Stine Bosses sekretariat i en mail til Altinget.
Loven sigter mod at styrke EU's konkurrenceevne inden for bioteknologi og bioproduktion.
"Bioteknologi er blevet et strategisk spørgsmål for Europas sundhed, konkurrenceevne og uafhængighed. Det er det sidste sted, hvor vi stadig er verdensførende, og det skal vi blive ved med. Derfor bliver mit fokus at sikre, at innovation når hurtigere ud til patienterne, at virksomheder kan vokse i Europa – og at vi fastholder høje etiske og sundhedsfaglige standarder," siger Stine Bosse.
Forhandlingerne om EU's Biotech Act finder sted i Europa-Parlamentets sundhedsudvalg og har til formål at styrke EU's position i markedet om Biotech-løsninger og bidrage til forøget innovation.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt





































