Støttekapløbet er skudt i gang: Sådan vil Europa sætte sig på den grønne omstilling

BRUXELLES: ”Det er et kapløb. Men det er et godt kapløb at være med i. Et kapløb, hvor alle vinder, hvis de løber hurtigt nok.”

Ordene faldt fra ledende næstformand i EU-Kommissionen Frans Timmermans, da han torsdag præsenterede Unionens nye plan for at styrke grøn teknologi i Europa i konkurrencen med omverdenen.

Den spændt ventede såkaldte Net Zero-retsakt sætter et mål om, at Europa om syv år skal levere mindst 40 procent af den bæredygtig teknologi, som kontinentet har behov for - fra vandpumper over vindkraft til solceller og – kontroversielt for nogle – også støtte til visse former for atomkraft.

Med andre ord er det ikke kinesiske eller amerikanske virksomheder, der skal levere varerne, der er nødvendige, hvis EU skal ramme sine ambitiøse klimamål om at have skåret 55 procent af sin CO2-udledning i 2030 og være helt CO2-neutrale i 2050.

Bæredygtige teknologier er også et globalt vækstmarked, der står til at blive tredoblet frem mod 2030, spår EU-Kommissionen. Den udvikling vil kommissærerne have, at Europa sætter sig tungt på, ved at støtte særligt udvalgte industrier med mere lempelige regler og langt hurtigere godkendelsesprocesser til for eksempel nye fabrikker og anlæg.

”Vi har brug for et lovmæssigt klima, som tillader os hurtigt at opskalere den grønne omstilling,” lød beskeden fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Målet er også et andet. Nemlig at gøre EU mindre afhængig andre lande. Derfor blev den nye plan fremlagt side om side med et forslag, der skal sikre europæerne større og bedre adgang til flere af de sjældne jordarter, der er centrale i de grønne teknologier.