Støttepartier vil fratage kulturkroner til organisationer med kritisable arbejdsvilkår

Staten bør stille klare krav om ordnede arbejdsforhold hos virksomheder og organisationer, som hvert år modtager millioner af offentlige kulturkroner. Det mener de tre støttepartier, mens S-regeringen er klar til at drøfte forslaget.

ARKIVFOTO. "Vi er ikke i mål endnu, men har taget de første skridt. Derfor er det en meget velkommen diskussion," siger socialdemokratiets kulturordfører, Ida Auken. 
ARKIVFOTO. "Vi er ikke i mål endnu, men har taget de første skridt. Derfor er det en meget velkommen diskussion," siger socialdemokratiets kulturordfører, Ida Auken. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Det skal være slut med at sende offentlige penge afsted til kulturorganisationer, som ikke har overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Sådan lyder det fra regeringens tre støttepartier, SF, Enhedslisten og Radikale.

”Når vi støtter kulturen med millionvis af kroner, skal vi selvfølgelig også kræve ordnede løn- og arbejdsvilkår. Det er, hvad enten der er tale oplæsning på museer eller ansatte på teatrene,” siger kulturordfører Søren Søndergaard (EL) og tilføjer:

”Alternativet er, at vi gennem kulturkronerne risikerer at understøtte social dumping og fra statens side bidrager til at underbyde overenskomster. Det kan ikke være meningen.”

SF’s kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk, er enig. 

”Vi sætter så utroligt mange offentlige kroner i spil. Derfor skal vi også kræve en vis kvalitet, og egentlig undrer det mig, at vi ikke er der endnu,” siger hun.  

S-regeringens støttepartier henviser til, at lignende krav er skrevet ind i den nye medieaftale. Her lægges der op til at gøre overenskomstmæssige vilkår til en forudsætning for modtagelse af mediestøtte.

"Samme princip bør udbredes til kulturlivet, hvor vi ser en stigende proletarisering, og der flere steder er opstået en norm om at arbejde udover det rimelige og til en urimelig lav løn," siger Radikales kulturordfører, Zenia Stampe.

Flere sager om kritisable forhold

Der har længe hersket debat om arbejdsforholdene i kulturlivet, hvor flere eksempelvis har påpeget særlige udfordringer med usikre ansættelsesvilkår, skæve arbejdstider og lav løn. 

Vi har et forklaringsproblem, når vi får at vide, at vi sender penge ud til nogle kulturprojekter, hvor tilskuddet i virkeligheden ikke går til, at medarbejderne kan få en ordentlig løn

Zenia Stampe
Kulturordfører, Radikale

Og DM Kultur og Medier, som arbejder med at organisere medlemmer på kultursektorens arbejdspladser, har tidligere i Altinget netop udtrykt ønske om, at kulturstøtten følges med krav til arbejdsforholdene.

Det vil være et oplagt redskab til at sætte ind over for rækken af sager om "dårligt arbejdsmiljø og usikre vilkår," lød det. 

Radikales Zenia Stampe mener, at der er en udbredt tendens til at "romantisere" kritisable vilkår inden for kultur- og kunstlivet som et udtryk for, hvor meget den enkelte skal brænde for sit virke. 

"Men det holder ikke. Og vi har et forklaringsproblem, når vi får at vide, at vi sender penge ud til nogle kulturprojekter, hvor tilskuddet i virkeligheden ikke går til, at medarbejderne kan få en ordentlig løn," siger hun. 

Kræver klare definitioner

Zenia Stampe tilføjer, at snittet for kravene til arbejdsforholdene i kulturlivet bør lægges samme sted som i medieaftalen og i første omgang kun gælde de områder, som modtager direkte offentlig støtte.

Vi er ikke i mål endnu, men har taget de første skridt. Derfor er det en meget velkommen diskussion

Ida Auken
Kulturordfører, Socialdemokratiet

”Men vi er også åbne for en diskussion om, hvorvidt staten også principielt bør stoppe med at støtte enkelte kulturprojekter i organisationer eller private virksomheder, hvor der generelt ikke er overenskomstmæssige vilkår,” siger Zenia Stampe.

”Det vil kræve en større udredning. På medieområdet har vi sat en undersøgelse i gang om arbejdsforholdene. Det samme kunne man gøre, når det gælder det bredere kulturliv,” uddyber hun.

Også Søren Søndergaard (EL) mener, at generelle krav til arbejdsvilkårene i kulturlivet betyder, at man i branchen må definere, hvad overenskomstmæssige vilkår egentlig dækker over inden for en stribe særområder.

”Jeg har ingen forbehold i forhold til, om kravene skal gælde. Men det rejser nogle spørgsmål om, hvad det så konkret betyder. Hvad er eksempelvis overenskomstmæssige vilkår for en artist, der optræder i Go’ Morgen Danmark i fem minutter? Det er jo noget, der kræver nogle overvejelser,” siger han.

S forholder sig åbent

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) havde ikke mulighed for at kommentere forslaget i Altinget, men henviser i stedet til regeringspartiets kulturordfører, Ida Auken. 

"Det er en vigtig diskussion, for man skal have ordentlige løn- arbejdsvilkår - også i kulturlivet. Og vi har taget det første vigtige skridt med medieaftalen, hvor mediestøtten er betinget af ordentlige løn- og arbejdsvilkår," siger Ida Auken og tilføjer:

"Vi er ikke i mål endnu, men har taget de første skridt. Derfor er det en meget velkommen diskussion og noget, vi gerne vil drøfte yderligere."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

Zenia Stampe

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Charlotte Broman Mølbæk

MF (SF)
pædagog

0:000:00