Stort flertal for undervisning i Muhammed-krisen

Over halvdelen af danskerne mener, at der skal undervises i Muhammed-krisen, mens kun hver sjette er imod. Det viser en ny meningsmåling, mens der i  Folketinget forhandles om at gøre Muhammed-krisen til en del af kanon.

Afbrænding af Dannebrog i Pakistan midt under Muhammed-krisen i februar 2006.
Afbrænding af Dannebrog i Pakistan midt under Muhammed-krisen i februar 2006.Foto: Mohsin Raza/Reuters/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Efter mordet på den franske lærer Samuel Paty i efteråret 2020, er debatten om Muhammed-krisen igen kommet på Folketingets dagsorden. Samuel Paty fik skåret halsen over af en tjetjensk islamist, fordi Paty havde vist Muhammed-tegningerne som led i sin undervisning.

Herhjemme kom det frem, at flere lærere var bange for konsekvenserne, hvis de viste tegningerne i undervisningen. Da en lærer ved Københavns Professionshøjskole erklærede, at hun i sympati med Samuel Paty ville vise tegningerne, fik hun trusler på livet og blev af PET rådet til at få hemmelig adresse.

I kølvandet på den debat gik blå blok sammen om et beslutningsforslag, der vil gøre undervisning i Muhammed-krisen til en del af kanon, en obligatorisk del af pensum i skolerne. Forslaget pålægger samtidig staten at udarbejde relevant undervisningsmateriale om krisen.

Forslaget blev ved 1. behandlingen støttet af SF, men ved 2. behandlingen gik SF med til en at give den socialdemokratiske regering en timeout for at få en bred politisk aftale. Sagen er stadig under forhandling, og en række af de centrale partiledere har været involveret i forhandlingerne.

Klart resultat
Nu har Epinion for Altinget og DR spurgt om danskernes mening. Undersøgelsen er foretaget på den måde, at to udsagn er sat op over for hinanden, og svarpersonerne skal angive, hvilket udsagn de er mest enige med.

Det ene udsagn lyder således: ”Der skal undervises i Muhammed-krisen, for det er den største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig.” Det er 60 procent enige i.

Det andet udsagn lyder: ”Der skal ikke undervises i Muhammed-krisen, for det kan føre til konflikter og /eller krænke nogens følelser.” Det er 17 procent enige i.

15 procent er ikke enige med nogen af parterne, mens 8 procent enten afviser at svare eller svarer ”ved ikke”.

Under Muhammed-krisen i 2005-2006 var det primært en del af venstrefløjen, der tog afstand fra tegningerne, mens Dansk Folkeparti og størstedelen af de borgerlige bakkede op om Jyllands-Posten. I dag har forskellene udjævnet sig.

Således er det 63 procent af de blå vælgere, der går ind for, at der undervises i Muhammed-krisen, mens næsten lige så mange af rød bloks vælgere – 59 procent har samme standpunkt.

Historisk religionskritik
De tal glæder SFs politiske ordfører Karsten Hønge:

”Det er opmuntrende tal. Det kan synes som et banalt spørgsmål, for selvfølgelig skal der da undervises i en krise, der havde så stor betydning for Danmark. Men virkeligheden er, at det har været diskuteret intenst – og derfor er det rart at vide, at et så stort flertal bakker op”, siger Karsten Hønge.

Han er i særlig grad tilfreds med opbakningen fra rød bloks vælgere:
”Venstrefløjen har historisk stået for systemkritik og religionskritik. Man skal ikke lade nogle religiøse autoriteter underkue en fri debat, det vil være i modstrid med alt, hvad venstrefløjen har stået for,” siger Hønge. 

Venstrefløjen har historisk stået for systemkritik og religionskritik.

Karsten Hønge
Politisk ordfører, SF

Imod detailstyring  
Radikale har været de største kritikere af beslutningsforslaget om Muhammed-krisen, og det er udenrigsordfører Martin Lidegaard, der har repræsenteret partiet i forhandlingerne:

"Vi synes sådan set, det giver god mening at undervise i Muhammed-krisen, men spørgsmålet er, om vi på dette ene felt skal gøre det til obligatorisk pensum," siger Lidegaard og fortsætter:

"Man kan også mene, at krigen i Ukraine er den største sikkerhedspolitiske krise, eller at man skal undervise i krigen i Irak, hvor vi sendte soldater ind med et meget snævert flertal. Vi synes ikke, det er en Christiansborg-opgave at definere ned i detaljen, hvordan der skal undervises i de forskellige emner."  

Til spørgsmålet om en folketingsbeslutningsbeslutning ikke kan tage noget af presset fra de lærere, der bliver truet, hvis de underviser i Muhammed-krisen, svarer Lidegaard:

"Der er sikkerhedstrusler, og det er fuldstændig uacceptabelt. Men jeg har til gode at høre fra professionelle sikkerhedsfolk, at en obligatorisk undervisning i emnet skulle hjælpe mod trusler mod lærere, der vælger at undervise i det. Hvis nogle er så ekstremistiske og formørkede i sindet, at de vil begå vold mod lærerne, så hjælper det næppe den enkelte, at der er Christiansborg, der har bestemt, der skal undervises i emnet." 

Undertallene for de enkelte partier er små størrelser, og man skal derfor konkludere med en vis varsomhed. Men tallene er usædvanlig klare for både SF og Radikale: Blandt SF's vælgere går 64 procent ind for undervisning i Muhammed-krisen, mens 15 procent er imod. Næsten tilsvarende tal ses for Radikale. På det punkt er SF altså betydelig mere i overensstemmelse med eget vælgerkorps.

Meningsmålingen viser også, at lidt flere mænd end kvinder – 64 procent mod 56 procent – mener, at der skal undervises i Muhammed-krisen.

Aldersmæssigt er i det gruppen fra 35-55 år, at der er størst opbakning til, der skal undervises i Muhammed-krisen. Blandt de yngste – fra 18-34 år – er støtten noget mindre. Men selv her er der dog et relativt flertal på 47 procent mod 24 procent, der går for undervisning i det kontroversielle tema.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00