Stort flertal støtter lavere kriminel lavalder

14-årige skal kunne straffes, hvis de begår noget kriminelt. Det mener to tredjedele af de danske vælgere ifølge en meningsmåling A&B Analyse har foretaget for Altinget.

Dermed går et stort flertal stik i mod den nuværende regerings beslutning fra foråret 2012 om at hæve den kriminelle lavalder fra 14 år tilbage til de 15 år, som var normalen indtil VK-regeringen sænkede den i 2010.

Målingen synes i stedet at give vind i sejlene til det retspolitiske udspil en samlet blå blok kom med i sidste uge. Her går en sænkning af den kriminelle lavalder helt ned til 12 år hånd i hånd med oprettelsen af en såkaldt ungdomsdomsstol, der skal tage sig af sager om kriminalitet begået af de 12-17-årige.

Det er i hvert fald sådan Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen læser målingen.

Problemet i dag er, at der er velmenende folk, som sidder og snakker frem og tilbage med de unge om, hvad de ikke må. Men det har ingen konsekvens.

Søren Pape Poulsen
Formand for Konservativt Folkeparti

”Med en særlig ungdomskriminel lavalder synes jeg, at der sendes et klart signal om, at man ikke bare kan slippe uden om ved at sætte sine 14-årige brødre eller kammerater til at begå kriminalitet. Og det lyder til, at danskerne bakker op,” siger Søren Pape Poulsen.

Manglende opdragelse
Også Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, glæder sig over opbakningen fra vælgerne. Dansk Folkeparti støttede den lavere lavalder på 14 år, og han kalder regeringens tilbagerulning af den for et selvmål.

”Hvis der kommer et andet flertal efter et valg, så er det her et signal om, at vi har opbakning til at bløde op i forhold til den kriminelle lavalder på de nuværende 15 år. Så kan vi sætte ind tidligere over for de unge kriminelle, som ikke har fået den rigtige opdragelse hjemmefra,” siger Peter Skaarup.

Forslaget fra blå blok går ud på at give den særlige ungdomsdomstol brede muligheder for at tilrettelægge straffen af de unge ud fra individuelle hensyn i den konkrete sag. Eksempelvis bør en ung hærværksmand kunne blive dømt til samfundstjeneste, hvor han i nogle weekender skal lave nyttigt arbejde på en politi- eller brandstation, siger Søren Pape Poulsen.

”Problemet i dag er, at der er velmenende folk, som sidder og snakker frem og tilbage med de unge om, hvad de ikke må. Men det har ingen konsekvens. Og jeg tror mere på, at det virker, hvis det har en konsekvens. Så tror jeg, at vi får færre kriminelle,” siger Søren Pape Poulsen.

Fagfolk advarer
I tilfælde hvor et barn eller en ung over 12 år har begået særlig slem kriminalitet, skal vedkommende dog også kunne overføres til det almindelige strafferetlige system.

”Nogle ting er så grove, at vi skal over i det system, hvor der sidder dommere, som har med den slags at gøre. Sanktionen bliver ikke anderledes end i dag. Man skal fortsat på en lukket institution, hvis man har gjort noget meget groft,” siger Søren Pape Poulsen.

Blandt fagpersoner og eksperter synes der imidlertid at være enighed om, at en lavere kriminel lavalder i bedste fald ingen virkning har på børn og unges kriminalitet. Da VK-regeringens egen Ungdomskommission forholdt sig til spørgsmålet, anbefalede den, at man undlod at sænke lavalderen.

Og samme budskab er den seneste uge kommet fra blandt andet kommunale socialchefer, Kriminalforsorgsforeningen, Det Kriminalpræventive Råd, Børnerådet, Børns Vilkår og tildels også Politiforbundet.

”Det er en politisk beslutning, om man ønsker det eller ej. Vi har et problem med unge under 15, der indimellem sendes i byen for at lave kriminalitet, fordi de ikke kan straffes. Men det er det forebyggende arbejde, der virkeligt virker. At vi kommer ud på skoler og bruger tid på de unge mennesker, som kan være på vej ud af en kriminel glidebane,” siger politiforbundets formand Claus Oxfelt.

Ungdsomskriminalitet falder
Heller ikke juraprofessor og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd gennem 16 år, Eva Smith, kan se logikken i at sænke den kriminelle lavalder for at komme et forholdsvist begrænset problem med en hård kerne af stærkt utilpassede unge til livs.

Hun peger på, at det typiske kriminalitetsmønster for de 14-årige er butikstyveri og anden småkriminalitet. Ikke at de bliver sendt i byen for at løse de beskidte opgaver for ældre kriminelle eller begår voldelige overfald.

”Jeg kender ikke til nogen undersøgelser, som viser, at det har en kriminalpræventiv effekt at sænke den kriminelle lavalder. Men jeg ved, at da man hævede lavalderen fra 14 til 15 år i Norge for nogle år siden, der gjorde det ikke nogen forskel på kriminalitetsniveauet,” siger Eva Smith, der også var medlem af VK-regeringens Ungdomskommission.

Ind til videre er der heller ikke noget i statistikkerne over børn og unges kriminalitet, der tyder på, at det har betydet en højere kriminalitet blandt de 14-årige, at regeringen har valgt at hæve lavalderen til 15 år igen.

(Artikel fortsætter under grafen)

Tværtimod har kriminaliteten blandt de yngste været konstant faldende i en længere årrække. Et fald, der også for de 14-årige, er fortsat ind i 2013. Således er antallet af registrerede forhold for de 10-17-årige halveret fra 2006 til 2013.

Ser man på enkeltområder som 'vold og trusler', 'indbrud', 'røverier' og 'hærværk', er tallene ifølge Justitsministeriets forskningskontor ligeledes raslet ned. Derfor er der ifølge forskningskontoret heller ikke noget, der tyder på, at det i særlig grad er de mindre alvorlige former for kriminalitet, der har været faldende.

”Vi ved, at det ikke gør noget godt for de unge at straffe dem. Vi ved, at det ikke bringer kriminaliteten ned. Vi ved, at det ikke har en positiv effekt for de unge. Tværtimod kan man stigmatisere barnet ved at anbringe det i en gruppe, der hedder 'de kriminelle',” siger Eva Smith.

Politisk skillelinje
Fra regeringspartiernes side har man blankt afvist de borgerlige partiers forslag. Senest på Socialdemokraternes kongres i weekenden, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) advarede mod at kaste Danmark "ud i et nyt eksperiment” og understregede, at det i hvert fald ikke er socialdemokratisk politik ”at sætte børn i fængsel.”

Resultatet af meningsmålingen om at sænke den kriminelle lavalder får da heller ikke de Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, til så meget som et sekund at genoverveje beslutningen om at hæve lavalderen tilbage til de 15 år.

”Der er ingen beviser for, at det har en præventiv effekt. Tværtimod er der mange, der peger på. Ved at sætte børn i lukkede institutioner med børn, som er ældre end dem selv, tror jeg ikke, man giver dem en bedre omgangskreds,” siger Jeppe Mikkelsen.

Han peger på, at mange danskere måske slet ikke er klar over, at kriminaliteten rent faktisk er faldende, fordi medierne ofte fremhæver nogle enkeltstående meget spektakulære sager.

Som man spørger...
Hos Socialdemokraterne peger retsordfører Trine Bramsen på, at spørgsmålet i meningsmålingen kan give indtryk af, at der ingen konsekvenser er, når 14-årige begår kriminalitet. Derfor kan hun godt forstå, at mange har svaret, at de ønsker lavalderen sænket.

”Selvfølgelig skal der være en konsekvens, det er jeg fuldstændig enig i. Det er der også i dag. Og det er jo meget fint, at påstå at man vil kunne bekæmpe kriminalitet bare ved at sænke den kriminelle lavalder. Men det er der intet overhovedet, der peger på er tilfældet,” siger Trine Bramsen.