Om  
Jakob Gejl Møller

Strategisk rådgiver i Radikale forlader skuden

Jakob Gejl Møller, strategisk rådgiver hos Radikale, trækker sig fra sin stilling, som en konsekvens af den vælgerlussing partiet fik ved det nyligt afholdte folketingsvalg. 

Jakob Gejl Møller takker af ovenpå et skidt valgresultatet, som også fik daværende forperson Sofie Carsten Nielsen til at trække sig.
Jakob Gejl Møller takker af ovenpå et skidt valgresultatet, som også fik daværende forperson Sofie Carsten Nielsen til at trække sig.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge Winding

Strategisk rådgiver hos Radikale Jakob Gejl Møller stopper i sin stilling. 

Det oplyser han på LinkedIn

Jakob Gejl Møller har været tilknyttet Radikale siden 2012, hvor han oprindeligt startede i partiet som politisk konsulent. 

Det er også med et vist vemod, at Jakob Gejl Møller forlader partiet.

"Valgsejre tilhører politikere. Valgnederlag tilhører kampagnechefer. Derfor er det helt naturligt, at jeg i dag siger farvel til Radikale Venstre. Efter ti år som politisk konsulent, særlig rådgiver og kampagnechef, skriver han og fortsætter:

"Det har været et privilegie at have sin daglige gang i vort demokratis højborg - og sine daglige kampe i en radikal be­væ­gel­se med mere end 117 års historie."

Hvad den nu forhenværende rådgiver skal foretage sig i fremtiden, står hen i det uvisse.

"Trods ti års indoktrinering er jeg hverken til cafe latte eller kaffe i det hele taget. Men jeg mødes gerne til en kop the og en uformel snak om fremtiden," skriver han afsluttende på LinkedIn.

Radikale Venstre fik ved det netop overståede folketingsvalg 3,8 procent af stemmerne, som er en betydelig tilbagegang sammenlignet med deres valgresultat i 2019, hvor partiet fik 8,6 procent af stemmerne.

0:000:00