Kommentar af 
Svend Brinkmann

Svend Brinkmann: Jeg beundrer de fans, der trods kærligheden til fodbold boykotter VM i Qatar

De fodboldfans, der ikke ønsker at se VM-slutrunden i Qatar, er ikke hellige, men derimod nogen, der har forstået, at en følelsesmæssig indstilling siger noget om menneskers moralske karakter, skriver Svend Brinkmann.

Der er ikke mange danskere, der rejser til Qatar for at følge landsholdet, men kan man tillade sig at se kampene på tv, spørger Svend Brinkmann.
Der er ikke mange danskere, der rejser til Qatar for at følge landsholdet, men kan man tillade sig at se kampene på tv, spørger Svend Brinkmann. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Svend Brinkmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er VM i fodbold i gang.

Jeg er ikke normalt ikke den største fodboldfan, men når der er slutrunder, sidder jeg klar. Det er noget helt særligt at se nationerne spille mod hinanden, og jeg kan meget bedre lide landsholdene end de moderne storklubber, der er styret af groteske pengeinteresser.

Men desværre er det anderledes i år, for VM afholdes som bekendt i ørkenstaten Qatar, hvor en lille minoritet styrer løjerne, mens 2,5 millioner migrantarbejdere udnyttes som billig arbejdskraft. Selvom tallet er usikkert, er det estimeret, at flere end 6000 migrantarbejdere har mistet livet, siden Qatar fik tildelt VM i 2010, blandt andet som følge af arbejdet med at opføre stadioner.

Dertil kommer, at tildelingen er under mistanke om korruption, ligesom landet i sig selv har et stærkt problematisk forhold til menneskerettigheder og kvindeundertrykkelse, og det er for eksempel ulovligt at være homoseksuel. Det er alt sammen både dybt problematisk og særdeles velkendt.

På den baggrund har mange argumenteret for, at vi bør boykotte VM. Kulturministeren slap for at tage officielt stilling, fordi der ikke er dannet en ny regering endnu, men hvad med os fans? Der er ikke mange danskere, der rejser til Qatar for at følge landsholdet, men kan man tillade sig at se kampene på tv? Og måske endda nyde spændingen og det flotte spil?

Ønsker jeg at være sådan en person, der nyder at se noget, som har så dyster en baggrund som denne slutrunde? Uanset svaret så er det faktisk et meningsfuldt spørgsmål, der har langt større rækkevidde en blot VM

Svend Brinkmann, filosof og forfatter

De spørgsmål kan lyde underligt puritanske. Når nu VM afholdes, uanset om man ser det eller ej, hvilken forskel skulle det så gøre, om man følger med foran skærmen?

Det kan muligvis gøre den meget lille forskel, at hvis mange følger med, vil det blive registreret og hele denne miserable slutrunde vil fremstå som en succes for arrangørerne. Dermed opnår Qatar det, de vil.

Men det forekommer umiddelbart som en lidt spekulativ form for utilitarisme, og hvis man endelig vil stille det op som et regnestykke, er der måske større gevinst i form af subjektiv glæde, hvis man ser kampene, end der er tab i objektiv nytteværdi.

Alligevel fremstår det som lidt af et dilemma for mig – og tilsyneladende også for mange andre. Jeg tror, det er tegn på, at vi har en dybt forankret intuition om, at der er moralsk værdi i vores følelsesliv – også selv om det ikke går ud over nogen, at vi har bestemte følelser.

Den intuition er svær at forstå, hvis man mener, at det kun er vores handlinger, der har moralsk værdi. Nogle handlinger er moralsk gode, fordi de har gavnlige konsekvenser (utilitaristisk), eller fordi de er udført med baggrund i en god intention (sindelagsetisk).

Megen moderne moralfilosofi bygger på, at følelser kun er moralsk relevante, hvis de leder til handlinger. De har ingen moralsk værdi i sig selv. Men er det nu korrekt?

Filosoffen og romanforfatteren Iris Murdoch gav i sin vidunderlige bog fra 1970, 'Det godes suverænitet', der er oversat til dansk i år, et eksempel på, hvordan en følelsesmæssig indstilling kan være moralsk relevant – også uden at have handlingsmæssige implikationer.

Læs også

I eksemplet fortæller Murdoch om en svigermor, der først ikke bryder sig om sin svigerdatter, idet hun (svigermoren) opfatter den unge kvinde som udannet og uhøflig. Svigermoren opfører sig dog upåklageligt over for svigerdatteren. Og gradvist kommer hun til at opfatte svigerdatteren på en ny måde: som livlig, spontan, morsom og en rigtig god kæreste for sønnen.

Der er ingen synlig forandring hos svigermoren – ingen ændrede ydre handlinger – for historien handler om, at kvindens følelsesmæssige indstilling bliver forbedret, så hun kommer ud over sin egen fordomsfuldhed og barnlige jalousi.

Kernen i historien er, at der ifølge Murdoch er en måde at opfatte svigerdatteren på rent følelsesmæssigt, som er mere korrekt i moralsk forstand. Svigermoren bliver kort sagt et bedre menneske af at ændre følelser over for svigerdatteren. Følelser er ikke bare irrationelle tilstande, men måder at opfatte verden på, som kan være mere eller mindre korrekte.

Ifølge Murdoch er det en moralsk dyd at se virkeligheden, som den er, og det kan følelser enten hjælpe med til eller forhindre.

Det var en lang omvej fra VM i Qatar til et svigermors opfattelse af sin svigerdatter, men pointen er bare, at vi stadig bærer på en form for dydsetik, hvor det ikke bare er en persons handlinger, der siger noget vigtigt om vedkommende, men også en persons følelser.

Det er ikke altid, at der er klokkeklare svar på etiske spørgsmål, men det betyder ikke, at det er uvæsentligt at reflektere over dem

Svend Brinkmann, filosof og forfatter

Ønsker jeg at være sådan en person, der nyder at se noget, som har så dyster en baggrund som denne slutrunde? Uanset svaret så er det faktisk et meningsfuldt spørgsmål, der har langt større rækkevidde end blot VM.

Filosoffen Adorno skrev, at der ikke findes noget rigtigt liv i det falske, og på samme måde findes der måske heller ikke rigtige følelser i en uretfærdig verden?

Det handler ikke bare om fodbold, men også om hvorvidt man kan tillade sig at nyde en ekstraordinært varm efterårsdag vel vidende, at det varme vejr er forbundet til klimaforandringerne? Er det i orden at nyde et velsmagende måltid, for eksempel med foie gras, vel vidende at et dyr er påført lidelse i den forbindelse? Må man nyde at se godt ud i sit nye tøj, hvis man ved, at det er produceret af børnearbejdere?

Alle disse eksempler er selvfølgelig forskellige. Hvad angår klimaforandringerne, påvirkes de jo ikke på nogen måde af, om man nyder det gode vejr eller ej, hvorimod produktionen af foie gras og billigt tøj formentlig vil fortsætte, så længe der er et marked for disse ting. VM i Qatar placerer sig nok et sted i midten.

Det er ikke altid, at der er klokkeklare svar på etiske spørgsmål, men det betyder ikke, at det er uvæsentligt at reflektere over dem.

Jeg beundrer de fodboldfans, der trods kærligheden til sporten ikke vil se VM i fodbold i år. Jeg synes ikke, de er hellige, men derimod nogen, der har forstået, at en følelsesmæssig indstilling siger noget om menneskers moralske karakter.

Omvendt er brøden nok heller ikke større, end at det er let at tilgive den, der jubler, hvis Danmark vinder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Brinkmann

Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, forfatter
ph.d. (Aarhus Uni. 2006), cand.psych. (Aarhus Uni. 2002)