Sveriges nye udenrigsminister får en stejl læringskurve
Hvad betyder den svenske regeringsrokade? Ifølge Altingets svenske chefredaktør er det klart, at der nu er en kronprinsesse til statsminister Ulf Kristersson.
Sanna Rayman
Chefredaktør, Altinget.seSverige nye udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, må nu også betragtes som den oplagte kronprinsesse i det borgerlige statsministerparti, Moderaterna.
Når man får posten som udenrigsminister efter blot to år som minister, er det et tegn på, at der er en plan.
På hendes CV er der ikke meget, der handler om udenrigsanliggender. Det nærmeste er den post som junior med ansvar for migrationsspørgsmål, som hun har passet de seneste to år.
Inden da har hendes arbejde været præget af en bred vifte af indenrigsanliggender, med ordførerposter for alt fra sociale ydelser og skatter til miljø- og landbrugspolitik.
Til det kan hun nu føje den tyngde, der følger med en udenrigsministerpost. Men tyngden kommer ikke automatisk sammen med posten, så efteråret bliver formentlig hektisk for Malmer Stenergard. Men mon ikke hun bliver motiveret af en stejl læringskurve?
Flere skåninger ind
Når partifæller fra Skåne bliver sendt ud i kulden, plejer det at kunne føre til uro hos Moderaterne.
Men det hjælper nok, at den afgåede udenrigsminister, skåningen Tobias Billström, nu bliver erstattet af en anden skåning, Malmer Stenergard. Oven i købet er Sveriges nye europaminister, Jessica Rosenkrantz, også født i Skåne.
Pehrson bytter med Persson
Rokaden bød på en stribe nye ministernavne hos det store regeringsparti, Moderaterna, men det var en lille overraskelse, at også det andet regeringsparti, Liberalerna, benyttede lejligheden til at styrke holdet – ved at lade to ministre bytte ministerposter med hinanden!
Partiformanden Johan Pehrson bliver undervisningsminister, og partifælles Mats Persson overtager i stedet posten som arbejdsmarkeds- og integrationsminister.
Strategien synes lidt uklart, men et fælles debatindlæg fra de to ministre tyder på, at svenskerne kan vente mere statslig styring på begge områder.
I krogene hviskes der om, at de svenske kommuner gerne havde set en moderat i Arbejdsministeriet. De kommunale topfolk er vant til at ringe til regeringen og få klar besked, når ministeren er en moderat eller socialdemokrat. Den slags forbindelseslinjer findes ikke til de liberale. Desuden har Liberalerna generelt en hang til mere centralisering. Derfor kan Pehrson og Persson få behov for at styrke deres kommunikationslinjer ud i landet.
Dette er en forkortet udgave af en analyse, der oprindelig blev bragt på Altinget.se