Sygehusansatte: Vi vil hellere have en ekstra milliard end en ny reform

DEBAT: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at fyringer i Region Sjælland viser behovet for regeringens sundhedsreform, men hun tager fejl. Problemet er, at der mangler en milliard kroner i sundhedsvæsenet, skriver en række sundhedsfagforeninger.

Af Lisbeth Lintz
Formand for Overlægeforeningen
Camilla Rathcke
Formand for Yngre Læger
Mona Striib
Formand for FOA
og Bodil Otto
Formand for HK Kommunal/Danske Lægesekretærer

"Fyringerne er et udtryk for en politisk prioritering ... og illustrerer, hvorfor der er behov for en sundhedsreform."

Det pointerer sundhedsministeren i et interview i Altinget tirsdag 30. oktober.

Men sundhedsministeren tager fejl, for afskedigelserne i Region Sjælland og Lars Løkke Rasmussens (V) bebudede strukturreform på sundhedsområdet er to forskellige ting. Så medmindre Ellen Trane Nørby (V) har viden om, at der følger ekstra ressourcer med reformen, vil en strukturreform ikke kunne afværge det budgetunderskud, der er skyld i afskedigelserne.

Tværtimod risikerer vi, at sundhedspersonalet med en strukturreform skal bruge en masse tid og ressourcer på at finde ud af de nye strukturer i stedet for at bruge ressourcerne på kerneopgaverne, nemlig behandling og pleje af patienterne.

Milliard dækker kun akkurat demografisk behov
I sommerens økonomiaftale fik regionerne samlet set én milliard kroner ekstra til sundhedsområdet. Det kan lyde af mange penge, men realiteterne er, at det kun lige netop dækker det behov, som ændringerne i demografien medfører.

De markant flere ældre, de flere børn og den store voksende gruppe af patienter med kroniske sygdomme betyder, at den ene milliard kun lige dækker dette, hvis servicen per borger skal være uændret i det kommende år.

Det vil sige, at der i realiteten ikke er penge i økonomiaftalen til udgifter ud over befolkningsændringer.

Regionerne har med deres netop vedtagne budgetter samtidig vedtaget besparelser, omprioriteringer og effektiviseringer på mere end én milliard kroner i 2019. De samlede besparelser skal blandt andet dække stigende udgifter til dyrere medicin og flere komplicerede behandlinger.

For let afværget af ministeren
Regeringen har altså givet én milliard ekstra til sundhed, men opdrift, nye behandlinger og dyrere medicin kan dermed siges at medføre et behov for at finde besparelser for yderligere én milliard kroner.

Lidt firkantet kan man derfor sige, at sundhedsvæsenet i sig selv har brug for mindst to milliarder kroner ekstra for at få enderne til at hænge sammen. Den ene milliard er kommet fra økonomiaftalen i sommers, og den anden milliard har regionerne selv fundet ved besparelser og omprioriteringer.

Helhedsbilledet mangler. I 00'erne blev der i gennemsnit tilført 2,75 procent ekstra ressourcer til sundhedsvæsenet om året. Siden 2010 har den gennemsnitlige årlige vækst ligget på 1 procent, samtidig med at antallet af patienter er steget, og der er kommet flere opgaver.

Derfor er det simpelthen for let afværget af sundhedsministeren at melde hus forbi, når talen falder på de voldsomme nedskæringer, vi er vidne til – for eksempel i Region Sjælland.

Forrige artikel Replik: Messerschmidt vil ikke svare på, hvorfor DF taler med to tunger Replik: Messerschmidt vil ikke svare på, hvorfor DF taler med to tunger Næste artikel Fiskere: Forening for Skånsomt Kystfiskeri spreder fake news Fiskere: Forening for Skånsomt Kystfiskeri spreder fake news
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.