Debat

Tænketank: Coronakrise kan alligevel føre til akut mangel på frugt og grønt

DEBAT: Østeuropæiske sæsonarbejdere, der plukker og pakker årets høst, bliver ramt af de lukkede grænser. Landmænd frygter derfor, at frugt og grønt vil rådne op, skriver Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa.

Der er risiko for mangel på - og dyrere - frisk frugt og grøntsager, skriver Tænketanken Europa.
Der er risiko for mangel på - og dyrere - frisk frugt og grøntsager, skriver Tænketanken Europa.Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Catharina Sørensen
Vicedirektør i Tænketanken Europa

Lige nu venter tonsvins af hvide asparges på at blive trukket op af jorden på de tyske marker. Men der mangler tusindvis af trænede hænder til at høste dem, og landmændene frygter, at årets udbytte vil rådne op over de kommende dage.

Om en måned starter sæsonen i de danske frilandsgartnerier, og inden da skal frugtavlere have deres træer beskåret.

Sæsonarbejdere rammes af grænsekontrol
Selvom alle er enige i, at coronakrisen ikke må få konsekvenser for fødevareforsyningen, kan den i takt med forårets komme føre til akutte konsekvenser for mange landbrug og gartnerier – med dertilhørende risiko for mangel på, og dyrere, frisk frugt og grøntsager.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hovedudfordringen er, at det i høj grad er sæsonarbejdere fra Østeuropa, der plukker og pakker årets høst – og de rammes i dag af den grænsekontrol, flere lande har valgt at indføre ved EU-interne grænseovergange.

Onsdag annoncerede Tyskland et indrejseforbud for sæsonarbejdere for at begrænse og forsinke spredningen af coronavirussen – velvidende, at man ikke ligger inde med andre muligheder for på den korte bane at kunne erstatte de næsten 300.000 sæsonarbejdere, der hvert år kommer til Tyskland for at arbejde i landbrugssektoren – ofte fra Polen eller Rumænien.

Udsigten til frugt- og grøntsagsmangel indskriver sig i rækken af hastigt voksende sideeffekter ved covid-19 og stiller om muligt endnu større krav til, at EU-landene koordinerer deres indsats.

Catharina Sørensen
Vicedirektør i Tænketanken Europa

Og at mange sæsonarbejdere også bruger Tyskland som transitland for at komme til andre EU-lande, herunder Danmark.

Ind med militæret?
Den tyske avis Bild har foreslået at sætte militæret ind som aspargesplukkere – men det vil være en kortsigtet løsning – ikke mindst i lyset af, at flere andre brancher, herunder slagteri- og mejeri-erhvervene samt byggeriet – også er ramt af manglende arbejdskraft på grund af færre sæson- og grænsearbejdere – samt af tendensen til at mange EU-borgere i denne tid vælger at rejse tilbage til deres eget land.

I blandt andet Frankrig og Tyskland har der været opfordringer til, at de franskmænd og tyskere, der pt. ikke kan udføre deres vanlige arbejde, tilbyder sig selv til de mest udfordrede brancher.

Det indre marked skal fungere
På det bredere plan er det dog afgørende, at EU’s ledere formår at få det indre marked til at fungere sideløbende med pandemibekæmpelsen.

I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreget vigtigheden af, at Danmark, trods grænsekontrollerne, stadig kan modtage de råvarer og den arbejdskraft, der er brug for i fødevaresektoren.

I en fælles udtalelse efter online-topmødet i sidste uge adresserede EU’s stats- og regeringschefer direkte sæson- og grænsearbejderne og lovede at sikre muligheder for at de kunne ’udføre nødvendigt arbejde, alt imens yderligere spredning skal undgås’.

Grønne korridorer skal sikre høsten
Kommissionen blev bedt om at udarbejde en status over den nuværende situation og udgav mandag retningslinjer for den fri bevægelighed for personer under krisen. Der lægges her op til, at sæsonarbejdere i landbrugssektoren kan betragtes som at udføre en samfundskritisk funktion, og derfor skal sikres gnidningsfri krydsning af grænser – på linje med de grønne korridorer for varetransporten.

Grønne korridorer går ud på at udpege vejspor ved de interne landegrænser, der skal sikre, at EU’s forsyningskæder ikke blokeres. Disse overgange skal være åbne over for al nødvendig trafik, og her må det højest tage 15 minutter at krydse grænsen – hvor der blandt andet kan foretages en sundhedsscreening. Efter en sløv start ser det disse dage ud til, at flere og flere medlemslande har etableret disse overgange, som dermed skaber en mulig præcedens for sæson- og grænsearbejdere.

Vanskeligt at undgå coronaeffekt
På den korte bane bliver det dog vanskeligt at undgå en coronaeffekt på forårets frugt- og grøntsagshøst. I Spanien, der er EU’s største eksportør af frugt og grøntsager, er man ikke bare afhængig af EU-interne tiltag, men eksempelvis også af marokkanske sæsonarbejdere. I marts skulle 16.000 sæsonarbejdere efter planen have være på plads i Huelva-regionen – men under halvdelen nåede at komme inden coronakrisen lukkede grænserne.

Samtidig er det vigtigt at undgå, at panikløsninger kompromitterer arbejdet med at bekæmpe virussen. Når vikarbureauer ligefrem reklamerer med, at man undgår at skulle i karantæne, hvis man kommer til Danmark for at høste grøntsager, skurrer det åbenlyst med for eksempel myndighedernes appel til, at danskere, der vender hjem fra private rejser, går i 14-dages selvisolation.

Udsigten til frugt- og grøntsagsmangel indskriver sig dermed i rækken af hastigt voksende sideeffekter ved covid-19 og stiller om muligt endnu større krav til, at EU-landene koordinerer deres indsats.

Her bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at undgå, at landene underminerer hinandens antivirus-tiltag og for at begrænse konsekvenserne for fødevareforsyningen i det indre marked.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Catharina Sørensen

Direktør for politisk interessevaretagelse, Lego
ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2007)

0:000:00