Tænketank: Erfaring fra andre lande viser, at aktiv dødshjælp er en glidebane
Argumentet om, at aktiv dødshjælp er en glidebane, er således ikke en hypotese, men et faktum, skriver Søren Peter Hansen på baggrund af en analyse fra Tænketanken Prospekt.
Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt, direktør, FOF - Folkeligt Oplysnings ForbundSkal vi lovliggøre aktiv dødshjælp?
Det spørgsmål er kommet på den offentlige dagsorden. Den folkelige såvel som den politiske.
Det korte svar på spørgsmålet er nej.
Men når spørgsmålet dukker op igen og igen, skal det selvfølgelig tages alvorligt. Og det gør vi blandt andet ved at afsætte tid til at analysere spørgsmålet nuanceret og med udblik til omverdenen.
Det er i det perspektiv, at analysen 'Glidebanen er en realitet' fra Tænketanken Prospekt skal ses.
Analysen rummer erfaringer og statistik fra 3 konkrete lande: Holland, Belgien og Canada, der alle har indført aktiv dødshjælp.
Og erfaringerne fra disse lande viser dels en drastisk stigning i anvendelse af aktiv dødshjælp over tid og dels at kriterierne slækkes for, hvornår man kan få aktiv dødshjælp, samt dels at målgruppen for aktiv dødshjælp udvides igen og igen.
Erfaringerne fra disse lande viser en drastisk stigning i anvendelse af aktiv dødshjælp over tid
Søren Peter Hansen
Direktør for Tænketanken Prospekt
I den sammenhæng har den hollandske bio-og lægeetiske ekspert Theodoor A. Boer, der for 20 år siden var tilhænger af at aktiv dødshjælp blev lovliggjort, det seneste år i forskellige sammenhænge fastslået, at når man først har tilladt aktiv dødshjælp, så kan ingen lovgivning og intet parlament begrænse udvidelsen.
Argumentet om, at aktiv dødshjælp er en glidebane, er således ikke en hypotese, men et faktum. For i praksis har det vist sig vanskeligt at inddæmme aktiv dødshjælp, når først det er lovliggjort.
Vores konklusion rejser derfor mindst et spørgsmål: hvordan vil danske politikere sikre sig mod den glidebane, som vi oplever i de lande, hvor aktiv dødshjælp er lovliggjort?
For trods politiske forsikringer (i Holland, Belgien og Canada) og intentioner om det modsatte, udvides rammerne løbende for, hvem der kan tilvælge aktiv dødshjælp, til stadig flere mennesker, når først aktiv dødshjælp er indført.
I nogle tilfælde baserer denne udvikling sig endda på, at praksis ændrer sig (som i Holland) uden at lovgivningen er ændret, og dermed uden det er politisk bestemt. Andre gange sker det efter udvidelse af de lovgivningsmæssige rammer (som i Canada).
I flere lande betyder ændringerne tillige, at der er en udvikling i retning af, at børn og psykisk syge også kan tilvælge aktiv dødshjælp.
I flere lande betyder ændringerne tillige, at der er en udvikling i retning af, at børn og psykisk syge også kan tilvælge aktiv dødshjælp.
Søren Peter Hansen
Direktør for Tænketanken Prospekt
Samlet set viser erfaringerne, at når først aktiv dødshjælp er lovliggjort, er det umuligt at fastholde de snævre afgrænsninger af de få grupper af mennesker, der oprindeligt kun skulle være dem, der skulle kunne tilvælge aktiv dødshjælp. Den perfekte lov gives ganske enkelt ikke.
Der sker en løbende udvidelse i kriterierne for og praksis i, hvor mange der skal stå i dilemmaet om at vælge at blive slået ihjel.
Glidebanen er et erfaringsmæssigt faktum.
Helt uventet tog statsminister Mette Frederiksen det første skridt op ad trappen til glidebanen med et rystende og kynisk menneskesyn. Eller måske var det ikke helt uventet, når man har blikket rettet mod algoritmernes muligheder.
Men vi bør alle være opmærksomme på at den menneskelige etik og kritiske sans, som vi igennem århundrede har udviklet, den har algoritmen ikke.
Statsministeren slog før sommerferien til lyd for, at Danmark lovliggør aktiv dødshjælp. I sommerferien fulgte hun op med et stort opsat interview i Weekendavisen, hvor hun sammenlignede en hunds korte og fredfyldte død med et menneske, der havde haft smerter, været urolig og en sidste kaotisk tid.
At sammenligne en hund og et menneskes død er udtryk for et menneskesyn, som er skandaløst og langt fra de værdier, der hidtil har formet vores land og lovgivning.
At sammenligne en hund og et menneskes død er udtryk for et menneskesyn, som er skandaløst og så langt fra de værdier, der hidtil har formet vores land og lovgivning.
Søren Peter Hansen
Direktør for Tænketanken Prospekt
Statsministeren er tilsyneladende ikke skræmt over udviklingen i de lande, som har haft aktiv dødshjælp i flere år. Følger vi statsministeren står vi med noget uheldigt signal om og til sundhedsvæsenet og dermed over for et paradigmeskifte, hvor mennesker åbenbart kan blive aflivet på linje med hunde.
Ingen i sundhedsvæsenet er sat i verden for eller ansat til at tage livet af andre mennesker.
I Tænketanken Prospekt tager vi som allerede nævnt debatten om aktiv dødshjælp alvorlig. Fordi det er vigtigt, hvilket samfund vi vil have og hvilket menneskesyn, der skal være bærende.
Erfaringerne fra udlandet viser, at fundamentale principper og menneskesyn kommer under massivt pres, når først døren er åbnet på klem.