Debat

Tandlægeforeningen: Overbehandler hele sundhedsvæsenet patienterne?

DEBAT: Sundhedspersoner arbejder med fagligheden som fundament, og når de offentlige udgifter stiger, skyldes det udvikling i behovet hos patienterne – ikke overbehandling, skriver Freddie Sloth-Lisbjerg fra Tandlægeforeningen.

"Flere og
flere af patienterne er ældre, hvilket er en af flere naturlige forklaringer
på, at udgifterne i dag ikke er de samme som i 2007," skriver Freddie Sloth-Lisbjerg. 
"Flere og flere af patienterne er ældre, hvilket er en af flere naturlige forklaringer på, at udgifterne i dag ikke er de samme som i 2007," skriver Freddie Sloth-Lisbjerg. Foto: /ritzau/Keld Navntoft
Amalie Bjerre Christensen

Amalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener, at der ikke er styr på de offentlige budgetter, når det handler om tilskud til patienterne i voksentandplejen. Udgifterne løber løbsk, og det må stoppes. Danskerne har jo fået sundere tænder, lyder ræsonnementet fra ministeren.

Flere steder på Christiansborg er det blevet en del af fortællingen, at udgifterne stiger på tandlægeområdet, fordi tandlægerne overbehandler patienterne. Opfattelsen er, at tandlægerne opfinder sygdomme, som patienterne i virkeligheden ikke har.

Tandlægeområdet er imidlertid ikke det eneste område inden for sundhedsvæsenet, hvor udgifterne stiger.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Faktisk er tandlægehjælp et af de områder, hvor de offentlige udgifter er steget mindst de seneste ti år – nemlig 24 procent fra 2007 til 2017. Det viser en opgørelse over udviklingen fra Danmarks Statistik.

Til sammenligning er de offentlige udgifter i samme periode steget til ørelægehjælp med 57 procent og til øjenlægehjælp med 63 procent.

Hvis tandlægerne overbehandler, så må den logiske følge være, at alle faggrupper inden for sundhedsvæsenet overbehandler.

Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen

Stop intimideringen af tandlægerne
Skyldes disse stigninger mon, at ørelægen har behandlet revnede trommehinder, som i virkeligheden var intakte, eller at øjenlægen har opereret fru Hansen for en grå stær, selv om hendes syn ikke fejlede noget?

Skyldes stigningen i de offentlige udgifter til fodterapi på 828 procent, at fodterapeuterne har bildt folk ind, at behandling var nødvendig i en lang række tilfælde, hvor der i virkeligheden intet var galt? Nej vel!

Autoriserede sundhedspersoner diagnosticerer, forebygger, behandler og kontrollerer med fagligheden som fundament. Når de offentlige udgifter stiger, skyldes det udviklingen i patienternes behov.

Flere og flere af patienterne er ældre, hvilket er en af flere naturlige forklaringer på, at udgifterne i dag ikke er de samme som i 2007. Og det gælder også inden for tandplejen, hvor der ikke bare er flere og flere ældre, men også flere og flere ældre med egne tænder – der kræver behandling.

Derfor: Stop venligst disse gentagne intimideringer af tandlægerne for at overbehandle.

Hvis tandlægerne overbehandler, så må den logiske følge være, at alle faggrupper inden for sundhedsvæsenet overbehandler. Og det nægter jeg simpelthen at tro på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Freddie Sloth-Lisbjerg

Formand, Council of European Dentists
cand.odont. (Tandlægeskolen i Aarhus 1983)









0:000:00