
Susanne Juhl stopper som bestyrelsesformand i TDC.
Det skriver hun i et opslag på Linkedin.
Efter at TDC har gennemgået en omfattende transformation, og efter vigtige beslutninger er truffet for at positionere virksomheden for fremtiden, har Susanne Juhl besluttet, at det er tid til at komme videre og fokusere på sine andre bestyrelsesposter.
"Med dette kapitel nu stort set afsluttet har jeg besluttet, at det er det rette tidspunkt for mig at komme videre og fokusere min tid på mine andre bestyrelsesroller – samtidig med at jeg forbliver åben for nye muligheder fremover," skriver hun.
Susanne Juhl er også bestyrelsesformand i Hofor og Aarhus Havn. Derudover sidder hun som medlem af flere bestyrelser, blandt andet i Dansk Erhverv, Biofos og DBU.
Hun har været en del af bestyrelsen i TDC siden marts 2023 og bestyrelsesleder siden februar 2025.
Tidligere har hun blandt andet været direktør i Kort- og Matrikelstyrelsen samt afdelingschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd











































