Tema: 5 steder Facebook ændrer dansk politik

FACEBOOK: Sociale medier har indtaget en hovedrolle i den politiske samtale i Danmark. Altinget guider dig til de væsentligste måder hvorpå sociale medier ændrer dansk politik.

Fra Anders Foghs løbetur med Facebook-vennerne i 2007 til Lars Løkkes Facebook Live-præsentation af regeringens helhedsplan i 2016. De sociale medier er på få år blevet en større og vigtigere platform for politisk interaktion og kommunikation.

Facebook er blevet den nye kaffemaskine, som danskerne taler politik hen over, mens politiske nyheder dagligt fødes og dør på Twitter. Politikere taler til og med vælgerne, kritikerne og kollegaerne på de sociale medier. De fisker efter stemmer, søger inspiration og diskuterer.

I enkelte tilfælde erobrer politikerne mediedagsordenen med en kort opdatering på de sociale medier. Som når Inger Støjberg efter en biograftur bruger Facebook til at gå i flæsket på en larmende gruppe drenge og når ud til over en million brugere. Eller når Margrethe Vestager får de etablerede medier til at skrive lange artikler om korte, kryptiske tweets fra regeringsforhandlinger.


Hvordan forvandler politikere likes og online-venskaber til hjælpende hænder i en valgkamp eller krydser på stemmesedlen?

Først og fremmest skal de skabe engagement og gå i dialog med brugerne, siger Benjamin Rud Elberth, ekspert i kommunikation på sociale medier. Politikere kan flytte folk ud i det virkelige liv, hvis de konsekvent besvarer spørgsmål og tager dialogen. ”De mobiliserer i første omgang ved at tage brugerne seriøst,” siger han.

Anders Fogh Rasmussen tager de første skridt herhjemme, da han i 2007 løber en tur med Facebook-vennerne.

I 2011 spiser Helle Thorning-Schmidt morgenmad med ti Facebook-venner, mens Kristian Jensen byder udvalgte Twitter-følgere på frokost i 2015. 2015-valgkampen markerer samtidig gennembruddet for Alternativet, som ifølge TV 2 bliver ”valgets helt store vinder på Facebook”.

Partiet får under valgkampen langt flere følgere end de øvrige partier og har på valgdagen et større Facebook-følge end gamle partier som Konservative, SF og Radikale. Ifølge politisk ordfører Rasmus Nordqvist er Alternativet netop skabt for at nedbryde grænserne mellem politik og folket. Her er de sociale medier afgørende.

”Hvis ikke vi havde haft Facebook, havde vi været nødt til at opfinde det,” siger han. Han forklarer, at når Alternativet bygger bro fra og til Christiansborg, skal brugerne på de sociale medier altid høres.

Kilde: Analyse&Tal og Nextwork

 


Det er ikke længere nok for politikerne blot at være til stede på de sociale medier.

Hvis de vil flytte noget, skal de også være oprigtigt nysgerrige, forklarer Benjamin Rud Elberth. Et godt eksempel er Liberal Alliances Joachim B. Olsen. Han går nemlig i dialog med sine følgere. En gang imellem tager han også slagsmålene med dem. I 2011 ender det i en ophedet diskussion, efter han på Facebook har linket til en artikel om julehjælp med tilføjelsen: ”Jeg brækker mig.”

Debatten udvikler sig i kommentarfeltet, hvor Joachim B. Olsen er med. ”Hvis der er mennesker i Danmark, der ikke har råd til at holde jul, så er det selvforskyldt!” skriver han blandt andet.

LA-politikeren forbindes med polemik på de sociale medier. Han ser dem som afgørende værktøjer i sit arbejde. Og her er det værdien af dialog, han nævner først.

”Som politiker bliver man klogere af de sociale medier. De tilbyder et rum for inspiration, input og interaktion,” forklarer Joachim B. Olsen. Når han kan opsnappe argumenter og tage med videre, bliver gevinsterne ved tilstedeværelsen større end omkostningerne. Når han samtidig får online-relationer, som bliver til ”virkelige” venskaber – som for eksempel med økonomen Lars Christensen – er det ifølge politikeren indsatsen værd.


I august 2016 har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en helhedsplan, han gerne vil fortælle danskerne om. Direkte.

Ikke i TV-Avisen, direkte på News eller i et interview med Jyllands-Posten eller Politiken. Han sender direkte fra Marienborg til Facebook.

Et naturligt skridt videre ad den vej, som Margrethe Vestager satte kursen for tre år før. I 2013 tweeter hun direkte fra Finansministeriet et billede med teksten ”Done!”.

 

På billedet ses finansminister Corydon og skatteminister Holger K. Nielsen med partitoppen fra Konservative og Venstre. SRSF-regeringen har indgået en finanslovsaftale med blå blok, og Vestager har netop breaket en stor politisk nyhed til sine Twitter-følgere.

Vestager er ifølge Benjamin Rud Elberth den første danske politiker, som ”går til journalisterne – uden at gå til journalisterne":

"Hun sætter et nyt mediebillede i Danmark. Hun er den første, som forstår, at medielandskabet er mere end blot klassisk journalistik.”

Men hvis Margrethe Vestager er frontløber, så er Lars Løkke den første, som forstår at bruge medierne på tværs som sin egen kontrolpult.

”Lars Løkke er om nogen blevet en digital taktiker. Man kan kalde ham den største tværmediale taktiker, vi har i Danmark. Han formår at bruge de rigtige medier på de rigtige tidspunkter," siger Benjamin Rud Elberth.

 

 

 

”Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt?” indleder Inger Støjberg et Facebook-opslag en sen aften i februar 2015.

Hun har været en tur i biografen og føler sig under filmen ”American Sniper” generet af en gruppe drenge. Støjberg skriver derfor et kritisk oplæg stilet til drengene og deres forældre.

”I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt. I bliver ikke til noget, hvis I fortsætter sådan,” lyder det blandt andet i opsangen.

Morgenen efter er hendes telefon fyldt med beskeder og ubesvarede opkald. Hun bliver nervøs. ”Hvad er der sket,” tænker hun og frygter det værste. Der er sket det, at Inger Støjbergs opdatering på få timer er ’gået viralt’ – læst, delt og kommenteret af mange tusinde mennesker. På få uger når den ud til over en million Facebook-brugere.

Inger Støjberg sætter med en kort tekst – skrevet på få minutter – gang i en debat, som få læserbreve eller avisklummer har gjort det de senere år. Hun starter en debat om generaliseringer, dannelse, pli og integration, som når langt ud over Facebook. Derfor er hun stadig glad for opdateringen.

”Jeg fik flere hundrede mails fra buschauffører, kontrollører, vagter, lærere osv., som oplevede det samme. Det fik sat en god debat i gang.”

 

Mattias Tesfaye siger selv, han ikke ved, hvad der foregår på Facebook.

Han har ikke en personlig Facebook-profil, og han følger ikke med i, hvad andre politikere skriver. Men han administrerer en Facebook-side om politikeren Mattias Tesfaye (S). Som mere end 41.000 mennesker ”synes godt om”.

Og ifølge Benjamin Rud Elberth er Tesfaye ekstraordinært god til Facebook. Tesfaye har en af de stærkeste grundfortællinger i Folketinget, og det eksekverer han flot på de sociale medier, lyder vurderingen.

”Han har fandme siddet ude i skurvognen. Han kan sproget. Han ved, hvad de sidder og taler om ude på byggepladserne. Den retorik tager han med sig ind på Facebook,” siger Benjamin Rud Elberth.

Sammen med politikere som Joachim B. Olsen og socialdemokraten Peter Hummelgaard Thomasen er Mattias Tesfaye ifølge Benjamin Rud Elberth en af dem, som helt naturligt gør sig godt på sociale medier. De har derfor en autenticitet, som ikke kan kopieres. Ifølge Mattias Tesfaye selv er sociale medier et vigtigt politisk arbejdsværktøj. Ikke på grund af kommunikationsmulighederne udadtil – snarere på grund af kommunikationen den modsatte vej.

”Hvis man følger mig på Facebook, så kan man ikke bare høre om, hvad jeg pusler med politisk. Man kan også påvirke det og være en del af det,” siger han.

Forrige artikel DF og EL om nye SAS-baser: Behov for internationale regler DF og EL om nye SAS-baser: Behov for internationale regler Næste artikel Vælgerne ønsker mere konkurrence til DSB Vælgerne ønsker mere konkurrence til DSB
Mai ville redde de svage – men blev overhalet af virkeligheden

Mai ville redde de svage – men blev overhalet af virkeligheden

PORTRÆT: Mai Mercado blev politiker for at tage hånd om de svage. Nu kan hun se socialpolitikken falde sammen om ørerne på hende med korruption i Socialstyrelsen og aflivning af satspuljen. Og de hjemløse, som hun brænder så stærkt for, vokser i antal. Alligevel er hun stadig optimist.