Tesfaye: Mere ro i klassen og ”guldvask” til udfordrede elever skal bremse udgifter til specialundervisning

Mindre støj og stærkere fællesskab i folkeskolens klasser er ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye regeringens opskrift på at vende udviklingen med stigende udgifter til specialundervisning. KL er positive.

En omlægning af PPR, kortere undervisningsdage med flere lærerressourcer og flere specialpædagogiske kompetencer skal ifølge regeringen være med til at dæmme op for det stigende antal elever i specialtilbud.(Arkivfoto)<br>
En omlægning af PPR, kortere undervisningsdage med flere lærerressourcer og flere specialpædagogiske kompetencer skal ifølge regeringen være med til at dæmme op for det stigende antal elever i specialtilbud.(Arkivfoto)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kim RosenkildeSigne Løntoft

Ordet inklusion nævnes ikke én eneste gang i regeringens nye folkeskoleudspil.

Det til trods er det en central ambition for regeringen, at flere børn skal gennemføre deres grundskole som en del af folkeskolens almindelige klasser frem for i specialtilbud.

Det gjorde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye klart, da han onsdag præsenterede det nye udspil på en skole i Greve.

Vejen dertil går ifølge Mattias Tesfaye gennem et opgør med nogle af de faktorer, som i dag skaber støj og uro i mange klasser og dermed kan ende med at blive ekskluderende for nogle elever.

”Vores forslag om slankere lærerplanere, mere praktisk undervisning, muligheden for at tage nogle elever ud i intensive forløb på små hold og give dem en særlig guldvask. Det er noget af det, der hjælper os med en del af udfordringerne,” sagde Mattias Tesfaye.

Den særlige ’guldvask’ er allerede at finde på regeringens finanslovsudspil om at tilbyde intensive undervisningsforløb på små hold til udfordrede elever.

{{toplink}}
Læs også

De øvrige elementer er en del af regeringens nye udspil. Her peges der også på, at kommunernes pædagogiske- og psykologiske rådgivning (PPR) skal omlægges, så der bruges ”mindre tid bag skrivebordene og mere tid tæt på børnene”.

Samtidig lægges der op til at styrke lærernes specialpædagogiske kompetencer for i højere grad at kunne håndtere børn med diagnoser som adhd og autisme.

0:000:00