Thor P.s tale ved afsløring af Fogh-portræt

Så vidt jeg har forstået, så har der været en god forståelse mellem jer gennem processen, og det kommer egentlig ikke bag på mig. For selv om I måske umiddelbart kan virke meget forskellige, så er der også en lighed. Simone Aaberg Kærn har gennem sine projekter været frygtløs, som da hun fløj sit lille Piper Colt-propelfly fra Lille Skensved til Kabul, mens hun trodsede det amerikanske militærs flyveforbud - med de risici, det indebar. Hun har således udvist stort mod - ligesom dig, Anders.
Thor Pedersen (V)
Folketingets formand
Samtaleværelset, Christiansborg, den 3. dec. 2010, kl. 12.15.
(Det talte ord gælder)
Velkommen her til alle.
Det er en glæde for mig at være vært i dag, hvor vi skal afsløre portrættet af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Kære Anders, kære Anne-Mette, kære familie, kære Simone Aaberg Kærn, kære gæster
Det portræt, der afsløres her i dag, føjer sig til samlingen af portrætter af statsministre, som er en af hovedattraktionerne for vores mange gæster her på Christiansborg.
Det var først i midten af 1950'erne, at det blev besluttet at ophænge portrætter af forhenværende statsministre, men i dag er det en tradition, som alle kender til, og som er vigtig for Folketingets selvforståelse.
Denne udsøgte samling af portrætter fortæller os ikke bare et stykke danmarkshistorie - den påminder også alle nuværende folketingsmedlemmer om den politiske arv, som vi skal leve op til.
<img align="left" src="@nyimg=7563@" />
Kære Anders,
I dag kan vi føje endnu et kapitel til den historie ved afsløringen af dit portræt.
Du har haft en flot og helt enestående karriere i dansk politik. Du var medlem af Folketinget i 31 år og var minister i mere end 12 år, heraf 7½ år som statsminister.
Ved afsløringen af portrættet markeres afslutningen på en epoke i dansk politik. Du skrev historie, da du den 19. september 2006 passerede 1.757 dage som statsminister og dermed blev den Venstrestatsminister, som har siddet længst. Det var i øvrigt Niels Neergaards 82 år gamle rekord, som du slog.
Som statsminister blev du almindeligt anerkendt som dygtig, flittig, målrettet, ordentlig og en stærk beslutningstager. Du oplevede store udfordringer og store succeser.
En historisk succes - som jeg gerne vil fremhæve - var den vanskelige afslutning af EU-formandskabet i 2002, hvor aftalen om udvidelsen med de østeuropæiske lande kom på plads. Her vil du blive husket for de historiske ord: "We have an agreement!"
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma































