
"Fyn skal det være! Til december skifter jeg identitet fra Madam Metro til Fru Fjernvarme."
Sådan begynder Louise Høst sit opslag på Linkedin, hvori hun melder sin nye post som administrerende direktør i Fjernvarme Fyn.
"Fjernvarme er noget, vi er fælles om. Og når vi går sammen for at holde varmen, så har vi også kræfter og evne til at gøre det både klimaneutralt og til en pris, hvor folk kan være med. Det giver mening, og det vil jeg gerne bidrage til," skriver den nye direktør.
Høst siger dermed farvel til Metroselskabet & Hovedstadens Letbane efter ni år – langt størstedelen af disse som Plan- og Arbejdsmarkedsdirektør. Hun har tidligere været ansat i Socialdemokratiet som sekretariatschef og kampagnechef samt LO som kommunikationschef.
Herudover har Høst tidligere været tilknyttet Finansministeriet og Overborgmesterens sekretariat i Københavns Kommune.
"Jeg ser frem til det nye samarbejde. Louise har stor og værdifuld erfaring med samfundskritisk infrastruktur og med at håndtere store og komplekse processer, der kendetegner en virksomhed som Fjernvarme Fyn," fortæller bestyrelsesformand Mads Søndergaard Thomsen.
Louise Høst er i dag bestyrelsesmedlem i Dansk Standard og Energinet. Hun overtager direktørposten fra Kim Winther, der har fungeret som konstitueret administrerende direktør siden marts 2023.
Indsigt
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Simon Bojsen-Møller50 årI dag
Chef for EU-Kommissionens kontor i Nuuk, Grønland
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat















































