Tidligere direktør kritiserer ledelsen i Institut for Menneskerettigheder

POLEMIK: Tidligere chef i Institut for Menneskerettigheder kalder nuværende linje for "juridisk uprofessionel". Direktør Jonas Christoffersen ærgrer sig over retorikken fra sin forgænger. 

Tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder Morten Kjærum lancerer nu et hårdt angreb på sine efterfølgeres linje i forhold til konventionerne.

"Den pragmatiske opfattelse, som Jonas Christoffersen (direktør i Institut for Menneskerettigheder, red.) advokerer for, er efter min opfattelse både juridisk uprofessionel og i strid med den opgave, som en national menneskerettighedsinstitution skal varetage," skriver han i et debatindlæg, som Altinget bringer i dag.

Indlægget er en reaktion på udtalelser fra Jonas Christoffersen i den seneste udgave af Altingets magasin. Direktøren overtog posten fra netop Kjærum i slutningen af nullerne og forklarer sin pragmatiske tilgang i forhold til menneskerettighederne. 

"Der findes et skisma mellem det juridiske system og det politiske system. Og hvis det skisma bliver for stort, er det nok ikke det juridiske system, der vinder. Ergo må vi rykke menneskerettighederne tættere på politikerne," sagde han.

Derfor spillede instituttet også en aktiv rolle i kulissen, da Europarådet i maj sidste år, skulle formulere den konventionskritiske tekst, som siden blev kendt som København-erklæringen.

Erklæringen opfordrer til at rykke magt fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ud til de enkelte medlemslande. 

”Med København-erklæringen var vi med til at hjælpe de danske og europæiske politikere med at vise vejen mod et nyt slags forhold til konventionerne. Erklæringen skaber bestemt ikke en revolution i morgen. Men den sender et klart og tydeligt signal til domstolen om, at den skal fortsætte udviklingen ved at fokusere på de væsentligste sager," sagde Jonas Christoffersen i en artikel, som du kan finde online her.

Kjærum: Man gør konventioner til et politisk projekt
Morten Kjærum kan dog slet ikke følge Jonas Christoffersens ræsonnement.

"En pragmatisk tilgang til menneskerettighederne ændrer dem fra et juridisk til et politisk projekt," skriver han i sit debatindlæg til Altinget og fortsætter.

"Hvis man som rådgivende organ bøjer lovens/konventionernes ord i den retning, som folkestemningen eller et flertal i Folketinget måtte ønske, ville man med rette kunne kritiseres for ikke at leve op til sit mandat."

Altinget har forelagt indlægget fra Morten Kjærum for Jonas Christoffersen. Han ærgrer sig over retorikken.

"Jeg er ked af, jeg skal have en offentlig polemik af den her karakter med min forgænger. Jeg har den største respekt for Morten Kjærum og hans arbejde, men vi ser også meget forskelligt på menneskerettighederne," siger han.

Fik problemer med legitimiteten
Morten Kjærum var i sin direktørtid en meget markant stemme i den offentlige debat. Efter det såkaldte systemskifte ved valget i 2001 påstod han blandt andet, at det ikke var muligt at gennemføre flere udlændingestramninger inden for rammerne af konventionerne.

Siden gennemførte VKO-flertallet så en stribe stramninger, mens Institut for Menneskerettigheder i stigende grad blev kritiseret for at politisere.

Det satte instituttet i en legitimitets-klemme, man ikke kan holde til, vurderer Jonas Christoffersen i dag.

"Der har været en ophedet debat om menneskerettighederne de senere år. Og min og bestyrelsens analyse har været, at bliver der for stor en spændvidde mellem det juridiske og det politiske, vil det politiske altid vinde. For det er politikerne, som har magten i et demokrati. Derfor skal man sørge for, at de juridiske institutioner bliver udviklet i lyset af samfundsudviklingen," siger han.

Jonas Christoffersen anerkender samtidig, at man godt kan kritisere den disposition.

"Vores analyse er, at vi har været med til at styrke opbakningen til menneskerettighederne i Danmark. Men selvfølgelig kan Morten Kjærum og andre være uenige i vores prioriteringer. Men jeg ærgrer mig over ordvalget i Morten Kjærums kritik af mig og instituttet. Jeg vil samtidig understrege, at bestyrelsen bakker fuldstændig op om instituttets linje," siger han.

Jonas Christoffersen understreger, at der er grænser for pragmatikken, og at man ikke kunne drømme om at skele til folkestemningen eller politiske flertal, når man udformer høringssvar.

"Vi er stadig en vagthund. Og vi bider, når det er nødvendigt," siger Jonas Christoffersen.

Forrige artikel LO-ikonet Finn Thorgrimson (83) er død LO-ikonet Finn Thorgrimson (83) er død Næste artikel Gyldal foretrækker Herlev: Christiansborg handler for lidt om resultater og for meget om konflikt Gyldal foretrækker Herlev: Christiansborg handler for lidt om resultater og for meget om konflikt