Kronik

Tidligere FE-chef: Det svækker vores sikkerhed at lade danske børn og mødre blive i Syrien

Sandsynligheden for, at de danske børn og mødre vil og kan begå terror mod Danmark bliver større, jo længere tid de forbliver i de syriske flygtningelejre. Ud fra en sikkerhedsvurdering bør vi bringe dem til Danmark hurtigst muligt, skriver Jacob Kaarsbo.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter ekstraordinært møde i i Udenrigspolitiske Nævn om Islamisk Stats planlægning og udsmugling af børn fra de syriske lejre.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter ekstraordinært møde i i Udenrigspolitiske Nævn om Islamisk Stats planlægning og udsmugling af børn fra de syriske lejre.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jacob Kaarsbo
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen og et alternativt flertal i Folketinget ønsker ikke de 19 danske børn og deres seks mødre i syriske flygtningelejre til Danmark. Partierne anfører, at det blandt andet skyldes sikkerhedsmæssige hensyn. I deres øjne stiger risikoen for terror, hvis børnene og de seks mødre kommer til Danmark.

Det er utænkeligt, at de 19 børn og seks kvinder ikke er udsat for IS’ radikaliseringskampagne. Der er heller ikke tvivl om, at effekten af kampagnen øges med tiden, at børn og unge er meget modtagelige for radikaliserings-kampagner, samt at de bliver farligere med alderen.

Jacob Kaarsbo
Partner, Bischoff Advisory, fhv. chef, Forsvarets Efterretningstjeneste

Overfor dette står den vurdering, som Center for Terroranalyse (CTA) lavede i marts 2020. Ifølge den er det usandsynligt, at børnene aktuelt udgør en terrortrussel på grund af deres lave alder.

CTA vurderer, at risikoen for, de kommer til at udgøre en terrortrussel mod Danmark, vil stige, jo længere tid de opholder sig i lejrene. CTA vurderer også, at de fra Danmark udrejste (mødre og fædre) kan udgøre en terrortrussel mod Danmark eller danske interesser i udlandet.

Forholder det sig virkelig, som regeringen og det alternative flertal hævder, at vi bedst varetager dansk sikkerhed ved at lade de 19 børn og seks mødre forblive i lejrene i al-Hawl og al-Roj i det nordøstlige Syrien?

Svaret er et utvetydigt nej, dog med den tilføjelse at det ikke kan konkluderes, at det er risikofrit at tage dem hjem. Hvorfor det?

Hensigt til at begå terror øges i syriske flygtningelejre
Når CTA, PET og FE vurderer terrortrusler, er det på baggrund af to forhold: hensigt og kapacitet. Det er de to globalt anerkendte variable, der danner baggrund for at vurdere terrortrusler og fastsætte trusselsniveauer. Det er derfor nødvendigt at se på, hvad der sker med hensigt og kapacitet til at begå terror, hvis børn og mødre forbliver i lejrene, eller hvis de bliver taget til Danmark.

I forhold til at påvirke hensigten er der overvældende dokumentation for, at Islamisk Stat bedriver en aktiv kampagne for at radikalisere de kvinder og børn, der opholder sig i lejrene. Det viser de oplysninger, der kommer ud fra lejrene i både presse, forskning og efterretninger.

Allerede i 2019 lød det i FE’s Risikovurdering, ”at ISIL i løbet af 2019 i stigende grad har været i stand til at udbrede sin ideologi til mænd, kvinder og børn i lejrene gennem undervisning, social kontrol og voldsanvendelse. Lejrene udgør således et knudepunkt for radikalisering og mobilisering og kan – afhængig af udviklingen i området – påvirke trusselsbilledet i lang tid fremover. Konklusionerne om radikalisering gentog FE i Risikovurdering 2020.

Det er utænkeligt, at de 19 børn og seks kvinder, der har tilknytning til Danmark, ikke er udsat for IS’ radikaliseringskampagne. Der er heller ikke tvivl om, at effekten af kampagnen øges med tiden, at børn og unge er meget modtagelige for radikaliseringskampagner, samt at de bliver farligere med alderen. Det er de dynamikker, der ligger bag CTA’s vurdering fra marts 2020.

I forhold til at påvirke kapaciteten vil dynamikken sandsynligvis også være, at jo længere tid børn og kvinder opholder sig i lejrene, jo større operativ kapacitet vil de udvikle.

I Risikovurdering 2020 skrev FE både, at det er sandsynligt, at IS i Syrien og Irak ”hverver og træner sine egne rekrutter for at kunne udføre angreb såvel regionalt som i Vesten”, og ”at IS smugler folk ud af lejrene, og at mange internerede flygter”. Det viser, at der er rigtigt gode forudsætninger for at udvikle den operative kapacitet både blandt børn og kvinder, når de forbliver i lejrene.

Regeringen er orienteret
Jeg kan hverken be- eller afkræfte de oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som Ekstra Bladet påstår at være i besiddelse af.

Det er en valid bekymring, at der blandt kvinderne kan være enkelte, der allerede nu har hensigt og kapacitet til at begå terror. At tage dem til Danmark vil derfor ikke være risikofrit.

Jacob Kaarsbo
Partner, Bischoff Advisory, fhv. chef, Forsvarets Efterretningstjeneste

Ifølge oplysningerne varslede FE i september 2020 regeringen om, at Islamisk Stat har smuglet 30 børn ud af de syriske flygtningelejre, og at terrorbevægelsen har planer om at kidnappe og smugle yderligere 350 børn ud for at træne dem i at udføre terrorangreb i deres hjemlande. I målgruppen skulle der specifikt være 75 børn i et lukket afsnit af flygtningelejren i al-Hawl, hvor der også opholder sig et antal danske børn.

Hvis Ekstra Bladets oplysninger er sande, er de urovækkende. Overordnet er de fleste forhold dog dækket af de offentligt tilgængelige konklusioner fra FE og CTA. Den eneste reelt nye detalje er, at IS har planer om at kidnappe børn. Ud fra et sikkerhedsperspektiv er det mest centrale, at der foregår radikalisering og terrortræning i det område, hvor de danske børn og kvinder befinder sig. Det er de faktorer, der påvirker truslen.

Det er helt sikkert, at tjenesterne forinden har orienteret Stats-, Udenrigs-, Forsvars- og Justitsministeriet om det klassificerede efterretningsgrundlag bag de offentliggjorte vurderinger. Når FE skriver, ”det er sandsynligt, at Islamisk Stat hverver og træner egne rekrutter for at kunne udføre angreb såvel regionalt som i Vesten”, vil det klassificerede grundlag for den konklusion allerede ligge i de nævnte ministerier. Sådan er arbejdsgangen.

Begrænset effekt på terrortruslen
En forskningsrapport fra juli 2020 af Dr. Vera Miranova fra Harvard University anslår, at blot 20–30 procent af de kvinder, der opholder sig i al-Hawl, fortsat sympatiserer med IS.

Rapporten angiver desuden, at vesteuropæiske kvinder i lejren generelt er mindre radikaliserede end andre grupper. Det er på den baggrund berettiget at forvente, at antallet af hårdkogte IS-sympatisører i hvert fald var mindre end seks blandt kvinderne. Det er heller ikke sandsynligt, alle seks har operativ kapacitet til at begå terror. Så de potentielt farlige kvinder er efter al sandsynlighed færre end seks.

Ud fra en sikkerhedsvurdering må det derfor være en utvetydig anbefaling: bring børn og mødre til Danmark hurtigst muligt, og lad de danske myndigheder håndtere de risici, det indebærer.

Jacob Kaarsbo
Partner, Bischoff Advisory, fhv. chef, Forsvarets Efterretningstjeneste

Samtidig er det åbenlyst, at radikalisering i det omfang, der foregår i lejrene, ikke kan forekomme i Danmark. Der foregår radikalisering i lokale miljøer i Danmark og online, men de danske myndigheder har gode muligheder for at begrænse og modvirke det, navnlig når det drejer sig om forholdsvis få og erkendte personer. Den træning af kapaciteten, som sandsynligvis foregår i lejrene, er af gode grunde heller ikke mulig at gennemføre i Danmark.

Det er en valid bekymring, at der blandt kvinderne kan være enkelte, der allerede nu har hensigt og kapacitet til at begå terror. At tage dem til Danmark vil derfor ikke være risikofrit. Den ubehagelige sandhed er bare, at terrortruslen vil stige, og Danmarks sikkerhed bliver dermed svækket, jo længere tid børn og kvinder opholder sig i lejrene.

Hvad ville effekten blive, hvis mødrene forblev i lejrene i Syrien?
Statsministeren ændrede 23. marts kursen og udtalte, at regeringen nu vil arbejde for at få børnene hjem, mens mødrene skal forblive i lejrene. Foruden de juridiske komplikationer ved den tilgang, er det en tvivlsom sikkerhedsmæssig strategi. Det er der flere grunde til.

For det første vil det sandsynligvis gøre alle de seks kvinder stålsatte i forhold til at ramme Danmark, hvis deres børn bliver fjernet. Radikaliseringen og træningsmulighederne ville fortsætte, og alternativer til en fremtid som terrorist ville være svær for kvinderne at få øje på.

For det andet stopper terrortruslen mod Danmark ikke ved rigets grænser. Vi ved, at navnlig al-Hawl-lejren er hullet som en si. Selv hvis vi antog, at vi kunne holde kvinderne fysisk ude af Danmark, ville danskere og danske interesser i udlandet være et eftertragtet mål.

For det tredje er der hele problematikken omkring fristeder for terrorgrupper. Ofte udvikler fristeder sig omkring flygtningelejre. Manøvrerummet for IS i og omkring lejrene gradvis er blevet øget siden bekæmpelsen af den sidste IS-bastion, Barghouz, i det østlige Syrien i marts 2019.

De kurdiske styrker, der står for sikkerheden i lejrene, er presset, og der er risiko for, at grebet vil svækkes yderligere. Al erfaring med kontraterror de seneste 20 år viser, at tilstedeværelsen af danske statsborgere i fristeder udgør et sikkerhedsproblem.

Ud fra en sikkerhedsvurdering må det derfor være en utvetydig anbefaling: bring børn og mødre til Danmark hurtigst muligt, og lad de danske myndigheder håndtere de risici, det indebærer. I modsat fald bliver sikkerheden i Danmark forringet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00