Hans Natorp
Niels Nygaard
Thomas BachTidligere formand for Dansk Sejlunion valgt som ny formand for DIF

Hans Natorp overtager posten som formand for DIF.
Det står klart efter afstemningen på lørdagens årsmøde i Danmarks Idrætsforbund i Brøndby.
"Jeg glæder mig til at tage DIF ud på en modig og visionær rejse, hvor vi hele tiden udfordrer og udvikler vores organisation med en ambition om fremskridt, mangfoldighed, relevans og verdensklasse," siger Hans Natorp i en pressemeddelelse.
Dermed overtager Hans Natorp posten efter Niels Nygaard, som har valgt at stoppe efter 14 år.
Kandidaterne til formandsposten for DIF var de to næstformænd Thomas Bach og Hans Natorp. Natorp var indstillet til formandsposten af Dansk Sejlunion og vandt med afstemningsresultat 76-71.
"Jeg er dybt overvældet og glad for resultatet og tilliden fra repræsentantskabet. Og jeg vil gerne sige stor tak til Thomas Bach for en god og sober valgkamp. Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet med ham," siger Hans Natorp i pressemeddelelsen.
Thomas Bach fortsætter som den ene af de to næstformænd i DIF sammen med Frans Hammer, som blev valgt til ny næstformand.
Hans Natorp har været næstformand i Danmarks Idrætsforbund siden 2016 og var fra 2010 til 2017 formand i Dansk Sejlunion.
Niels Nygaard stopper som formand for DIF for at blive formand for Sport One Danmark.
CV
2005 – nu Rådgiver og ejer i Circlepro.dk
2017 – 2020 Bestyrelsesmedlem i Biegga A/S
2017 – 2020 Bestyrelsesformand i Multiflora A/S
2016 – 2019 Bestyrelsesmedlem i El Gruppen A/S
2013 – 2015 Strategisk rådgiver og partner i Vinderstrategi A/S
2013 – 2014 Bestyrelsesmedlem og partner i TeleStat Hosting ApS
2005 – 2012 Teknisk chef, bestyrelsesmedlem og partner i Neuco IP A/S
2002 – 2003 Chefkonsulent og medstifter i Ncore A/S
1997 – 2002 Chefkonsulent i finsen.net
1990 – 1997 Konsulent og ejer i Natorp Data
2016 – nu Næstformand i Danmarks Idrætsforbund
• Formand for arbejdsgruppe vedr. strategiaftaler med specialforbund
• Medlem af styregruppe for Bevæg dig for livet
• Medlem af arbejdsgruppe vedr. Politisk Program
• Medlem af arbejdsgruppe vedr. finansiering efter 2020
• Formand i Idrætsforum København
• Formand i Medieudvalget
2016 – nu Bestyrelsesmedlem i Lokale og Anlægsfonden
2013 – nu Bestyrelsesmedlem i Fonden Godhavn
2012 – 2021 Bestyrelsesmedlem i Fonden Aarhus Internationale Sejlsportcenter
2016 – 2020 Council-medlem i World Sailing
2010 – 2017 Formand i Dansk Sejlunion
2002 – 2003 Formand for ungdomssektoren i Dansk Sejlunion
1982 – 1988 Olympisk kampagne – Seoul 1988 Olympics
Uddannelse
2015 – 2016 NILE, Nordic International Leadership Education DIF
2012 EBP, Executive Board Programme INSEAD
2012 EMP, Executive Management Programme INSEAD
2009 Kreativt Lederskab, KaosPiloterne
1986 – 1990 Dataingeniør Ingeniørhøjskolen i Århus
1980 – 1983 Matematisk student Amtsgymnasiet i Sønderborg
Kilde: DIF
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Hans Natorp
Formand, DIF

Niels Nygaard
Adm. direktør A/S af 3. juni 1986 (moderselskab for Club La Santa), bestyrelsesmedlem, musikspillestedet Train og Krogagerfonden, fhv. formand, Danmarks Idrætsforbund/Danmarks Olympiske Komité (DIF)

Thomas Bach
Idrætschef, Københavns Kommune, næstformand, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Bestyrelsesmedlem, Friluftsrådet Bestyrelsesmedlem, Lokale- og Anlægsfonden
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan









































