U-landshjælpen har ikke bare været en rød tråd, men en hel rød bane gennem Christian Balslev-Olesens karriere. Nu har den tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp imidlertid bundet en knude for enden og er gået på pension.
Det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.
15. oktober vendte Christian Balslev-Olesen hjem fra Zimbabwe, hvor han de sidste tre år har været organisationens landechef. Med pensionisttilværelsen forude kan han se tilbage på en karriere, der tager sit afsæt i præsteuddannelsen og både kommer omkring Unicef og Det Danske Hus i Palæstina.
Størstedelen af hans arbejde er dog sket i regi af Folkekirkens Nødhjælp, hvor han både startede og sluttede som landechef i Zimbabwe og var generalsekretær fra 1992 til 2002. Herefter brugte han et årti hos Unicef som landechef for Eritrea og Somalia, vendte hjem til Danmark som konsulent og satte sig på direktørposten i Det Danske Hus i Palæstina sammen med sin hustru. I 2012 kom han tilbage til Folkekirkens Nødhjælp.
Men 2016 er året, hvor rejsen har fået en ende. Nu tager han hul på pensionen.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant




















































