
Den tidligere konservative trafikminister Flemming Hansen er død. Han blev 81 år.
Flemming Hansen var folketingsmedlem Konservative, valgt i Vejle Amtskreds, fra 1984 til 2007.
Han var trafikminister fra 2001 til 2002, trafikminister og minister for nordisk samarbejde fra 2002 til 2005 og transport- og energiminister frem til 2007.
Flemming Hansen var direktør for den jyske skokæde Holst Sko A/S fra 1974 frem til 2001, hvor han blev udnævnt som trafikminister.
Han arbejde som chefkonsulent i Danmarks Skohandlerforening fra 1963 til 1972 og blev senere næstformand og formand for foreningen.
Flemming Hansen var blandt andet medlem af Dongs repræsentantskab, medlem af Landsskatteretten og bestyrelsesmedlem for Lån & Spar Bank. Han blev i 2007 kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.
I 2008 udgav han på forlaget Sohn sine erindringer "Politik til tiden" om sit liv som politiker og erhvervsmand - med vægt på tiden som minister.
Flemming Hansen efterlader sig hustruen Birgit Schultz og to sønner, hvor den ene, Niels Flemming Hansen, i dag sidder i Folketinget også for Konservative. Han er partiets forsvarsordfører, landdistrikts- og øordfører og transportordfører og er formand for Forsvarsudvalget.
Bisættelse: lørdag 8. maj 2021 kl. 13 fra Sct. Nicolai Kirke
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?










































