Køb abonnement
Annonce
Om  
Joy Mogensen
Leon Sebbelin

Tidligere minister udpeget til bestyrelsen i Kirkens Korshær

Kirkens Korshær udpeger tidligere minister til
bestyrelsespost.
Kirkens Korshær udpeger tidligere minister til bestyrelsespost.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
7. juni 2024 kl. 14.52

Kirkens Korshær har udpeget Joy Mogensen, forhenværende kultur- og kirkeminister, og Leon Sebbelin, tidligere borgmester i Rebild Kommune, til organisationens hovedbestyrelse. Det skete ved Kirkens Korshærs årsmøde i Nyborg.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Joy Mogensen kommer fra en politisk baggrund, hvor hun blandt andet er tidligere borgmester og kultur- og kirkeminister. Dermed har Joy Mogensen bredt kendskab til såvel kommuner som stat, som giver relevant erfaring, hun kan trække på.  

”Organisationen gør en utrolig forskel for socialt udsatte, og jeg glæder mig til at bidrage til denne vigtige sag og arbejde sammen med en så dedikeret organisation og dens frivillige og ansatte," siger hun.

I 2021 valgte Joy Mogensen selv at forlade politik. Hun gik af som kultur- og kirkeminister, da hun med egne ord var ”løbet tør for overskud” efter blandt andet at have håndteret corona i to ministerier.

Den radikale politiker Leon Sebbelin har fra 2014 - 2021 været borgmester i Rebild Kommune. Han arbejder i dag som revisor og har i flere år været frivillig i Kirkens Korshær.

"Jeg vil bruge min politiske erfaring til at hjælpe Kirkens Korshær med det vigtige arbejde og sikre, at vi kan hjælpe endnu flere af vores socialt udsatte medborgere," udtaler den tidligere borgmester.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026