Kommentar af 
Rasmus Ulstrup Larsen

Tidligere NB-rådgiver: Vermunds exit lægger Nye Borgerlige i koma, som de måske aldrig vågner fra igen

Pernille Vermund har trukket sig som partiformand uden at pege på en oplagt efterfølger. Det kan for alvor skabe splid og kamp i det lille parti, og det er ikke usandsynligt, at partiet ikke overlever, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.

Vermund kunne næppe have efterladt sig et større magttomrum, når man først fyrer pressechefen uden at erstatte ham, og selv smutter et par uger efter uden at sikre en stabil overgang til en tronfølger, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.
Vermund kunne næppe have efterladt sig et større magttomrum, når man først fyrer pressechefen uden at erstatte ham, og selv smutter et par uger efter uden at sikre en stabil overgang til en tronfølger, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Ulstrup Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er næppe en overdrivelse at sige, at det går rimelig dårligt for Nye Borgerlige.

Efter en pæn fremgang ved valget i november har problemerne stået i kø. Først røg Mette Thiesen ud efter en historisk pinlig sag, hvor problemer, der hører til i socialklasse fem, havde fundet vej ind på Christiansborg. Derefter blev pressechefen, Lars Kaaber, fyret, og nu smider Pernille Vermund håndklædet i ringen.

Samtidig har over halvdelen af medarbejderstaben fundet nyt arbejde inden for det seneste år. Det ligner opskriften på et parti i opløsning.

Vermund har kapituleret uden at pege på en arvtager

Rasmus Ulstrup Larsen

Selv begrunder Pernille Vermund det med, at det aldrig har været meningen, at hun skulle gro fast på Christiansborg. Det var fortællingen fra start, at Pernille og resten af slænget ikke var politikere. De var almindelige danskere, der ville løse danskernes problemer.

Alt det med magt, politikerprivilegier, prestige og den slags, var de slet ikke interesserede i. Den fortælling kan hun nu fastholde og dermed gå af med æren i behold. At det så muligvis er dødsstødet for partiet, er en anden sag.

Det største problem for Nye Borgerlige er nu, at der ikke er noget internt hierarki. Pressechefen, der fungererede som strategen, chefideologen og Vermunds højre arm, er væk. Samtidig har Vermund kapituleret uden at pege på en arvtager.

Og det nylige valg gør, at den daglige gang ikke er faldet på plads, med hvad der hører til af uformel og formel magthierarki. Et større tomt magtrum kan man næppe efterlade sig, når man først fyrer pressechefen uden at erstatte ham, og selv smutter et par uger efter uden at sikre en stabil overgang til en tronfølger.

De personer, der tegnede partiet fra starten af, er alle forsvundet siden valget. Det er på ekstremt kort tid, at de har mistet den oprindelige kerne bestående af Mette Thiesen, Pernille Vermund og pressechefen Lars Kaaber. Og når man er et organisatorisk usikkert og lille parti, så skal der ikke skiftes for meget ud, før selve partiet er væk.

Læs også

Det får selvfølgelig allerede nu pressen til at spekulere i, hvem der skal være den nye formand. Lars Boje bliver nævnt som den oplagte kandidat, og med hans flotte valgresultat er han da også favorit. Men også den nye mand på Borgen, Mikkel Bjørn Sørensen, bliver nævnt.

Det interessante er, at Boje og Bjørn Sørensen er to vidt forskellige politiske skikkelser. Boje har en fortid i LA og lever af magtkritik og klassiske populistiske budskaber. Bjørn Sørensen er en klassisk, nationalkonservativ værdikriger med kærlighed for kultur og sprog. Der er lagt op til intern splid og kamp om linjen, uden at nogen af dem er samlende og bredtfavnende.

Hvis Boje bliver formand, vil partiet ændre udtryk

Rasmus Ulstrup Larsen

Hvor Lars Boje brænder for at kritisere Mette Frederiksen for sin coronahåndtering og afsløre 'magthaverne', foretrækker Mikkel Bjørn Sørensen at tale om dansk historie, kulturarv og kristendom. Det er den smarte hipster med kasket, denimjakke og anarkistiske tilbøjeligheder mod manden med tweed, pibe og nationalkonservative værdier.

Hvis Boje bliver formand, vil partiet ændre udtryk. Boje har stærkt fat i det rendyrkede anarkistiske og populistiske segment. Uanset om Boje selv ønsker det eller ej, er en relativt stor del af hans vælgersegment konspirationsteoretikere eller anarkister, der er overbeviste om, at alt fra World Economic Forum til vaccineproducenter er en del af en verdensomspændende magtelite, der ønsker at gøre menneskeheden ondt.

I deres øjne er alle magthavere korrupte eller inkompetente. På nær Lars Boje, der er deres frontkæmper. I deres verden står Boje som den ensomme helt, der har trukket sværdet for at slå horderne af korrupte magtmennesker ned. Ja, de ser ham ligefrem som fremtidens statsminister.

Problemet for Boje er bare, at trods hans enormt flotte valg som en af topscorerne på Christiansborg, så skræmmer ovennævnte del af hans vælgersegment den anden del væk. Hvis først Boje bliver formand, kan der ikke længere bygges bro mellem det outrerede segment, han repræsenterer, og så de mere almindelige vælgere.

Problemet for Bjørn Sørensen er, at han er totalt uerfaren og simpelthen alt for kedelig

Rasmus Ulstrup Larsen

Da Vermund var formand, kunne man som mere mainstream-vælger godt ignorere de mere skøre tendenser hos nogle af vælgerne, fordi man vidste, at Vermund ikke tog dem seriøst eller byggede sin politiske platform på deres stemmer. Anderledes står det til med Boje, der hilser hver en stemme og medlem velkommen.

Det vil få den konsekvens, hvis han bliver formand, at for hvert medlem der mener noget gakket, er der mindst ligeså mange potentielle medlemmer og vælgere, der holder sig væk.

Mikkel Bjørn Sørensen fik i modsætning til Lars Boje et af de ringeste personlige valg på Christiansborg og sidder med et meget svagt mandat. Til gengæld har han overrasket mange positivt, siden han er kommet ind. Han taler rent ud af posen, og er fuldstændig uforfærdet gået ind i betændte debatter, der får Twitter og samtlige journalister til tabe underkæben. Et friskt pust, der er originalt og frækt.

Problemet for Bjørn Sørensen er, at han er totalt uerfaren og simpelthen alt for kedelig og anderledes som type i forhold til, hvad det almindelige medlem af Nye Borgerlige er vant til.

Det store ubesvarede spørgsmål er derfor også, om nogen af de to kandidater kan holde partiet i live frem til næste valg. Nye Borgerlige er fuldstændig uden indflydelse og medierne vil snart stoppe med at interessere sig for dem.

Læs også

Når det først sker, og der ingen fremgang er i meningsmålingerne, begynder mytteriet. Medlemmerne falder fra, og pludselig kan nogle i folketingsgruppen se, at de ikke står til genvalg. Så begynder man pludselig at synes, at andre partier måske passer bedre til en i stedet. Den onde spiral begynder. For et etableret parti som Venstre kan man tåle den slags. For et nyt parti som Nye Borgerlige er det et dødsstød.

Vejen frem er lige til: Kun originale budskaber og sansen for de vigtige værdikampe kan sikre partiet en relevans de næste fire år og give en følelse af, at man faktisk udretter noget inde på Borgen som politiker og ude i foreningerne som medlem. Men det bliver en kamp, der bliver umådelig svær at lykkes med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Ulstrup Larsen

Presse- og kommunikationschef, Tænketanken Prospekt
cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi (CBS 2016)

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)

0:000:00