Den tidligere PET-chef Jakob Scharf blev fredag idømt ti dagbøder af 1.000 kroner for brud på tavshedspligt. Det skriver Jyllands-Posten.
Jakob Scharf var tiltalt for brud på tavshedspligten i forbindelse med sine udtalelser til bogen "Syv år for PET," som er skrevet af Politikens Morten Skjoldager.
I Københavns Byret blev Jakob Scharf dømt til fire måneders ubetinget fængsel for udtalelserne, men landsretten peger nu på en mere moderat dom. Her vurderes det, at Jakob Scharf kun har overtrådt tavshedpligten i 1 af 28 tilfælde. I byretten blev afgørelsen, at Jakob Scharf havde overtrådt straffeloven i 24 passager.
Det afgørende tilfælde, der efterlader Jakob Scharf med bøder for 10.000 kroner, er hans beskrivelse af en kvinde, der hjalp efterretningstjenesten. Anklagen gik på, at kvinden muligvis kunne genkendes ud fra beskrivelserne i bogen.
Efter fredagens afgørelse fastholder anklagemyndigheden, at det var korrekt at rejse tiltalen.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København















































