Tidligere sundhedsminister om pandemipanik i 2009: Jeg er glad for, at jeg lyttede til fagfolkene

En ny influenzavirus spreder sig voldsomt fra Mexico og rundt i verden. WHO er på vej til at erklære udbruddet for en pandemi. 

Det er forår 2009. Og de europæiske lande er i gang med at købe medicin og vacciner mod en sygdom, man ikke præcis kender dødeligheden af.  

I dag husker mange måske influenzaen, når de hører navnet: svineinfluenza. Men et af de mennesker i Danmark, der særligt husker den latente pandemi-panik, er Jakob Axel Nielsen (K). Han var nemlig sundhedsminister.  

Nu står han på sidelinjen og ser det kæmpe fokus, der er på alle beslutninger, som regeringen tager for at bremse coronaepidemien. Eksempelvis har nogle græmmet sig, og andre har jublet over, at regeringen tilsyneladende er gået videre, end Sundhedsstyrelsen har anbefalet med skole- og grænselukninger og spørgsmålet om teststrategien.     

Jeg fik tæsk politisk og af de politiske kommentatorer, som mente, jeg burde gøre noget mere slagkraftigt. Men det ville være at slå politiske slag i luften.

Jakob Axel Nielsen (K)
Forhenværende sundhedsminister

”Jeg er glad for, at jeg lyttede til fagfolkene. Det har vist sig, at vi sparede mange millioner til vacciner og medicin, som der ikke var brug for,” siger Jakob Axel Nielsen i dag, når han husker tilbage på et forløb, der startede i foråret 2009 og kørte helt ind i efteråret.

Pres på Danmark for at gøre mere
I dag ser han store ligheder i de dilemmaer, som den nuværende regering står med, og dem, han og Løkke-regeringen stod over for. 

Også han blev presset, fordi andre lande forberedte sig anderledes over for den nye virus, hvor der ligesom under coronapandemien er usikkerhed. Usikkerhed om dødeligheden, hvor mange der ville blive ramt og hvor hurtigt.  

”Min vurdering var, at frygten for svineinfluenzaen var overdrevet. Det kan selvfølgelig ikke direkte overføres til i dag. Men dengang lagde de andre landes handlinger et pres på mig for, at vi skulle slå nogle politiske slag ud i luften og udvise handlekraft. Men mine lægefaglige rådgivere anbefalede en strategi, der lagde op til, at befolkningen i størst muligt omfang skulle gøre, som de plejede,” husker Jakob Axel Nielsen. 

På et tidspunkt var der frygt for, at også børn kunne blive ramt hårdt. Det kan man læse i artiklerne fra forår og sommer 2009, hvor der også fra nogle eksperters side blev advaret om, at den nye virus kunne mutere og blive endnu mere dødelig.  

Under coronapandemien er Sverige af nogen udpeget som landet, der gør foruroligende lidt. Men i 2009 var det modsat.  

Sverige købte vacciner, så alle borgere, der ønskede det, kunne blive vaccineret. Frankrig købte vacciner for omkring 6,5 milliarder kroner.  

Det skabte pres for, at man også i Danmark købte mere af influenzamedicinen Tamiflu. Tamiflu har senere vist sig at have meget lille effekt på influenza, og mange lande fik aldrig brugt deres lagre af vaccinen.

Men det vidste man ikke dengang.

Myndighederne stod fast trods kritik
Jakob Axel Nielsen var ved at blive kvast politisk, både fra oppositionen, som beskyldte sundhedsministeren for at ”sove i timen”, og fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Her var det blandt andet partiets formand, Pia Kjærsgaard, der satte spørgsmålstegn ved, om den danske indsats var tilstrækkelig.  

”Jeg spørger mig selv, hvorfor gør vi ikke som i Sverige, hvor alle bliver vaccineret? Hvorfor kører vi på en discountmodel, hvor det kun er udsatte grupper, der skal vaccineres?” sagde daværende partileder Pia Kjærsgaard i juli måned i 2009 i Politiken. 

Sundhedsstyrelsen lagde op til, at det kun var sundhedspersonale og mennesker i nøglefunktioner, der skulle vaccineres. Men det blev kraftigt kritiseret af politikerne fra både rød og blå blok. De støttede, at også børn blev vaccineret.

Sundhedsstyrelsen afviste forslaget, og Jakob Axel Nielsen bakkede sin styrelse op. Det har den dag i dag positive konsekvenser for et ukendt antal danske unge.

Vaccine har fået konsekvenser i nabolande 
Norge, Sverige og Finland var blandt de lande, hvor man vaccinerede børn med svineinfluenzavaccinen Pandemrix.  

Bagefter så man i disse lande en stor øget udvikling af narkolepsi hos børn. Efterfølgende har man i flere videnskabelige arbejder koblet denne udvikling med Pandemrix, forklarer Poul Jennum, professor og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin.  

Ifølge ham er det videnskabeligt dokumenteret, at vaccinen var forbundet med efterfølgende narkolepsi, der er en alvorlig og livsvarig sygdom, der medfører søvnanfald og anfald af muskellammelse.  

”At myndighederne i Danmark holdt fast i, at børn ikke skulle vaccineres, betyder, at man ikke i Danmark havde den samme udvikling af narkolepsi som i de andre skandinaviske lande,” siger Poul Jennum. Han har forsket i narkolepsi hos børn hos børn og voksne. Der er efterfølgende givet erstatning i de øvrige skandinaviske lande.  

Videnskaben kan ikke altid give eksakte svar
Men tilbage til tiden i 2009. Hvor udbredt usikkerheden var i befolkningen, er ikke dokumenteret. Men der kom historier om, at bekymrede borgere selv begyndte at skaffe sig den receptpligtige influenzamedicin Tamilflu, og et ukendt antal danskere forsøgte at skaffe sig en vaccination. Også selv om de ikke var på Sundhedsstyrelsens liste over dem, der skulle prioriteres.  

Daværende EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) blev kraftigt kritiseret, da det viste sig, at han havde forsøgt at skaffe sig en vaccine til sig selv og sin kæreste med påstanden om, at de to tilhørte en risikogruppe.  

Daværende pandemiansvarlig i Sundhedsstyrelsen Else Smith gik ud og frabad sig flere personlige ansøgninger om vacciner på den baggrund. 

Jakob Axel Nielsen understreger, at han ikke er ude på at pege fingre ad regeringen. 

”Når du som minister begynder at overveje tiltag, der ikke er prøvet før, så er du tit meget alene. De lægefaglige embedsmænd sætter et stenansigt på, når du begynder at tale om tiltag, der ikke er dokumentation for. Det er ikke en bane, de har lyst til at spille på og rådgive om,” siger Jakob Axel Nielsen.  

Han peger på, at uanset hvor omfattende beredskabsplaner man har liggende, så vil der skulle tages beslutninger, hvor videnskaben ikke kan give et eksakt svar. 

Tillid til fagfolks uforbeholdne vurdering 
Men Jakob Axel Nielsen havde mere fidus til sine pandemieksperters mavefornemmelser end sin egen i disse tilfælde. Det var læge og direktør Nils Strandberg fra Statens Serum Institut og læge Else Smith, der havde ansvaret for Sundhedsstyrelsens pandemiberedskab.  

I svineinfluenzaperioden inviterede Jakob Axel Nielsen dem derfor ofte på morgenkaffe, hvor der blev talt om problemerne mere uformelt.  

”Hvis du får dine sundhedsfaglige rådgivere til at slappe af, så kan du lettere få deres uforbeholdne vurdering. Altså ikke kun, hvad evidensen siger. Men hvad de samlet set mener, er det rigtige at gøre,” siger Jakob Axel Nielsen.

Når han ser tilbage på sin tid som sundhedsminister, så er håndteringen af svineinfluenzaen noget af det, han er mest stolt af.