
Moderaternes kommende politiske chef er Caroline Stage Olsen.
Det skriver hun på LinkedIn.
32-årige Caroline Stage Olsen er i øjeblikket på barsel, men 1. februar 2023 skal hun møde ind på Borgen, hvor hun skal rådgive Moderaterne som politisk chef. Da hun fik muligheden, kunne hun tilsyneladende ikke lade være med "at knibe sig selv lidt i armen".
"For jeg tror virkelig på, at der er brug for en bred, stærk og samarbejdende midte i dansk politik. Og jeg tror på, at Moderaterne og den nye regering kan være med til at give svar på nogle af de store og svære spørgsmål, der venter forude," skriver hun.
Caroline Stage Olsen har de seneste tre år været ansat som chef for kommunikation og offentlige anliggender hos British American Tobacco med ansvar for Danmark, Norge, Grønland, Færøerne og Island.
Hun har en fortid som medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, hvor hun var politisk ordfører og medlem af Socialudvalget. Hun trådte imidlertid ud af Borgerrepræsentationen i 2019 på grund af arbejdspres. Fra 2011 til 2013 var hun medlem af VU.
Hun er uddannet cand.merc. fra CBS i 2015.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt













































