Tøger Seidenfaden er død

Politikens navnkundige chefredaktør siden 1993 har tabt kampen til den modermærkekræft, han i de seneste år har kæmpet mod.

Koncerndirektør Lars Munch har i en meddelelse til alle ansatte i JP/Politikens hus meddelt redaktørens bortgang:

"Det gør mig forfærdeligt ondt at fortælle, at Tøger Seidenfaden er død efter længere tids kræftsygdom. Både vi og Danmark har mistet en af historiens helt store chefredaktører. Tøger var et fyrtårn i dansk presse, i samfundsdebatten og på Politiken. Vi har mistet et meget rart, klogt og tænksomt menneske. Det bliver svært for os alle at komme os over tabet. Savnet af ham er næsten ubærligt," skriver Lars Munch til medarbejderne.

Nej til ministerpost
I en omfattende, personlig nekrolog skriver Anders Jerichow bl.a. på pol.dk:

"Ligesom sin forgænger, Herbert Pundik, kom han til at personificere sin avis. Politiken var i 18 år Tøger, han var Politiken. Andre gav ham i tidens løb jobtilbud, også som minister - men nej tak, Tøger fandt sin indflydelse større som chefredaktør på Rådhuspladsen - og både statsminister Anders Fogh Rasmussen og flere af Socialdemokraternes formænd søgte ham gerne som samtalepartner.

Han var konsekvent og bitter modstander af VK-regeringens alliance med Dansk Folkeparti og så det som et grimt problem for det nødvendige alternativ til den borgerlige regering, at han selv - snarere end Socialdemokraternes formand - i en periode blev betragtet som Danmarks egentlige opposition, alt iberegnet.

Egentlig var Tøger kulturborgerlig og økonomisk liberal, men han var også retspolitisk venstreradikal og lidt af en journalistisk anarkist - alt sammen på én gang. Som redaktør fik han ansvaret for et dagblad, der i sin fundats lovede frisind og socialliberalisme, begge dele faldt ham let."

Absolut Tøger
Hos kollegaen i fonds-koncernen, Jyllands-Postens epn.dk, skriver tidligere redaktør af Berlingske Søndag, forfatter Annelise Bistrup bl.a. i sin nekrolog:

"Tøger Seidenfaden var meget mere end Politikens chefredaktør. Han var et fænomen. Selvom man ikke læste hans avis, så kendte hele Danmark Tøger. Han var stolt af, at man var på fornavn med ham. Han så det som en folkelig accept, selvom han var alt andet end folkelig.

Han var fast gæst i tv's mange debatprogrammer, og når han sad for bordenden, var der fut i fejemøget. Meningerne kunne være højtflyvende, men de blev altid fremført med en lidenskabelig retorik. Hans debatform blev af kendere karakteriseret som en fleuret anbragt på spidsen af et næsehorn.

Den forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der holdt talen for ham, da han i efteråret 2010 modtog Ebbe Muncks Mindepris, sagde om ham, at et tilbagevendende irritationsmoment i "Tøgers meningsmageri", var, at han ofte faldt for fristelsen til at gnide en pointe ind så voldsomt og insisterende, at han kunne miste fokus. Tøger kunne, når han var "Absolut Tøger" få sine modparter helt op i det røde felt, og man kunne have ham mistænkt for, at han som verbal masochist ligefrem satte pris på dæmoniseringen."

Klassisk publicist
På den tredje store morgenavis, Berlingske, indleder chefredaktør og koncerndirektør Lisbeth Knudsen på b.dk sin nekrolog:

"Politikens kun 53-årige Tøger Seidenfaden var en klassisk publicist, hvis avishjerte bankede for den engagerede journalistik. Han var altid god for en fræk og flabet bemærkning, men når det så blev for meget af det gode, mestrede Seidenfaden også en forsonende tilbagetrækning.

De fleste, som har prøvet mere end en debatrunde med Tøger Seidenfaden vidste, at man skulle være væbnet til tænderne med argumenter og desuden besidde evnen til at kaste sig ind mellem hans meget lange intellektuelle argumentrækker."

Tøger Seidenfaden blev 53 år.