Køb abonnement
Annonce
Om  
Henrik Frandsen
Laurids Rudebeck

Tønder melder klar med ny borgmester

23. maj 2016 kl. 09.13

Borgmesterposten i Tønder har stået ledig, siden Venstres Laurids Rudebeck i en alder af bare 56 år gik bort i starten af måneden. Men nu har partiet indstillet hans afløser, og det står dermed klart, at den nuværende 2. viceborgmester, Henrik Frandsen, bliver kommunens nye borgmester.

Det skriver Venstre i en pressemeddelelse.

"Det er med stor ydmyghed og respekt, at Venstre indstiller til posten nu på den meget triste og uvirkelige baggrund. Men det er også en nødvendig proces, da Venstre ønsker at følge op på den linje som Laurids Rudebeck har lagt ud," lyder det her fra formanden for partiets lokalforening, Lars-Erik Skydsbjerg.

Den nye borgmester er tidligere næstformand i Landbrug & Fødevarer, men trak sig fra den post efter at have tabt formandsvalget tilbage i 2012. Henrik Frandsen avler til dagligt svin i Skærbæk og blev første gang bragt i spil som kandidat til Tønders borgmesterpost i 2009, hvor kandidaturet endte med at blive Laurids Rudebecks. Sidste sommer gik han desuden efter en plads på Christiansborg ved folketingsvalget, dog uden held.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026