Topmøde: Endelig Brexit-løsning bliver på den meget lange bane

BREXIT: Hverken EU-siden eller briterne trak nogen kaniner op af hatten, der kunne få skred i forhandlingerne om en skilsmisseaftale med briterne. Omridset til en løsning peger dog på, at vi skal langt ud i fremtiden, før der bliver endelig klarhed.

Den britiske premierminister, Theresa May, havde lagt den krigeriske tone fra sig, som hun lagde for dagen, sidste gang EU-cheferne mødtes.
Den britiske premierminister, Theresa May, havde lagt den krigeriske tone fra sig, som hun lagde for dagen, sidste gang EU-cheferne mødtes.Foto: Francisco Seco/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der er brug for tid. En del mere tid.

Det var budskabet fra EU’s chefforhandler, Michel Barnier, ved det EU-topmøde i Bruxelles onsdag aften, hvor de samlede europæiske EU-ledere tog bestik af de seneste ugers intensive Brexit-forhandlinger.

Det betyder, at forhåbningerne om, at omridset til en skilsmisseaftale mellem EU og briterne kunne være inden for umiddelbar rækkevidde, nu er blevet sat på pause. Måske til november. Måske først til december vil der være hul igennem.

Den britiske premierminister, Theresa May, deltog kun i mødets første halve time, hvor hun på 15 minutter gentog allerede kendte budskaber.

Ingen kreative løsninger
Selv om chef for EU-ledernes klub i Det Europæiske Råd, Donald Tusk, havde opfordret hende til at komme til mødet med kreative løsninger for at skabe skred i forhandlingerne, var det dog ikke den store overraskelse.

Har hun sådanne løsninger i ærmet, vil de blive delt i den meget sluttede kreds med Barniers forhandlingsteam bag lukkede døre i EU-Kommissionens hovedkvarter i den kommende tid.

Langt borte fra nysgerrige blikke og fra hendes eget politisk splittede bagland, der holder hende i et stramt greb for på den ene side ikke at lave en aftale, der binder briterne for tæt til EU i fremtiden, på den anden side ikke skaber unødige problemer for britiske virksomheder og borgere i forhold til et EU, der forbliver briternes nabo og verdens største handelsblok.

Dertil kommer truslerne fra hendes nordirske støtteparti, DUP, om at trække stikket på hendes regering, hvis hun accepterer det krav fra EU-siden om at etablere en garanti for en fortsat åben grænse mellem Irland og Nordirland, der kan holde nordirerne i EU’s indre marked og toldunion og flytte kontrollerne primært til havne og lufthavne, hvis ikke der findes en anden løsning, der gør sådanne kontroller overflødige.

Ingen grænse i det irske hav
Ifølge kilder tæt på forhandlingerne ligger løsningen formodentlig i at briterne forbliver i et forpligtende toldsamarbejde i hvert fald i en periode efter Brexit, som vil være med til at mindske behovet for sådanne kontroller. Om end EU-siden ikke har givet køb på stadig at have det såkaldte irske backstop i baghånden som et slags sikkerhedsnet, hvis det viser sig praktisk umuligt.

”Det handler om at finde en løsning, som kan lade Storbritannien beholde sin integritet og sin union – de vil ikke have en grænse i Det Irske Hav – men også på EU’s side holde fast ved de fire friheder,” sagde den svenske statminister, Stefan Löfven, efter mødets første dag med henvisning til EU-principperne om fri bevægelighed for varer, personer, pengestrømme og tjenesteydelser.

Briterne håber stadig på, at det vil give tid til at finde en fremtidig handelsaftale, der er så vidtgående, at det kan udelukke behovet for kontroller.

Langt ud i fremtiden
Det står dog også klart, at det hurtigt kan blive på den virkelig lange bane. Sådanne handelsaftaler er notorisk svære at indgå. Forhandlerne taler nu om at udvide den allerede indgåede overgangsperiode på 21 måneder, som briterne allerede har fået, med yderligere et år. Det betyder, at briterne vil blive under EU’s regler – men uden indflydelse – til udgangen af 2021. Noget, der har fået utålmodige brexiteers i Mays Konservative parti til at rase over at blive holdt som ”vasalstat” under EU.

På topmødets anden dag, torsdag – som er viet til andre EU-emner end Brexit – gjorde premierministeren klart, at hun satser på, at der ikke bliver nødvendigt med en længere overgangsperiode.

”Pointen er, at det ikke er forventningen, at den skal bruges, fordi vi vil arbejde på at sikre, at vi har det fremtidige forhold på plads inden udgangen af december 2020,” sagde hun ved ankomsten til mødet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde ved sin ankomst klart, at der er gjort store fremskridt på alle andre dele af den over hundrede sider lange skilsmissetraktat, og at EU-cheferne står klar til at rykke til Bruxelles og skrive under på den stiplede linje, hvis der kommer hul igennem.

”Hvis Barnier og hans britiske pendant kan komme med kreative løsninger på, hvordan man løser cirklens kvadratur, så har vi også en aftale i sigte. Og det bliver vi nødt til at give noget tid. Det er også derfor, vi har sagt, at når og hvis der tegner sig en løsning, så mødes vi igen – og det kan vi gøre med relativ kort varsel,” sagde Løkke.

Ifølge statsministeren er det nødvendigt at holde håbet oppe, selv om det er en svær situation.

”For alternativet er, at det her falder på gulvet, og vi får en hård Brexit, og det vil være til ubodelig skade i første række for Storbritannien i særlig grad, men også Europa. Og det vil bestemt ikke være i dansk interesse,” sagde statsministeren.

Dokumentation

Det sker der på resten af topmødet 

Torsdag:
Det ordinære efterårstopmøde blandt de 28 lande starter. Her er de to tunge emner migration og såkaldt intern sikkerhed. Det sidste dækker over blandt andet kampen mod cyberangreb, indsats mod utidig indblanding fra fremmede magter som giftangrebet i Salisbury, samt indblanding i nationale valg – herunder valget til Europa-Parlamentet. På migration vil der være særligt fokus på forsøget på at få aftaler med nordafrikanske lande for at tøjle strømmen af flygtninge og migranter over Middelhavet.

Derefter følger et eurotopmøde i såkaldt inklusivt format. Det betyder, at alle er inviteret undtagen briterne. Her er det særligt reformerne af det økonomiske samarbejde, der er i højsædet, herunder færdiggørelsen af EU’s bankunion. Også forsøget på at sætte en skat på internationale tech-giganter forventes at komme op.

Om eftermiddagen forvandles EU-topmødet til et Asien-topmøde, hvor de 28 EU-lande samt Norge og Schweiz mødes med 21 asiatiske lande. De lægger ud med en gallamiddag i selskab med den belgiske konge.

Fredag:
ASEM-topmødet fortsætter fredag, hvor lederne skal diskutere globale udfordringer, herunder det besværlige klima for verdenshandelen, som den amerikanske præsident, Donald Trump, er ved at skabe. Også ting som nedrustningsaftalen med Iran, atomtruslen fra Nordkorea, migration, anti-terrorsamarbejde med mere er på programmet.

Efterfølgende er der først et topmøde med Korea og senere et EU-ASEAN topmøde, hvor de højtstående politikere vil diskutere, hvordan partnernes forhold kan styrkes i fremtiden.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

Stefan Löfven

Fhv. statsminister (S), Sverige, fhv. partileder, Socialdemokraterna
svejser (AMU, Kramfors)

0:000:00