Topmøde: Frustrerede EU-ledere fristes til at lade Orbán smage sin egen medicin

”Vi taler om lærere, sygeplejersker og pensionister, der har brug for penge. Ansvaret for dem ligger på vores bord nu,” siger Manfred Weber, da Altinget og et hold andre europæiske journalister møder ham, inden et afgørende topmøde i Bruxelles torsdag.

Den økonomiske livline fra EU er tænkt til at give styret i Kyiv en forudsigelig støtte over de næste fire år. Den er helt uundværlig, efter en lignende hjælpepakke fra amerikanerne er strandet i indenrigspolitik på den anden side af Atlanten.

Kun på grund af Orbán

Desperationen vokser i Kyiv, hvor muligheden for at vinde på slagmarken også er afhængig af, at resten af de vitale samfundsfunktioner består. Det samme gør vreden i både Bruxelles og EU-hovedstæderne over, at én mand står i vejen for at levere den tiltrængte hjælp.

Vi taler om lærere, sygeplejersker og pensionister, der har brug for penge. Ansvaret for dem ligger på vores bord nu.

Manfred Weber
Formand for EU-Parlamentets konservative gruppe, EPP

Frustrationen over Orbáns veto er vokset til nye højder blandt lederne, der nu er indkaldt til ekstraordinært krisemøde kun på grund af ham. Det samme er lysten til at straffe ham for det, der ses som dybt illoyal adfærd.

I løbet af den seneste uge er tanker om både at ramme Orbán økonomisk og at bruge muligheden for helt at fratage Ungarn stemmeretten blevet luftet. Den sidste mulighed er det, der i EU-jargonen går under navnet artikel 7. Den beskrives tit som atombomben, og skal bruges mod lande, der forbryder sig mod EU’s grundlæggende værdier.

“Ledernes konklusion kan blive, at den eneste måde at gå fremad og få forudsigelighed er gennem artikel 7,” lyder det ildevarslende fra en højtstående EU-kilde i Bruxelles med indsigt i forhandlingerne.

I mandagens Financial Times blev der kastet yderligere en håndgranat ind i debatten. Her kunne avisen citere fra et baggrundsdokument udfærdiget i Ministerrådets generalsekretariat. Ifølge avisen indeholdt det en trussel om at sabotere den ungarske økonomi ved at ”gå eksplicit efter Ungarns økonomiske svagheder, sætte valutaen under pres og fremdrive et kollaps i investortillid” ved at lukke for EU-kasserne.

Nok er nok

De truende toner har dog kun fået den ungarske premierminister til at skærpe retorikken.

”Glem alt om retsstatsprincipper. Ungarn bliver afpresset for at have sine egne holdninger til migration, krigen i Ukraine og kønspropaganda,” rasede Orbán tirsdag på det sociale medie X.

We made a compromise proposal. In return, we were blackmailed by Brussels. The #Brussels blackmail manual was published in the @FT earlier this week. The cat is out of the bag. Forget about the rule of law, Hungary is blackmailed for having a it’s own opinion on #migration, the…

— Orbán Viktor (@PM_ViktorOrban) January 30, 2024

Internt i Rådet har lækket også skabt en vis grad af panik. Kilder kalder det ”dybt skadeligt” for institutionen, hvis det virker, som om man fra EU-hold bevidst går efter at skade et medlemsland. Andre prøver at nedtone dokumentets betydning til bare at være en økonomisk analyse af den ungarske økonomi og de eventuelle udfordringer, det ville medføre, hvis EU tilbageholdt penge.

Fra landene er der en vis irritation over, at der nu er blevet hældt vand på Orbáns offermølle. Men samtidig er der også en stærk følelse af, at nok er nok.

”Han skal have at vide, at det ikke er uden omkostninger for ham, at han holder hele Europas position på Ukraine som gidsel,” lyder det fra en europæisk hovedstad.

”Mange lande ser krigen i Ukraine som et eksistentielt spørgsmål. Derfor er frustrationen også meget stærk,” siger en EU-kilde i Bruxelles.

Den største fejl, EU kan begå, er igen at give efter for hans afpresningstaktik. For så kommer det aldrig til at stoppe.

Edit Zgut-Przybylska
Adjunkt, Polens Videnskabsakademi

Pragmatisk og fleksibel

Endnu er der ikke nogen af de øvrige 26 ledere, der taler højt om at bruge den store hammer mod Orbán, nemlig artikel 7. Mange stemmer i Bruxelles påpeger også, at det ville være uklogt at bruge det instrument til at straffe det, som på overfladen bare er en politisk uenighed mellem Orbán og de øvrige 26.

Det er heller ikke en vej, statsminister Mette Frederiksen har tænkt sig at gå ned af. Det gjorde hun klart, da hun diskuterede Danmarks linje på spørgsmålet med Folketingets Europaudvalg sidste fredag.

”Det er langt, langt bedre at finde pragmatiske og fleksible løsninger med alle EU's 27 lande i den situation, vi står i, end at gå til andre, mere vidtgående handlinger og redskaber,” sagde hun.

Onsdag aften var der ingen klarhed omkring, hvad det præcis er, som Orbán håber at kunne vriste ud af de øvrige ledere i bytte for et ja til støtten til Ukraine. Flere gætter på penge. Men ingen tør spå om, hvordan dynamikken i rummet kommer til at udspille sig, når de 27 EU-cheferne sætter sig bag lukkede døre torsdag. Kun at de står ved en korsvej. Og at det vil få store konsekvenser, hvis det går galt.

Tror ikke på det

Hvis det ikke lykkes, er der allerede flere modeller i skuffen for, hvordan de 26 øvrige EU-lande kan samle regningen op, så hjælpen kan komme til Ukraine.

Alle er dog klar over, at det ikke løser det underliggende problem med, at det langtfra er første gang, at den ungarske regering misbruger sin mulighed for at agere stopklods for egen vindings skyld.

Edit Zgut-Przybylska, der er adjunkt ved Polens Videnskabsakademis Institut for filosofi og sociologi med speciale i ungarsk politik, ser dog endnu ingen reelle indikationer på, at det bliver artikel 7, de tyr til.

Hun minder om, at det nu er mere end fem år siden, at Europa-Parlamentet i efteråret 2018 først satte den proces i gang på grund af den systematiske udhuling af retsvæsenet, ytringsfriheden, mindretalsbeskyttelsen med mere, som har fundet sted i løbet af de snart 14 år, Orbán har været ved magten.

Det er langt, langt bedre at finde pragmatiske og fleksible løsninger med alle EU's 27 lande i den situation, vi står i, end at gå til andre, mere vidtgående handlinger og redskaber.

Mette Frederiksen
Statsminister (S)

Der har indtil nu dog aldrig været appetit blandt landene til at gå længere ned ad den vej, fordi det i sidste ende kræver enstemmighed blandt de øvrige 26, hvis et land skal sanktioneres.

På trods af det skærpede toneleje mener hun, at flere lande frygter, at atomvåbnet så i fremtiden kan vendes mod dem selv, hvis det først tages i brug.

Hun fremhæver lande som Bulgarien, Rumænien, måske også Kroatien som særligt håndsky i den retning. Hertil kommer i særdeleshed Slovakiet, efter den kontroversielle premierminister Robert Fico har sat sig i chefstolen i efteråret, hvor han – ifølge Edit Zgut – er begyndt en betydelig underminering af retsstaten.

”Der er et enormt pres på Orbán lige nu. Det er hans egen revolverstrategi, der har bakket ham helt op i et hjørne, men jeg tror ikke, det er artikel 7, de kommer til at gå videre med,” siger hun.

Hun håber dog, at landene finder andre måder at øge presset på ham. Og at de ikke giver ham indrømmelser for at droppe sit veto, for så vil han bare finde på nye krav næste gang.

”Den største fejl, EU kan begå, er igen at give efter for hans afpresningstaktik. For så kommer det aldrig til at stoppe,” siger Edit Zgut-Przybylska.