Topmøde: Junckers 10.000 grænsevagter skal redde Schengen

Det vil Kommissionen
Flere muskler til EU’s grænsevagter
EU-Kommissionen foreslår et stående korps af 10.000 i 2020, der kan rykke ind, hvis der er problemer med at overvåge et lands grænser. De bliver en blanding af grænsevagter og asylbehandlere, som også vil få nye beføjelser til at sende folk tilbage igen, hvis de ikke har krav på lovlig ophold i Europa. Grænsekorpset vil også få sit eget udstyr, hvilket EU-Kommissionen har sat 16 milliarder kroner af til i EU’s næste syv-årsbudget fra 2021-2027 til at købe og operere.
Styrkelse af EU’s asylkontor, EASO
EASO skal kunne bidrage til behandling af asylsager i situationer, hvor et lands asylsystem er under pres. De skal kunne udføre registrering af nye asylansøgere, udføre samtaler med dem og forberede de endelige asylafgørelser på vegne af de nationale myndigheder. Danmark er ikke fuldt medlem af EASO, men har observatørstatus.
Mere effektiv udsendelse
Kun 36 procent af dem, der ikke opnår lovligt ophold i Europa, bliver rent faktisk sendt tilbage til deres oprindelseslande i dag. Derfor foreslår EU-Kommissionen at stramme op på det eksisterende udsendelsesdirektiv ved at gøre procedurerne mere smidige og mindre langvarige. Samtidig vil der blive strammet op på muligheden for såkaldt sekundær indvandring, hvor folk bevæger sig mellem de europæiske lande uden at have lov til det. EU's nye grænse- og kystvagt vil skulle spille en større rolle i at hjælpe med udsendelser.
Lovlig indvandring
Kommissionen opfordrer til, at EU-lovgiverne færdiggør opstramningen af den såkaldte blue card-ordning, der skal give adgang til højtuddannet arbejdskraft. Det samme gælder de planer om genbosættelse, der også er i proces i EU-systemet. Derudover ønsker den pilotprojekter om lovlig migration særligt med afrikanske lande. Målet er at have de første pilotprojekter sat i søen med udgangen af i år.