Ukraine har taget de europæiske syvmilestøvler på, men kan EU følge med?

BRUXELLES: ”For os er det et spørgsmål om at have lys for enden af tunnelen. At vide, at der er en fremtid, og at vi rent faktisk kan bygge den fremtid, sådan som vi ønsker det, og som vi har kæmpet for siden 2014.”

Ivanna Klympush-Tsintsadze sidder i et morgen-tv-studie i Stockholm. Hun er på anden uge af sin europæiske rundtur forud for en række vigtige EU-møder i Kyiv torsdag og fredag. I sidste uge lobbyede hun i Bruxelles både Nato og Europa-Parlamentet. Nu er det samlingen af nationale parlamenters europaudvalg, hun har i kikkerten, når deres formænd mødes i den svenske hovedstad. Også her vil hun holde sin salgstale for sit lands hurtige optagelse i både EU og Nato.

”VI vil bruge muligheden for at tale bilateralt med kolleger fra andre lande for at se, om vi kan få afmonteret nogle af deres bekymringer,” siger formanden for det ukrainske parlaments udvalg for Ukraines integration i EU til de svenske seere.

En øm tå

Ukraines brændende ønske om en plads i EU og for den sags skyld også i forsvarsalliancen er den ømme tå, som EU-lederne vil forsøge, alt hvad de kan, ikke at træde på, når de torsdag og fredag drager til Kyiv i et hidtil uset forsøg på at vise støtte til præsident Volodymyr Zelenskyj, hans regering og det ukrainske folk midt i krigen.

Over halvdelen af de 27 EU-kommissærer, inklusive Danmarks Margrethe Vestager, har taget nattoget fra Polen for at deltage i et særligt møde med den ukrainske regering. Derefter følger møder mellem enkelte kommissærer og deres ukrainske modstykker. Her skal de i detaljer diskutere, hvordan samarbejdet kan styrkes på alt fra økonomisk støtte, nye sanktioner, varetransport og energi til indførsel af EU’s roamingregler for mobiltelefoni, hvilket blandt andet vil hjælpe de fire millioner ukrainere, der er flygtet vestpå, med at holde kontakten til deres hjemland.

Fredag følger så et EU-topmøde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på den ene side, og lederne af EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, der repræsenterer de 27 EU-lande, på den anden.

Ukrainerne efterspørger særligt tre ting. Flere penge, flere våben og et stærkere tilsagn om en hurtig plads i EU-kredsen.

Ukrainerne har det moralske overtag. De kan argumentere for, at de skal hjælpes, og at de skal kunne vise deres soldater og det bredere samfund et perspektiv, der er værd at kæmpe for. Og ukrainerne er godt klar over den magtposition.

André Härtel
Leder af EU-kontoret, Stichtung Wissenschaft und Politik