Om  
Torsten Schack Pedersen
Søren Gade

Torsten Schack udnævnes til kommiteret for Hjemmeværnet efter Søren Gade

Folketingsmedlem for Venstre Torsten Schack Pedersen er udpeget som ny kommiteret for Hjemmeværnet fra 1. marts 2023 og overtager dermed posten fra sin partifælle Søren Gade, formand for Folketinget. 

Foto: Pressefoto/Forsvarsministeriet
Carl Andersen

Torsten Schack Pedersen, folketingmedlem for Venstre, er udpeget som ny kommiteret for Hjemmeværnet. Han tiltræder stillingen 1. marts.

Det oplyser forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Torsten Schack Pedersen skal dermed udgøre den ene del af hjemmeværnsledelsen, som er ansvarlige for Hjemmeværnets samlede virke over for forsvarsministeren og for at sikre et godt forhold mellem befolkningen og hjemmeværnet.

Det skal han sammen med den anden del af hjemmeværnsledelsen – chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly. 

Torsten Schack Pedersen overtager posten fra sin partifælle Søren Gade, som i forbindelse med hans tiltrædelse som formand for Folketinget gav afkald på en række hverv tilbage i december, herunder posten som kommiteret for Hjemmeværnet. 

Troels Lund Poulsen, fungerende forsvarsminister, udtaler om udnævnelsen:

"Torsten Schack Pedersen har solidt kendskab til både Hjemmeværnets og Forsvarets opgaver og udfordringer gennem bland andet flere års arbejde som medlem af Folketingets Forsvarsudvalg. Han har gennem sit politiske virke været dybt engageret i at rekruttere og motivere til frivilligt arbejde."

Torsten Schack Pedersen kommer som kommiteret også til at lede arbejdet med at finde frivillige til Hjemmeværnet, ligesom han skal står til ansvar for Hjemmeværnets informationsvirksomhed.

Torsten Schack Pedersen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2005, siden 2007 for Nordjyllands storkreds. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Schack Pedersen

MF (V)
HH (Nordvestjysk Handelsgymnasium 1995), cand.polit. (Københavns Uni. 2004)

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)

0:000:00