Debat

Trafikråd: Selvkørende biler kan redde liv

DEBAT: Den teknologiske udvikling er afgørende, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal ned. Med førerløse biler kan vi nå rigtig langt, skriver Mogens Kjærgaard Møller, direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mogens Kjærgaard Møller
Direktør i Rådet for Sikker Trafik

Hver eneste dødsulykke eller personskade i trafikken er en for meget, og derfor skal vi bruge alle muligheder, der findes, for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

I Rådet for Sikker Trafik ser vi den teknologiske udvikling som en afgørende faktor i arbejdet for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne – tænk bare på, hvor mange liv sikkerhedsseler, ABS-bremser og ESP-systemer har reddet.

I forhold til de såkaldte ”selvkørende” biler, og på sigt de helt førerløse biler, vil teknologien kunne yde et afgørende bidrag til at begrænse trafikulykkerne. Desværre er debatten i øjeblikket præget af, at begreberne ”selvkørende biler” og ”førerløse biler” bliver brugt i flæng, og det er desværre med til at skabe mere forvirring end klarhed om tidshorisonten og hvilken teknologi, der er tale om.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Allerede i dag findes der masser af udstyr i moderne biler, der understøtter chaufføren og gør visse biler delvist selvkørende, men den fuldstændig førerløse bil ude på de almindelige veje, hvor selv rattet er overflødigt, ligger adskillige år fremme i tiden.

Begræns den menneskelige faktor
Rådet for Sikker Trafik ser rigtigt mange muligheder i den igangværende teknologiske udvikling, som på lang sigt måske ender med, at bilerne kan køre helt selv uden menneskelig indblanding. Kan vi begrænse den menneskelige faktor, kan vi nå rigtigt langt. Menneskelige fejl er nemlig en helt afgørende faktor i trafiksikkerheden, og statistikkerne viser, at mere end 9 ud af 10 ulykker sker, fordi der er lavet en fejl eller en forkert vurdering bag rattet.

Allerede i dag kan moderne biler med højteknologiske assistentsystemer være et godt skridt på vejen til at nedbringe antallet af ulykker i trafikken.

Mogens Kjærgaard Møller
Direktør i Rådet for Sikker Trafik

Der er forskellige bud på, hvornår de førerløse biler for alvor overtager gaden, men realiteten er nok, at det ligger en del år ude i fremtiden. Samtidig kan der i overgangsfasen være problemer i samspillet mellem helt automatiserede biler og konventionelle ”gammeldags” biler uden de nye smarte hjælpemidler, som til stadighed er under udvikling, og derfor ikke er fuldt overblik over. Alligevel tør vi godt spå teknologien en fremtid som en meget væsentlig og positiv trafiksikkerhedsmæssig faktor.

Moderne biler er skridt på vejen
Allerede i dag kan moderne biler med højteknologiske assistentsystemer være et godt skridt på vejen til at nedbringe antallet af ulykker i trafikken. Fra 2010-2014 døde 354 mennesker i trafikken i Danmark, fordi en eller flere af de involverede i ulykken var uopmærksomme.

Det er alt for mange, men potentielt kunne tallet nedbringes, hvis alle biler havde et af de systemer, som allerede er på gaden i dag. Mange moderne biler har nemlig en automatisk nødbremseassistent, som kan bremse bilen, hvis den opdager en farlig situation forude. Tilsvarende er der i flere nyere biler installeret en ”linjevogter”, der sikrer, at køretøjet utilsigtet kommer over i den modsatte kørebane, fordi føreren laver alt muligt andet end at have opmærksomhed på kørselssituationen.

Afgifter og kvalitetsforskel 
Med yderligere udbredelse af disse sikkerhedssystemer vil en række uopmærksomhedsulykker kunne undgås. Desværre er sådant sikkerhedsudstyr pålagt fuld registreringsafgift, hvortil kommer, at der er stor forskel på, hvor gode systemerne er. Dermed kan nogle af de tilgængelige systemer overse faremomenter, som andre systemer ville opdage.

Bilister, som kører med moderne nødbremseassistenter, er altså stadig nødsaget til at være opmærksomme i helt samme omfang som tidligere, for systemerne er ikke i alle situationer klar til at overtage kørslen. Ifølge færdselsloven er det desuden sådan, at det altid er chaufføren, der har ansvaret for, at kørslen foregår forsvarligt. Derfor er det vigtigt at huske, at systemerne alene skal ses som et supplement til at forbedre sikkerheden på vejene, men Rådet for Sikker Trafik hilser fremskridtet velkommen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Kjærgaard Møller

Adm. direktør, Rådet for Sikker Trafik
cand.jur. (Københavns Uni. 1985)

0:000:00