Trods ekstra midler på finansloven: Støttepartier er langt fra færdige med FGU

Finanslovens tilskud til FGU på 75 millioner i 2022 og 2023 er blot ”brandslukning”, lyder det fra støttepartierne.

Der skal meget mere til end 75 millioner kroner i 2022 og 2023, siger Jakob Sølvhøj.
Der skal meget mere til end 75 millioner kroner i 2022 og 2023, siger Jakob Sølvhøj. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Mandagens aftale om finansloven for 2022 dækker et akut behov på FGU, men der skal langt mere til.

Det er meldingen fra regeringens støttepartier oven på aftalen, som sætter 75 millioner kroner af til FGU-institutionernes drift i både 2022 og 2023.

”FGU er systematisk underfinansieret. Derfor er der behov for, at vi finder flere penge,” siger SF’s Astrid Carøe.

”Vi er glade for, at vi kom et stykke vej, men problemerne er langt fra løst,” siger Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, og tilføjer:

”Alene på driftsdelen kom vi kun halvt så langt, som vi havde håbet. Så er der også problemerne med bygningsmassen, som er oppe i milliardklassen.” 

Enhedslisten havde under finanslovsforhandlingerne konkret foreslået at afsætte 145 millioner kroner hvert år til et SPS-taxameter, to daglige måltider og til 300 flere lærlinge på den FGU-baserede erhvervsuddannelse.

FGU-økonomien skal genbesøges
Finanslovens nye midler til FGU udmøntes i 2022 og 2023 som et særtilskud til institutionerne på baggrund af deres antal af skoler og årselever.

Det er herefter op til de enkelte institutioner, hvordan de vil bruge midlerne. 

Radikale havde forud for finanslovsforhandlingerne tilkendegivet, at det ville have flere midler til institutionernes bygninger, som flere steder blandt andet er for små og for nedslidte.