Trods politisk løfte: Landbruget må stadig bruge pesticider på 19 ud af 20 områder nær drikkevand

En markant aftale om frivillig beskyttelse af drikkevandet mod pesticider var daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensens stolthed. Nu viser tal, at kun få områder nær drikkevand er blevet beskyttet. Danmarks Naturfredningsforening ønsker forbud mod pesticider i områderne. 

DN vil have forbud mod brug af pesticider nær drikkevandsboringer.
DN vil have forbud mod brug af pesticider nær drikkevandsboringer. Foto: Ritzau/Thomas Borberg
Hjalte T. H. Kragesteen

For tre år siden besluttede et bredt flertal i Folketinget med daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i spidsen at beskytte de områder, hvor der bores efter drikkevand, mod landbrugets pesticider. Men landbruget må stadig sprøjte med pesticider på 19 ud af 20 områder nær drikkevandsboringer.

Det viser en opgørelse fra Miljøministeriet, Altinget har fået aktindsigt i.

Ifølge dokumenterne vurderer kommunerne per 1. november i år, at i alt 3.004 områder nær drikkevandsboringer kræver beskyttelse i form af et stop for sprøjtning med pesticider. Heraf er der gennemført stop for pesticider i 151 områder enten i form af frivillig aftale med landmændene eller ved påbud.
 
”Det er katastrofalt for drikkevandsbeskyttelsen. Det her skulle sikre, at de allervigtigste arealer blev beskyttet. Man må bare sige, at idéen om frivillige aftaler har spillet fuldkommen fallit,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Det var VLAK-regeringen og S, SF, R og DF, der i 2019 aftalte at lade det være op til kommuner og landmænd at indgå frivillige aftaler om sprøjtestop nær drikkevand. Med det forbehold, at hvis der ikke var sket nok inden udgangen af 2022, ville man indføre et generelt forbud mod pesticider nær drikkevand.
 
Som minister betegnede Ellemann dengang aftalen som det, ”jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af”. 

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
  • Boringsnære beskyttelsesområder – også kaldet BNBO – skal beskytte drikkevandet.
  • Det er nærområder omkring vandværksboringer, hvor der vurderes at være et særligt behov for grundvandsbeskyttelse på grund af risiko for, at eventuel forurening hurtigt kan nå drikkevandet.

Kilde: Egedal Kommune

Og det lød i pressemeddelelsen fra parterne, at "det skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer", og "danskernes drikkevand bliver bedre beskyttet mod pesticider". Kort tid efter overtog Lea Wermelin (S) ministerposten.
 
Der ligger tilbud om frivillige aftaler om sprøjtestop for 682 områder nær drikkevand, men der er ikke indgået nogen aftale med landmændene her endnu. For de resterende 2.171 områder nær drikkevand ligger der end ikke noget tilbud om aftale endnu. Det viser Miljøministeriets tal.

Kommuner: Ny regering må finde en løsning 

Danmarks Naturfredningsforening mener, at tiden er inde til at følge op.
 
”Der skal omgående indføres et forbud, og det må være noget af det allerførste en ny regering går i gang med,” siger Maria Reumert Gjerding.
 
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra hverken Lea Wermelin, Venstre eller SF.
 
Danske vandværker og Landbrug & Fødevarer appellerer i et brev til partierne til, at man giver den frivillige proces to år mere. De mener, kommunerne har været for sløve til at få aftalerne i stand. Men Kommunernes Landsforening siger, at vandværker og landbrug ikke har løst deres del af opgaven og visse steder har modarbejdet aftalerne.

”Den situation, vi står i nu, er bekymrende for vores drikkevand. Og derfor er det nødvendigt, at det nye Folketing og en kommende minister hurtigst muligt finder ud af, hvordan vi kommer videre," siger formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion