Tusinder af unge farer vild i uddannelsessystemet

PROBLEM: 16 procent af alle unge er hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 23 år, viser ny analyse. Alt for mange unge farer vild i systemet, mener undervisningsministeren.

Tusinder af unge farer vild i uddannelsessystemets virvar af forskellige forberedende tilbud til alle dem, der ikke går direkte ind på gymnasiet eller en erhvervsskole lige efter folkeskolen.

Resultatet er ofte, at de enten kommer sent i gang med en ungdomsuddannelse, tager flere ungdomsuddannelser eller falder fra undervejs og aldrig får gennemført en uddannelse.

Derfor skal det nu overvejes at skabe et mere gennemskueligt system, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).

”For mange unge går vild i vores uddannelsessystem. Alle de mange forgreninger er skabt i den bedste mening, men når selv garvede uddannelsesfolk har svært ved at bevare overblikket, er der ikke noget at sige til, at de unge også har det,” siger Merete Riisager til Altinget.

Mere gennemskueligt system
Baggrunden er blandt andet nye tal, der viser, at tre ud af ti unge ikke har taget den lige vej til en ungdomsuddannelse. De har undervejs været forbi en produktionsskole, et VUC eller et andet af de mange forskellige forberedende tilbud.

Hertil kommer, at hele 16 procent af alle unge – svarende til 10.000 unge pr. årgang – hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 23 år.

"Vi bør overveje grundigt, om vi ikke kan skabe et mere gennemskueligt system for nogle af de unge, der har allermest brug for at få et bedre afsæt i uddannelsessystemet," siger undervisningsministeren.

Tallene fremgår af nye analyser, som er udarbejdet til Undervisningsministeriets ekspertgruppe, der om et par uger skal fremlægge sine anbefalinger til regeringen om at skabe bedre veje til ungdomsuddannelser.

Mange tager flere forberedende tilbud
Det fremgår også af analyserne, at hver femte ung på et tidspunkt påbegynder et eller flere af forberedende tilbud som for eksempel produktionsskole, almen voksenuddannelse (AVU), frie fagskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU), særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), forberedende voksenundervisning (FVU), ungdomsskoler eller ungdomshøjskoler.

Det svarer til 13.000 unge i en årgang. Omkring én ud af fire brugere - svarende til mere end 3.000 unge pr. årgang – har påbegyndt to forskellige forberedende tilbud, og hver tiende bruger har taget fire eller flere forberedende tilbud.

”Det er rigtig mange. Samtidig tegner der sig et billede af, at vi har stillet det mest komplekse system op for de vanskeligste unge med de største problemer. De synes, det er utroligt svært at overskue – og så finder de ud af, at der også er en masse stopklodser i form af visitation, finansiering, regler, ansvar og forvaltninger,” siger formanden for ministeriets ekspertgruppe, Metropol-rektor Stefan Hermann.

Analysen påpeger, at der ikke er noget entydigt mønster i brugen af forberedende tilbud. Tværtimod indgår de forberedende tilbud i op til 200 forskellige kombinationer i de unges forløb.

"De falder rigtig meget fra"
Ifølge Stefan Hermann er systemet blevet dygtigt til at få mange unge til "relativt hurtigt" at påbegynde en ungdomsuddannelse.

"Problemet er bare, at de falder rigtig meget fra," siger han.

I en undersøgelse fremgår det desuden, at halvdelen af de unge mellem 15 og 24 år giver udtryk for, at uddannelsessystemet er svært at overskue. Der er ikke væsentlig forskel på unge, som har modtaget vejledning, og unge som ikke har.

Arbejdsmarkedet en del af løsningen
De mange unge, der tager afstikkere til eksempelvis en produktionsskole eller VUC eller andre forberedende tilbud inden en ungdomsuddannelse, karakteriseres også. De har typisk negative skoleerfaringer med i bagagen og har ikke stor tiltro til, at de rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Derfor er der behov for, at flere unge får succesoplevelser med fra uddannelsessystemet, så ”de igen får en tro på, at de duer til noget og kan bruge deres evner,” mener undervisningsministeren.

”Alle unge fortjener en god start på det liv, der følger efter grundskolen. Nederlag med flere afbrudte uddannelsesforløb kan slå de unge helt ud af kurs i en periode af deres liv, hvor de netop skal have appetit på livet. Jeg tror, at nogle unge har fået nok af skolen. Her kunne det måske være en løsning at bruge arbejdsmarkedet mere systematisk til at bringe den unge på ret kurs,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

For nylig spillede KL ud med et forslag om at etablere ét forberedende uddannelsestilbud og samle ansvaret for unge uden uddannelse i landets kommuner.

Forrige artikel TV: Unge hjemløse skal bo i containere TV: Unge hjemløse skal bo i containere Næste artikel Regeringen forventer ekstraregning fra EU Regeringen forventer ekstraregning fra EU
Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

Podcast: Det ved vi om millionsvindelsagen fra København

AJOUR: Teknik- og Miljøforvaltningen har opdaget, at der formentlig er svindlet for cirka 50 millioner kroner. Hvordan er det sket? Og hvad mangler vi at få svar på? Det forklarer Altingets hovedstadsredaktør mere om i dagens udsendelse.