Tusindvis af børn mister økonomisk hjælp, fordi forældrene misser krav til dokumentation: ”De fleste familier har ikke hørt om fritidstillægget”

Forventelige startvanskeligheder

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) ser anderledes på tallene.

”Det er første gang, at fristen for indlevering af dokumentation er udløbet. Det er forventeligt, at der vil være visse indkøringsvanskeligheder, når der indføres en ny ydelse,” skriver han i et folketingssvar og fortsætter:

”Det må samtidig forventes, at selve ophøret af udbetalingen vil få forældre på kontanthjælp til at reagere ved at aflevere relevant dokumentation." 

Familierne har et lille overskud og kæmper ofte med andre sociale udfordringer end arbejdsløshed. Derfor kan det godt være, at der ikke er overskud til at få indsamlet kvitteringer og få dem afleveret på kommunen.

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær, Red Barnet

Altinget har efterfølgende forelagt børneorganisationernes kritik for ministeren. Her gentager han budskabet om, at der er tale om indkøringsvanskeligheder.

”Derfor synes jeg, at det er for tidligt at konkludere på tallene. Men jeg følger selvfølgelig udviklingen, så vi sikrer, at tillægget kommer børnene til gavn,” skriver han.

Netop dokumentationskravet er en central del af fritidstillægget.

Det blev indført som en del af de nye kontanthjælpsregler for at give børn af forældre på kontanthjælp bedre mulighed for at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter.

Forældre, der er gift eller bor sammen, kan få 450 kroner om måneder per barn. Enlige forsørgere kan få 112,5 kroner pr. barn om måneden. Det lavere beløb til enlige skyldes, at de har mulighed for at modtage et børnetilskud, som kan dække nogle af de samme udgifter som fritidstillægget.

Fritidstillægget kan blandt andet bruges på fodboldstøvler, skoletasker og biografture.

Modkravet er, at forældrene skal dokumentere, at pengene også bliver brugt på fritidsaktiviteter og ikke alt muligt andet.

Derfor skal familierne enten uploade kvitteringer for en tredjedel af udgifterne til et kommunalt it-system eller fysisk på kommunen.

Kritiserer kommunikationen

Hverken Enestående Forældre eller Red Barnet mener, der er blevet gjort nok for at hjælpe forældrene med den opgave.

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at kravet om, at familierne skal dokumentere en tredjedel af deres udgifter, bør afskaffes.

”Familierne har et lille overskud og kæmper ofte med andre sociale udfordringer end arbejdsløshed. Derfor kan det godt være, at der ikke er overskud til at få indsamlet kvitteringer og få dem afleveret på kommunen,” pointerer Johanne Schmidt-Nielsen. 

Det er en gruppe, der vil have udfordringer med at arbejde med komplekse dokumentationssystemer. Det ved vi af erfaring. Der skal simpelthen noget andet til her.

Rune Vammen Lesner
Seniorforsker, Vive

Er det ikke fair nok at stille krav til dokumentationen for at sikre sig, at skattekronerne bliver brugt på det de skal og ikke på alt muligt andet?

”Det gør vi jo ikke med børnepengene. Der skal man ikke dokumentere, at der er blevet købt bleer eller flyverdragter. Spørgsmålet er, om man synes de administrative byrder, der pålægges kommunerne og borgerne, står mål med formålet.”

Rune Vammen Lesner, der forsker i børnefattigdom og overførselsindkomster ved Vive, vurderer, at ydelsernes ophør vil have en lille effekt og kun få ”lidt flere” til at sende deres kvitteringer til kommunen.

Der skal en anden type kommunikation til, hvis alle skal med, påpeger han.

”Familierne er pressede i hverdagen. Det handler simpelthen om at få mad på bordet og tag over hovedet, og så spiller deres udsathed også ind,” siger han og fortsætter:

”Det er en gruppe, der vil have udfordringer med at arbejde med komplekse dokumentationssystemer. Det ved vi af erfaring. Der skal simpelthen noget andet til her.”

Budskabet er ikke gået igennem

Som en del af beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Beks svar til Folketinget er der vedlagt et notat, der viser, hvilke tiltag der er sat i verden for at oplyse om fritidstillægget.

Der er blandt andet lavet en ’brugerguide’ til, hvordan borgerne skal uploade deres kvitteringer til kommunen.

Der er lavet undervisningsvideoer til sagsbehandlere, og der er lagt nyheder på borger.dk, star.dk og LinkedIn.

Men den type kommunikation rammer forbi de borgere, der er i målgruppen for fritidstillægget, mener Maria Blankensteiner. 

”Det er kommunikation til mennesker, der er vant til at bruge en stor del af deres dag foran en computer og orientere sig i længere tekstmængder. Det er de mennesker, vi taler med, ikke nødvendigvis,” siger hun.

Mange har svært ved at navigere i det offentlige system. Andre er for pressede og giver op. Og nogen kæmper samtidig med mentale udfordringer, hjerneskade, ptsd eller har ikke dansk som modersmål, ifølge Maria Blankensteiner.

“Facit er dog, at når så mange har mistet tillægget, er budskabet jo ikke gået igennem. Det skulle have været nemmere at forstå,” understreger hun.