Med et langt og internationalt CV betegnes det som "opsigtsvækkende", at den tidligere medietopchef, iværksætter, serieinvestor og bestyrelsesformand nu skifter tilbage i maskinrummet som administrerende direktør for Airhelp, skriver Berlingske.
"Jeg er lige så begejstret, som da jeg startede mit første selskab i 1995. Jeg har været med som investor, siden der ikke var nogen forretning, og hvis ikke jeg havde det, så havde jeg heller ikke sagt ja til jobbet. Men jeg har set udviklingen og kan se mulighederne," siger Jimmy Maymann til avisen.
Airhelp har ved hjælp af kunstig intelligens opbygget en forretning, der hjælper med at hente erstatninger hjem til flypassagerer, som har været ude for forsinkelser eller aflysninger.
Jimmy Maymann har selv været investor i Airhelp gennem de seneste fem år. Det seneste år har han samtidig været bestyrelsesformand. Airhelps grundlægger og hidtidige administrerende direktør Henrik Zillmer bytter rolle med Jimmy Maymann, så Zillmer fremover er formand for bestyrelsen.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere










































