TV 2 har udnævnt redaktionschef Marie-Louise von Holstein til chefredaktør for TV 2 Nyhedernes indhold på mediets egen streamingtjeneste Play.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
"Vi har som nyhedsmedie meget at lære om at formidle til en streamingtjeneste, hvor det at komme først med nyheden ikke kan bruges som succeskriterie. Jeg er ydmyg over for opgaven, for den er svær. Men jeg er ret sikker på, at vi med de dygtige medarbejdere, vi har i Nyhedsafdelingen, kan løfte opgaven i fællesskab med de erfarne folk fra TV 2 Play," siger Marie-Louise von Holstein i pressemeddelelsen.
Hun bliver samtidig medlem af Nyhedernes chefredaktion, der udgør den øverste ledelse for nyhedsafdelingens cirka 600 medarbejdere og for afdelingens udgivelser på TV 2, TV 2 News, TV2.DK og TV 2 Play.
Marie-Louise von Holstein er chef for TV 2s journalistiske satsning TV 2 Echo, der er målrettet de 20-30-årige.
Inden da var hun ansat som redaktionschef på TV 2 News og har tidligere arbejdet i DR som reporter og redaktør på TV Avisen, i eventafdelingen og på ’Aftenshowet’.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant




















































