Tvivlen nager i S-højborg

REPORTAGE: Randers var det sted i landet, hvor Socialdemokraterne stod stærkest ved det seneste folketingsvalg. Men regeringssamarbejdet og reformerne af folkeskole og dagpenge har fået flere af vælgerne til at tvivle på partiet. Altinget har besøgt arbejderbyen Randers.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Toke Gade Crone KristiansenPer Bang Thomsen

 Vi anbefaler, at du læser denne artikel på en desktop computer, da videoer måske ikke vises korrekt på iPhone og iPad.

Skorstene er stadig synlige fra centrum af Randers. 

Røgen fra dem lægger sig i den grå luft. Henover byen, langs med Gudenåens munding og ud mod fjorden. 

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Titel
Titel Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Skiller
Skiller Foto:
KAp 4 Historisk
KAp 4 Historisk Foto: P.S. Krøyer
KAPITEL 6
KAPITEL 6 Foto: Toke Kristiansen/Altinget
KAp 2
KAp 2

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Foto: Toke Kristiansen/Altinget

Randers husede i mange år 'den sorte industri'. Derfor var det også naturligt, at den jyske by dannede ophav for en af Socialdemokratiets største skikkelser, Jens Otto Krag, som voksede op i byens arbejderkvarter.

Meget er dog sket i de seneste årtier i den jyske by. 

Foto:
Foto: Toke Kristiansen/Altinget
skiller 2
skiller 2 Foto:
KAp 8
KAp 8 Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kapitel 7
Kapitel 7 Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kapitel 3
Kapitel 3 Foto: Toke Kristiansen/Altinget
kapitel 1
kapitel 1 Foto: Toke Kristiansen/Altinget

Industriarbejdspladserne på Skandia-togfabrikkerne, Dronningborg Maskinfabrik og mange af de andre store virksomheder er forsvundet. Enten fordi virksomhederne har drejet nøglen om, eller fordi arbejdspladserne er blevet outsourcet til asiatiske eller østeuropæiske byer, hvor produktionspriserne er lavere end i Danmark. 

Den gamle arbejderby er forandret, og i dag er landets sjette største by mest af alt kendt for sin kopi af Elvis' villa, Graceland, og for de tre store halvkupler ved banegården, som huser Randers Regnskov.

Men Socialdemokraterne står dog stadigvæk stærkt i byen. Og Randers Nord var det sted i Danmark, hvor den største andel af vælgerne satte deres kryds ud for Socialdemokraterne ved det seneste valg i 2011. Hvor partiet på landsplan fik 24,8 procent af stemmerne, valgte 36,6 procent af indbyggerne i Randers Nord at sætte deres kryds ved liste A. 

Meget vand er fosset gennem Gudenåen siden da. Og spørgsmålet er, om vælgerne i Randers også vil sætte krydset ud for Socialdemokraterne ved næste valg.

 

Peter Ahm Pedersen er en af de lokale, som altid har stemt på Socialdemokraterne.

Han er uddannet murer og bor i en gul murstensvilla sammen med sin kone Gitte, der også har været trofast S-vælger. Det er hun dog ikke længere. 

Og Peter er også selv kommet i tvivl.

“Det må kunne gøres bedre for de svage i samfundet,” siger han.  

Peter føler selv, han er rundet af den arbejderkultur, som Randers ifølge ham også er rundet af. Han tilbragte sine første år i et trangt hjem med moderen og hendes syv søskende. Og han husker stadigvæk den dag i 1978, hvor Jens Otto Krag skulle begraves. 

 

Med min baggrund kunne man ikke stemme andet (1 min)

 

Peter arbejdede på et tidspunkt for et firma, som havde fået til opgave at flytte statuen af Jens Otto Krag, som står inde i byen. Firmaet havde valgt den enkleste måde at løfte statuen væk på. Det var ved at lægge en løkke rundt om halsen på ham og hejse ham væk. 

Men det skabte et ramaskrig i byen. 

”Det gør man sgu ikke ved Jens Otto,” som Peter udtrykker det.

”Jens Otto betyder meget for Randers, for han var en anden slags socialdemokrat end dem, som er der i dag. Hvor han kom fra små kår, er alle socialdemokraterne i dag akademikere. Og hvor mange af dem, som sidder og bestemmer over vores arbejdspladser, har egentligt haft et arbejde? Det kan man godt blive lidt skræmt af at tænke på. De har jo gået i skole.”

Peter mener, at det er blevet sværere at identificere sig med politikerne.


Alle arbejdere identificerer sig jo med Socialdemokratiet (2 min)
  

Men tingenes tilstand har også ændret sig siden Jens Otto Krags og Anker Jørgensens tid. Og Peter er ikke i tvivl om, at “Helle Thorning-Schmidt er lynende intelligent og rigtig dygtig.”  

“Der er måske mere brug for sådan en som Helle end en, der har arbejdet på B&W i dag.”

Og måske har selve ideen om arbejderen ændret sig siden de gode, gamle dage.

”Vi andre vil jo også gerne se pæne ud i tøjet og vise, at vi har parcelhus og to biler osv., altså det er jo ikke på den måde mere, hvor man kan sige, at der er arbejdere, og så er der de rige.”

Peter har dog grundlæggende et problem med regeringen, som han mener, at mange socialdemokrater deler med ham, og det er, at de Radikale simpelthen har bestemt alt for meget.

 

Det var i Randers Nord, på Nørremarksskolen, at de fleste stemmer tilfaldt Socialdemokraterne ved folketingsvalget i 2011.

Området er præget af etageejendomme. På Glentekioskens facade lokker en stor Carlsberg-reklame og Lotto-flag, imens trætte mennesker tusser rundt med eftermiddagens sidste gerninger.   

”Det er et område med nogle store boligblokke med nogle forholdsvis små lejligheder og nogle små huse. Det er folk med mindre indkomster, og der er ikke særligt mange direktører herude,” fortæller Karsten Sørensen, som er medlem af Socialdemokraternes lokale afdeling.

Han er på mange måder 'Socialdemokratisk Classic'. Ud over at være medlem af den lokale partiforening arbejder han til dagligt for 3F med opsøgende arbejde. 

Han var med til at sikre, at Socialdemokraterne fik så godt et valg i området i 2011. 

Karsten Sørensen mener, at det handler om at gå ud og banke på døre og fortælle folk, at det er vigtigt at stemme. 

”Mange af dem, der vælger at blive hjemme på sofaen, er jo socialdemokratiske vælgere,” lyder det fra ham.  

Karsten Sørensen har dog ikke altid været socialdemokrat. Ved sit første valg stemte han på Fremskridtspartiet og Mogens Glistrup. Det var først, da han blev aktiv i fagbevægelsen, at han fik øjnene op for Socialdemokraterne, og blev klar over, at det var det samfundssyn, han havde.

Selv om industriarbejdspladsernes er forsvundet fra Randers, frygter Karsten Sørensen dog ikke, at Socialdemokraterne helt vil forsvinde fra de lokales hjerter. 

”Politik er jo en personlig overbevisning, og den ændrer sig ikke, fordi arbejdspladserne forsvinder. Efter min vurdering burde over halvdelen af Danmarks befolkning være socialdemokrater. De har bare ikke fundet ud af det endnu,” lyder det.

Over halvdelen af Danmarks befolkning burde være Socialdemokrater (30 sek) 

Historisk set har Socialdemokraterne været uløseligt forbundet med arbejderklassen, siden partiet blev stiftet i 1871.

Industrialiseringen buldrede på det tidspunkt afsted i hele Danmark, og formålet for partiet var at tage sig af arbejdernes interesser og sikre dem ordentlige levevilkår.

Kernevælgerne fandt Socialdemokraterne især blandt de ufaglærte og faglærte arbejdere, og de holdt ved i næste 100 år. I 1960’erne stemte 80 procent af arbejderne på et socialistisk parti, heriblandt Socialdemokraterne, og ved valget i 1971 fik partiet over 37 procent af stemmerne.

Alt det blev dog ændret ved jordskredsvalget i 1973. Her indtog de nystiftede partier Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne Slotsholmen med næsten hver fjerde stemme. Socialdemokraterne gik fra 70 til blot 46 mandater, og partiet begyndte for alvor at miste sit tag om arbejderne.

 

  

 

Fra midten af 1960’erne til begyndelsen af det nye årtusinde blev andelen af arbejderstemmer på de klassiske arbejderpartier halveret.

Og da Pia Kjærsgaard i 1995 oprettede Dansk Folkeparti i kølvandet på Fremskridtspartiets kollaps, blev der for alvor gjort indhug i Socialdemokraternes historiske vælgerbase.

Op igennem 00’erne begyndte DF nemlig at markere sig på områder som velfærd, social- og ældrepolitik, som ellers tidligere havde tilhørt Socialdemokraterne. Derudover har partiets stramme integrations- og udlændingepolitik appelleret til mange socialdemokratiske kernevælgere.

I 2015 viste en Altinget-analyse fra valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, at Dansk Folkeparti var blevet landets største arbejderparti.  

 

 

  

Det kan godt være, at Peter Ahm Pedersen er socialdemokrat, og at han har været det altid, men spørgsmålet er, om han bliver ved med at være det. For Peter er skuffet.

Peter er praktikvejleder på en erhvervsskole, og han møder mange af de udfordringer, som det faglige Danmark har. Han ved også, hvor presset hans branche er af udenlandsk arbejdskraft. Derfor havde han også håbet på, at partiet havde gjort noget ved udfordringen omkring østeuropæisk arbejdskraft.

Han kan ikke forstå, at man ikke har gjort som i Norge og indført identitetskort på byggepladser.

Og dagpengereformen og manglen på modsvar fra regeringen mener han ligefrem er at ”pisse ved siden af potten”.  

”Det er ikke socialdemokratisk politik at lade folk falde ud af systemet. Det er skruppelløst.” 

Pisser ved siden af potten (1 min)

Og der er mange socialdemokrater i Randers, som overvejer at stemme på et nyt parti til det kommende valg, mener Peter. Selv hans gamle mor, som ellers altid har været socialdemokrat, overvejer det. Men når det kommer til valgdagen, så stemmer hun nok, som hun altid har gjort, mener Peter.

Dansk Folkeparti er måske det alternativ, der ligger Peter nærmest, hvis han for første gang skal vende Socialdemokraterne ryggen.

”Det er politik, som er til at forstå, uden at det bliver for højtragende”. 


 

De radikale har jeg det rigtigt svært med (45 sek)

 

En anden randersborger, som altid har stemt på socialdemokraterne, men som nu er kommet i tvivl, er 39-årige Mette Laustsen, som bor i den sydlige ende af byen. 

Her er det ikke hverken dagpengene, udlændinge eller pres fra udenlandsk arbejdskraft, som står øverst på dagsordenen. Det er derimod velfærdsstaten og særligt skolerne.

Mette er da heller ikke født i kedeldragt og med en murerske i hånden. Hun arbejder til dagligt som bogholder i Aarhus. Og den nye røde murstensvilla på den stille vej med trimmede bøgehække er heller ikke bygget af hverken hende eller hendes mands hænder.

Hun blev socialdemokratisk kernevælger efter gymnasiet og en tur til USA som au pair, hvor hun fik perspektiv på velfærdsstaten. 

Men Mette Laustsen synes ikke, at den nuværende danske velfærdsstat er, som den burde være. Det er gået ned ad bakke for ældreplejen, og der ikke nok hænder, mener hun. Derudover er der for lange ventelister på sygehusene, og hun mener ikke, man bare kan blive ved med at skære i velfærden.

“Jeg vil gladeligt betale min skat, hvis bare der er garanti for, at jeg kan komme på sygehuset, når jeg bliver syg, og vi kan blive passet, når vi bliver gamle.”

Men det er skolerne, som virkelig har gjort Mette vred. 

De fleste Socialdemokraters børn går jo i privatskole (2 min)

Folkeskolereformen, som var undervisningsminister Christine Antorinis (S) svendestykke, var unødvendig og har ikke betydet andet end dårligere skolegang for hendes børn.

”Skolereformen skulle jo give eleverne et løft, og det har jeg svært ved at se. For skolereformen betyder, at de har lektiehjælp hver dag, men det er jo ikke lærerne, der sidder der, det er tit pædagoger m.m., som ikke kan hjælpe, og det er en til tyve børn. Og det er jo ikke et løft."

Og Mette kommer nok ikke til at sætte sit ellers så trofaste kryds ud for S i denne omgang. 

”Altså hvis det er socialdemokratisk politik, som de fører her i Randers, så er jeg ikke socialdemokrat længere. Så er det ikke der, jeg skal stemme, og det bliver det heller ikke på landsplan, desværre”. 

Tvivlen nager Peter Ahm Pedersen, og for første gang i sit liv overvejer han, om han skal vende Socialdemokraterne ryggen.

Hvis han skal følge sit hjerte, bliver det Socialdemokraterne, men han er skuffet over det gamle arbejderparti.

”Kristian Thulesen Dahl virker på mig, som om at han har en klar retning for partiet. Jeg synes, at de står meget klarere på himlen, end de har gjort tidligere.”

Men en stemme på DF er også en stemme på Lars Løkke, og det har han det svært med, så det bliver nok først i stemmeboksen, at valget bliver truffet.

Er det realistisk, det som Dansk Folkeparti lover, eller er der tale om luftkasteller? Det er den afvejning, som bliver afgørende for Peters valg.

”Hvis det virker seriøst, så er jeg til at flytte med.” 

Er det realistisk, det som Dansk Folkeparti lover? (1 min)
 

Altinget har besøgt de steder i landet, hvor partierne ved folketingsvalget i 2011 fik deres bedste valg. Dette er tredje reportage i serien: 

Thulleland Læs vores reportage om Dansk Folkepartis højborg i Thyregod her
De standhaftige Venstresoldater Læs vores reportage om Venstrehøjborgen Kalvslund her
Tvivlen nager i S-højborgLæs vores reportage om S-højborgen Randers her
Enhedlisten på NørebroLæs vores reportage om Enhedlisten på Nørrebro i København her.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00