Uddannelse: Disse spørgsmål ligger åbne inden sommerferien

Artiklen blev bragt første gang 22. juni 2018. Artiklen er opdateret 26. juni kl. 10.00 efter udpegelsen af lærerkommissionens medlemmer og godkendelsen af FGU-landkortet.

Sommerferien har gjort sit indtog, og med den afløses konkret politik traditionelt set af prøveballoner og agurketid.

Derfor må det være et passende tidspunkt at kaste blikket på det aktuelle politiske landskab i uddannelsesDanmark og opsummere de største spørgsmål, vi aktuelt mangler svar på.

Over- og indblikket her:

* Hvor meget dækker vikarer? 
Der er sket en stigning i antallet af ikke-læreruddannede medarbejdere i timelønnede stillinger på landets folkeskoler.

Hvor stor stigningen er på landsplan, vides imidlertid ikke med sikkerhed.

Undervisningsministeren igangsatte i foråret derfor en større analyse af vikardækningen i folkeskolen.

Ifølge ministeren vil hun ”til efteråret” præsentere resultaterne af analysen.

På den baggrund vil hun derefter drøfte med folkeskoleforligskredsen, ”hvordan vi fra centralt hold kan bidrage til, at brugen af vikarer reduceres”.

* Hvor ender 10. klasse?
Der er – som så ofte før – gang i debatten om 10. klasse.

Aktuelt handler den groft skåret om, hvorvidt 10. klasse skal flyttes til erhvervsskolerne.

Det er en god idé, da det vil kunne skubbe flere elever i retning af en erhvervsuddannelse, mener eksempelvis Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Erhverv, LO og DA.

Som vi tidligere har beskrevet, så sender 10. klasserne allerede en stor del af sine elever videre til erhvervsuddannelserne. Det har fået Skole og Forældre til at advare mod en flytning, ligesom Danmarks Lærerforening har rost de eksisterende 10. klasser.

Undervisningsministeren har ikke meldt sig som modstander eller tilhænger af flyttetankerne og kaldte i maj det eksempelvis for både ”spændende”, men også ”hypotetisk”. 

Regeringen har aktuelt igangsat en analyse af, hvordan man kan øge søgningen til erhvervsuddannelserne, og den analyse omfatter ifølge ministeren også 10. klasses rolle.

”Når analysen er færdig, vil vi have et bedre grundlag for at kunne drøfte disse emner, herunder 10. klasse,” sagde Merete Riisager i maj i Folketingssalen.

Meldingen her i juni lyder fra Undervisningsministeriet, at analysen "fortsat er under udarbejdelse og forventes offentliggjort i efteråret".

Det kan derfor tænkes, at – hvis 10. klasserne skal ændres – der sker noget i forbindelse med efterårets udspil, som statsminister Lars Løkke Rasmussen varslede ved Folketingets afslutningsdebat, og som skal sikre, at endnu flere unge søger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

* Hvad vil regeringen med EUD-udspil?
Netop regeringens udspil om erhvervsuddannelserne bliver efter planen et af de store temaer efter sommerferien.  

Da et bredt flertal i Folketinget 12. juni blev enigt om en række nye tiltag, der skal styrke praksisfagligheden i udskolingen, lod de nemlig forstå, at det blot var første skridt i en større plan.

I aftaleteksten står det således, at aftalen skal ses "som første fase i forhold til at understøtte større praksisfaglighed i folkeskolen".

Med statsministerens varslede udspil forventer og håber flere aktører på området, at regeringen vil putte ekstra penge i en indsats – på tværs af uddannelsessystemet.

”Der er tilsyneladende ingen midler til den del nu, men det kommer der forhåbentlig i pakken til efteråret, hvor midler til brobygning, 10. klasse, omprioriteringsbidrag måske også kan bringes i spil i forbindelse med en større aftale," lød det for eksempel 12. juni fra uddannelseschef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrands Olsen.

* Hvordan falder FGU på plads?
Aftalen er forhandlet hjem. Loven er stemt igennem, og det endelige landkort over FGU’s kommende institutioner er offentliggjort.

Men der er stadig flere udestående spørgsmål frem mod uddannelsens start i august 2019.

Først og fremmest skal FGU-institutionerne have udpeget bestyrelser henover sommeren.

Senere skal hele uddannelsens indmad skabes. I løbet af efteråret skal vejledninger, bekendtgørelser og undervisningseksempler formuleres, før de lokale undervisningsplaner udvikles i løbet af 2019.

Endelig kommer der til at ske en kæmpe omkalfatring af fysiske og økonomiske rammer. I løbet af efteråret 2018 og foråret 2019 skal medarbejdere og bygninger fra VUC og produktionsskoler overdrages, ligesom budgetter for de nye institutioner skal udarbejdes.

Altinget følger arbejdet hele vejen.

* SU – lukket land?
Indrømmet: Dette spørgsmål er formentlig mere lukket end åbent.

Selvom det er klokkeklar politik fra VLAK-regeringen at reformere uddannelsesstøtten, så kommer den næppe nogen vegne lige foreløbig.

Tilbage i juni 2017 skrev regeringen ellers i sin 2025-plan, at ”tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge” skal være med til at øge beskæftigelsen, og at en SU-reform skal være en hjælpende hånd i den anledning.

Siden har der dog været stille om ambitionerne. I december 2017 omtalte Venstres uddannelsesordfører Mads Fuglede planerne som ”meget skitseagtige”, mens politisk ordfører for Liberal Alliance, Christina Egelund, under Folketingets afslutningsdebat i maj såede yderligere tvivl om en SU-reform.

”Det er ikke mit indtryk, at regeringen har konkrete planer om at skære i SU’en,” sagde Christina Egelund ved den lejlighed.

Læs også: Vismændene foreslår delvis omlægning af SU'en fra stipendier til lån

* Hvor meget ser vi fra ghettoudspillet?
Hvilket ghettoudspil, fristes man næsten til at spørge, her blot 3,5 måned efter regeringen præsenterede sit bud på, hvordan man kan ”nedbryde og forebygge parallelsamfund”.

På uddannelsesområdet betød det blandt andet kontant eksamensbonus til kommuner og sanktioner over for skoler, som ikke leverer.

Stille og rolig er der siden droslet ned for initiativerne.

Allerede i starten af maj droppede regeringen den milliardpulje, som skulle dele bonusser ud til kommuner, som fik indvandrere i job eller uddannelse. De kuldsejlede forhandlingerne om den kommunale udligningsordning spændte ben.

Da regeringen, DF og Socialdemokratiet senere i maj så landede en delaftale på området, manglede flere af tiltagene fra det oprindelige udspil.

Særligt spøger initiativer overfor gymnasier stadig i kulissen. Med udspillet foreslog regeringen blandt andet, at gymnasier skulle have mulighed for at kræve lokale fordelingsregler, ”hvis de oplever uproportionalt mange ansøgere til 1.g med udenlandsk herkomst”.

Den del er politikerne ikke kommet videre med.

I et interview med gymnasieskolen.dk beskrev Merete Riisager i slutningen af maj det som ”en gordisk knude” at lande en aftale om nye regler for fordeling af gymnasieelever. Parterne er dog i dialog om emnet, og elevfordeling var eksempelvis på dagsordenen på seneste møde i gymnasieforligskredsen.

Hvornår der findes en løsning, ved parterne dog ikke endnu. 

Endelig er det endnu også uklart, hvad partierne bag delaftalen præcis vil med de vedtagne sanktionsmuligheder over for skoler, der underpræsterer.

Ifølge Altingets oplysninger fra Undervisningsministeriet skal det eksisterende kvalitetstilsyn nemlig suppleres med ”nye indikatorer, der har særligt fokus på parallelsamfundsproblematikken”.

Det skal i den forbindelse undersøges nærmere, om indikatorer eller konkrete forhold som for eksempel vold på skolen eller religiøs chikane kan indgå i kvalitetstilsynet. De indikatorer er ikke udviklet endnu og bliver det først efter inddragelse af aftalepartierne.

* Hvad beslutter Christiansborg om gymnasiernes sprogfag?
Undervisningsminister Merete Riisager vil have flere til at vælge sprogfag i gymnasiet.

Andelen af studenter med tre eller flere fremmedsprog falder nemlig, og det skal der gøres noget ved, mener ministeren.

"Jeg frygter, at hvis ikke vi sætter ind nu, bliver vi kulturelt fattigere som nation. Det er okay, at det ikke er alle, der kan læse Goethe og Sartre på originalsprog, men der skal være nogen, der kan," sagde hun tidligere denne måned. 

Indledende forhandlinger om at ændre gymnasiernes studieretningerne er derfor sat i gang i gymnasieforligskredsen.

Under forhandlingerne har ministeren blandt andet fremlagt et forslag om at nedlægge gymnasiets mest søgte studieretning.

Læs: Riisager overvejer at skrotte gymnasiets mest populære studieretning 

Der er tale om studieretningen med engelsk og samfundsfag på højniveau, som 16 procent af studenterne i 2017 havde læst.

Endnu lader forhandlingerne til at være i en tidlig fase, men overfor Altinget har Dansk Folkeparti ikke afvist, at det kan blive nødvendigt at nedprioritere samfundsfag.

"Det er en god idé at beskære samfundsfag på en eller anden måde. Vi er nødt til at prioritere sprogene," har partiets gymnasieordfører Marie Krarup forklaret.

* Hvad vil regeringen med understøttende undervisning?
”Vi overvejer at erstatte understøttende undervisning med rigtig undervisning”.

Sætningen kom fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under årets folkemøde.

Folkeskolen.dk fangede udsagnet, som muligvis rummer uhyre interessante perspektiver frem mod et valg.

Udsagnet signalerer nemlig, at regeringen barsler med en justering af ét af de væsentlige elementer fra folkeskolereformen, 2014.

Adspurgt af en elev på folkemødet om, hvorfor understøttende undervisning stadig findes, svarede statsministeren nemlig ifølge Folkeskolen.dk:

"Fordi vi ikke har lavet det om endnu".

Efterfølgende forklarede han kort, at "vi sidder i øjeblikket og kigger. Og jeg kan ikke gå længere end i det nu”.

Undervisningsministeren ville umiddelbart efter ikke kommentere udsagnet, og adspurgt om, hvornår der kan ventes nyt om statsministerens planer, svarer Undervisningsministeriet torsdag blot: "Det er endnu uvist".

* Hvordan skal naturvidenskabsstrategi blive til virkelighed?
Med sin naturvidenskabsstrategi fra marts introducerede regeringen et nybrud i dansk uddannelsespolitik.

Der skal nemlig udvikles en kandidatuddannelse til naturfagslærere, som skal uddanne "supernaturfagslærere", som ministeren kaldte dem.

Her nogle måneder efter, er der endnu ikke sluppet meget ud om, hvordan og hvorledes uddannelsen skal tage sig ud.

Fra Undervisningsministeriet lyder foreløbig blot den sparsomme meddelelse, at "der forventes at ske noget efter sommerferien".