Udvalg kridter banen op over for embedsværket

Politikerne i Folketinget ønsker at optimere udvalgsarbejdet og samspillet med regeringen og centraladministrationen.

Derfor har de nedsat en arbejdsgruppe, der skal sætte arbejdsprocesserne under lup og komme med anbefalinger.

”Repræsentanter fra de politiske partier skal vurdere, hvilke initiativer man kan tage for at sikre at Folketingets arbejde i udvalg og i relation til embedsmandsværket bliver endnu bedre,” siger Peter Skaarup (DF), der deler formandskabet i arbejdsgruppen med socialdemokraten Christine Antorini.

Arbejdsgruppen hører under Udvalget for Forretningsorden og er kommet til verden i kølvandet på en konference om Folketingets arbejdsformer, som Folketingets Præsidium afholdt for en måned siden.

Vi er helt nede i kernen af, hvordan man får et velfungerende parlament, som træffer beslutninger på det bedst informerede grundlag.

Christine Antorini (S)
Formand for arbejdsgruppen

Den konference skal gruppen med repræsentanter fra alle Folketingets partier altså nu følge op på, og en del af det arbejde bliver at se på politikernes kontakt med centraladministrationen.

Konflikt mellem politikere og embedsmænd
Ifølge Peter Skaarup er der på nogle områder en iboende interessekonflikt mellem politikere og embedsmænd.

”Der er ofte en situation, hvor man fra centraladministrationens side mener, at man har sat sig godt ind i tingene og har styr på, hvad der foregår, og at Folketinget derfor ikke behøver blande sig for meget. Interessen fra folketingspolitikerne er modsat, at vi skal være vagthund på, at ministrene og deres apparater gør det, vi har bedt dem om,” siger han.

Som eksempel nævner Skaarup evaluering og opfølgning på, at love virker efter den hensigt, de er vedtaget med. Christine Antorini stemmer i og taler for, at udvalgene i Folketinget skal spille en større rolle i at se på, hvad effekten af lovgivning bliver, efter den er gennemført.

Arbejdsgruppen havde første møde onsdag, og det ligger endnu ikke fast, hvad den konkret skal kigge nærmere på.

Bedre lovgiving
Et af emnerne bliver dog formentlig selve lovgivningsarbejdet. Her skal arbejdsgruppen blandt andet drøfte, om Folketinget kan være mere aktive i den lovforberedende fase.

”Vi skal diskutere, om vi kan blive bedre til at gøre noget på forhånd. Om vi i højere grad skal lave rapporter eller hvidbøger, hvor man bredt drøfter intentioner med ny lovgivning, inden lovarbejdet går i gang,” siger Christine Antorini.

I samme forbindelse nævner hun muligheden for at øge brugen af teknisk gennemgang, hvor eksempelvis et udvalg bliver klædt på af embedsmænd forud for en førstebehandling.

På det punkt er Peter Skaarup optaget af, at politikerne får tilstrækkelig tid i forhandlinger med regeringen støttet af centraladministrationen.

”Tit får vi meget store mængder bilag, svar på spørgsmål og så videre tilsendt aftenen før et møde, som vi skal tage stilling til på selve mødet. Det er en arbejdsform, der er blevet mere gængs inden for forhandlinger, og det kan være svært for politikerne at trawle meget materiale igennem og tage stilling til det,” lyder det fra Peter Skaarup.

Han lægger i første omgang op til diskussioner mellem partier. Indtil de er begyndt, vil han ikke komme med konkrete forslag til, hvordan det problem kan løses.

Konkrete bekymringer
To af udvalgets andre fokusområder er ministerbemyndigelse og samling af flere ændringer i en lov. Antorini betegner det som en bunkelov og kalder det praktisk for embedsværket, men svært for politikerne at have med at gøre.

”Der kan være en modstand imod at opdele det i flere love, selvom det kunne give en mere hensigtsmæssig lovbehandling. Der kan slippe ting igennem, som man ikke er opmærksom på – slet ikke, hvis der har været en kort høringsfase, som måske oven i købet skal tage højde for 20 ting i et lovforslag.”

Antorini udtrykker også bekymring for brugen af ministerbemyndigelse. Det kan være fornuftigt ved små ændringer, men hun oplever, at det i højere grad bliver brugt i forbindelse med større ændringer, hvilket potentielt giver ministeren magt til at foretage ændringer uden om et flertal.

Skal kvalificere arbejdet
Arbejdet skal i første omgang køre i foråret. Indtil videre er der planlagt fire møder, og der skal være løbende afrapportering til Udvalget for Forretningsorden, hvor forslagene skal drøftes og besluttes.

En ting er intentioner og hensigtserklæringer, men hvordan kan arbejdsgruppen faktisk opnå de ændringer, den måtte komme frem til at foreslå? Det står endnu ikke helt klart, men der vil efter alt at dømme blive tale om at skrue på, hvordan arbejdsprocesserne foregår.

Den slags spørgsmål vil blive lettere at svare på, efterhånden som arbejdet skrider frem. Det er vigtigt arbejde, fastslår Christine Antorini.

”For at kvalificere arbejdet som lovgivende magt er det vigtigt, at Folketinget har redskaberne til at kunne tage stilling. Vi er helt nede i kernen af, hvordan man får et velfungerende parlament, som træffer beslutninger på det bedst informerede grundlag,” siger hun.

Arbejdsgruppen bærer i øvrigt navnet Arbejdsgruppen om opfølgning på Præsidiet-konferencen.